Udligning

Udligningsreformen gav de fattigste kommuner over halvanden milliard ekstra. Alligevel vil over halvdelen af kommunerne have del i pulje til særligt vanskeligt stillede kommuner.

En overset nøgle i udligningsreformen kan blive en gamechanger i markedet for friplejeboliger, hvor kommuner kan score en udligningsgevinst på op til 200.000 kr. for hver udenbys borger. Læs hvad der er op og ned.

Fem partier bag udligningsreformen udtrykker bekymring for, at udligningsreformen kan medføre afspecialisering og uhensigtsmæssige økonomiske incitamenter for kommunerne. Læs, hvad de forpligtiger sig til og hvad Selveje Danmark anbefaler.

Nye tal viser, at udligningsreformen gør det væsentligt dyrere at anbringe borgere på tilbud udenfor kommunegrænsen. Få forklaringen her.

Kommuner anbringer ofte borgere på institutioner i andre kommuner, som er bedre for borgeren. Men nye udligningsregler gør det markant dyrere og der er risiko for afspecialisering med lukning af private tilbud.

Med omlægningen af de demografiske udgiftsbehov bliver det dyrere at placere borgere i sociale tilbud uden for kommunegrænsen.

I 1984 indførte man, at udgiftsbehovet i udligningen skulle tilfalde kommunen med betalingsforpligtelsen. Det lægger regeringen nu op til at ændre.

DI blander sig nu i debatten om selskabsskatten i den kommunale udligning og sætter dermed øget fokus på debatten om retfærdigheden i den nuværende ordning.

Regeringen har lagt sig fast på, at der skal flytte penge fra kommuner med få sociale problemer og indvandrere til kommuner med mange sociale problemer og indvandrere ligesom der skal flyttes penge fra by- til landkommuner. Læs mere om indholdet i regeringens plan her.

I hele 78 kommuner var det reelt en dårlig nyhed, da de før sommerferien modtog meddelelsen fra Økonomi- og Indenrigsministeriet om, at den samlede afregning af selskabsskatter til kommunerne stiger med 1,9 milliarder kroner i 2020. Se gevinster og tab for alle kommuner her.