Skip to main content

Regeringens forslag til udligningsreform skærper kraftigt kommunernes økonomiske incitament til at anbringe børn og handicappede på institutioner placeret i egen kommune fremfor at bruge tilbud i andre kommuner.Årsagen er, at alle kriterier i den kommunale udligning på nær to i fremtiden vil være styret af, hvor en borger bor, og ikke hvilken kommune, som skal betale for borgeren. Det betyder, at en kommune kan miste et udligningstilskud på over en halv million kroner ved at anbringe et barn udenfor kommunegrænsen, mens tabet på handicappede er lavere.  (se to eksempler nederst)NB-Økonomi har ikke kendskab til data, som viser, i hvilket omfang dette økonomiske incitament påvirker kommunernes beslutning om placering af borgere. Hvis kommunerne handlede rationelt i økonomisk forstand, så skulle de indregne tilskuddet i deres beslutning. Ifølge Michael Graatang, der er direktør for LOS-Landsorganisationen for Sociale Tilbud, så vil de nye regler yderligere understøtte “gammeldags kommunetænkning, med at man kan klare det hele selv.”Det er billigere for samfundet, at et privat botilbud lukker end et offentligtHvor stor effekten præcis bliver, er ifølge Michael Graatang svært at afgøre, fordi “strategien fra kommunerne har i forvejen været ret offensiv, så potentialet for, hvor mange der kan hjemtages, yderligere må være ved at være nået.”På den lidt længere bane ser han dog nogle udfordringer, hvor de højt specialiserede tilbud bliver pressede og må lukke, hvad enten de er private eller offentlige, hvis kommunerne vælger egne tilbud ved nyvisiteringer. ”Her kan man have den betragtning at de private er billigere for samfundet, når de går konkurs. Ved lukning af et kommunalt tilbud, dækker køberkommunerne via rammeaftalerne. Det vil sige der sendes en ekstra regning direkte ud i skatteborgerne.” Siger Micahel GraatangI følge Michael Graatang  skal kommunerne op i regionstørrelse for at kunne oppebærer et behovsgrundlag i egen befolkning, der kan fylde et helt specialiseret tilbud. Som det er i dag er de ganske enkelt ikke store nok.Kommunen mister 500.000 kronerHvis kommunerne reagerer på de økonomiske incitamenter – som de ifølge LOS-direktøren allerede gør – så vil det ifølge den økonomiske teori ændre prioriteringen.

Rent økonomisk skal en institution i anden kommune, som kan levere samme kvalitet, være så meget billigere, at prisbesparelsen kan opveje den tabte udligning. I værste fald er det over 500.000 kroner for eksempelvis et ti-årigt barn.Rent kvalitetsmæssigt skal kommunen vurdere, at den bedre kvalitet hos en institution i en anden kommune er så stor, at det kan opveje tabet af udligning.Netop for at undgå denne kassetænkning, indførte firkløverregeringen i 1984 det såkaldte betalingskommune-princip, hvor det på en lang række punkter blev den kommune, som skulle betale for borgeren, som også fik tilskudene til borgeren.

Læs også: Britta indførte det – Astrid afskaffer det. Læs historien om betalingskommuner

Men det princip er på flere og flere punkter gledet ud af den kommunale udligning gennem årene til fordel for bopælskommunen, og regeringens forslag til udligningsreform vil nu stoppe med at bruge betalingskommune-princippet i alle på nær to kriterier (børn med enlige forsørgere og enlige over 65 år).

Læs også: Kommuner straffes for at anbringe udsatte borgere i andre kommuner

Derfor mister kommuner penge ved at anbringe udenfor kommunenDen kommunale udligning består af en række kriterier, som hver især udløser et udgiftsbehov, som kommunerne i fremtiden får 95 procent i udligning af – enten ved et øget bidrag fra udligningen eller i form af en mindre betaling til udligningen.NB-Økonomi har set på et barn på ti år, som anbringes i familiepleje, og en 35-årige handicappet, som anbringes på en institution. Her er en oversigt over, hvor store beløb en kommune kan tabe, hvis den vælger en plejefamilie eller et socialt tilbud udenfor kommunen. Opgørelsen skal ses som det maksimale tab, da et en borger ofte kun vil udløse en del af kriterierne.

Derudover kan barnet udløse den særlige indvandrerudligning, som i dag er på 31.245 kroner pr. år, men som ventes at blive sat ned i en reform af kommunale udligning.

NOTE 3.6. 2020: Det er senere blevet klart, at regeringen helt afskaffer betalingskommunefolketallet, og dermed vil alle parametre i fremtiden følge bopælskommunen. Dermed er gevinsten ved at tage en borger hjem lidt større end angivet i artiklen.Rettelse: 20.3. I en tidligere version af artiklen blev der ved en fejl vist en forkert udgave af dataene for et barn. Alle konklusioner i artiklen var baseret på de korrekte tal, som nu fremgår af skemaet.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply