Selvom Folketinget har vedtaget at sende mellem 1,5 og to milliarder kroner ekstra i udligning til de de fattigste kommuner næste år, så mener mere end halvdelen af landets kommuner fortsat, at de er “særligt vanskeligtstillede.”En opgørelse viser at 54 kommuner har søgt om ekstra hjælp fra en pulje på 350 millioner kroner, som netop skal hjælpe “særligt vanskeligt stillede kommuner.” Det er blot otte færre end de 62 kommuner, der søgte om penge fra puljen i sidste år, skriver netmediet NB-Økonomi.En analyse af tallene ipå NB-Økonomi viser, at hele 38 ud af de 54 kommuner, som har søgt om penge fra puljen, har fået en større udligningsgevinst end landsgennemsnittet i 2021. Den radikale kommunalordfører Kathrine Olldag afviser, at de mange ansøgere til puljen viser, at den store udligningsreformen ikke har hjulpet de særligt vanskeligt stillede kommuner.“Jeg syntes, det siger mere om nogen kommuner, der hele tiden søger muligheder for at få finansieret det velfærdsniveau, de gerne vil have, og at mange kommuner bare prøver. Men det er vildt, at der skal så mange milliarder til i ekstra udligning for at reducere antallet af ansøgere med otte,” siger den radikale ordfører.Social- og Indenrigsminister Astrid Krag (S) siger i en skriftlig kommentar til NB-Økonomi, at hun ikke er overrasket over de mange ansøgninger.”Vi har netop øget særtilskudspuljen, fordi vi ved, at nogle kommuner kan være trængte på grund af forhold, som udligningen ikke opfanger. Derfor har vi både skabt en mere retfærdig udligning med mere omfordeling og gjort særtilskudspuljen større. Da der både er penge at søge om og et behov en del steder, er det derfor ikke overraskende, at mange kommuner søger om særtilskud,” siger hun.Ifølge NB-Økonomis kilder drøftede partierne under udligninnsreformen muligheden for i højere grad at fokusere pengene i paragraf 16 puljen til såkaldte flerårige udviklingsaftaler med et mindre antal kommuner, som har økonomiske problemer, som skyldes særlige forhold, som udligningen ikke opfanger. Lolland nævnes her som et eksempel, fordi kommunen har et uforholdsmæssig stor tilflytning af social svage borgere fra hovedstadsområdet.Men ministeren vi ikke kommentere, om hun vil fokusere pengene på færre kommuner.”I første omgang vil vi nu se på ansøgningerne og kommunernes nøgletal – først derefter vil vi tage stilling til fordelingen af midlerne,” siger hun.
I grafikken herunder kan du se, hvor store beløb kommunerne har søgt. I en særskilt artikel kan du se, hvordan de enkelte kommuners ansøgte beløb hænger sammen med kommunens gevinst eller tab på udligningen.(artiklen fortsætter under kortet)
Læs alle 54 ansøgninger her Særligt ø-kommuner, yderkommuner og kommunerne på den københavnske vestegn har i ansøgningerne kategoriseret sig selv som særligt vanskeligt stillet. Det er altså netop den type af kommuner, som udligningsreformen var skræddersyet til at tilgodese. Formelt set har kommunerne søgt om 997,7 millioner kroner. Det er dog kun 30 ud af de 54 kommuner som har angivet et beløb. Flere af kommunerne har i stedet opridset deres udgifter, eller søgt om det højest mulige beløb fra puljen. Dermed løber ansøgningerne op i langt over en milliard kroner til en pulje, som har en fast størrelse på 350 millioner kroner. Ministeriet forventer ifølge et brev til kommunerne at svare på ansøgningerne ultimo august.
