Formanden for DH, Thorkild Olesen (tv) og formanden for KL`s socialudvalg Ulrik Wilbek, uddyber i et interview med med OPS-Indsigt, hvor langt de to parter er fra hinanden, efter Økonomiaftalen.

KL’s alliance på handicapområdet knager

En af civilsamfundets største interesseorganisationer gav torsdag KL en fuckfinger. Det mener flere kilder i det kommunale marked, men hvor meget knager alliancen mellem Danske Handicaporganisationer og KL. Vil de stå splittede op til finanslovsforhandlingerne? OPS-Indsigt har talt med dem begge.
Blot tre dage efter indgåelsen af økonomiaftalen med kommunerne, hvor regeringen klart anerkender og støtter kommunernes behov for at prioritere på det specialiserede socialområde, siger social- og ældreminister Astrid Krag (S), at økonomiaftalen ikke vil medføre prioriteringer.

Minister undsiger centralt afsnit om handicappede i økonomiaftale

Social- og ældreminister Astrid Krag (S) afviser i et interview på P1, at kommunerne skal prioritere hårdt på det specialiserede socialområde. Kommuner har ifølge ministeren fået penge til at udvikle velfærden.
Den nye OPS-enhed skal i følge Erhvervsminister Simon Kollerup understøtte mere offentlig innovation, men hvad med den private? Læs hvad der er op og ned.

Ny OPS-enhed – en tiltrængt saltvandsindsprøjtning

Center for Offentlig Innovation skal give rygvind til en ny OPS-enhed. Det er ifølge Dansk Industri det største initiativ i det offentlig-private samspil i mange år. Erhvervsministeren er mere afdæmpet, men han anerkender, at offentlig-privat samarbejde er en hjørnesten i den danske samfundsmodel.
Formanden for Danske Handicaporganisationer Thorkild Olesen

Danske Handicaporganisationer gav KL en fuckfinger i Aalborg

”Regeringen og kommunernes økonomiaftale er en fuckfinger til os med handicap.” Sådan lød det fra Danske Handicaporganisationer efter, at aftalen blev præsenteret. Nu er fuckfingeren givet tilbage både på de sociale medier og ved sidste øjebliks afbud til KL´s topmøde på social- og sundhedsområdet.
Retorikken omkring de praktiserende lægeres mange mails og millionregning er afdæmpet på de sociale medier. (Modelfoto)

Ikke et ord om profit, da læger sendte millionregning til det offentlige

Nyder praktiserende læger særlig beskyttelse hos politikerne, når de begår fejl, misforstår en aftale og sender millionregninger til det offentlige? Noget tyder på, at de ikke bliver udskammet ligesom andre private aktører på velfærdsområdet, men hvorfor? Skriver redaktør Steen Houmark i en kommentar.
Markedsdirektør i Dansk Erhverv Betina Hagerup peger på, at KL ikke formået at få en af de største tidsler luet ud af økonomiaftalen.

Økonomiaftalen har fortsat et par tidsler

Økonomiaftalen indeholder en lille overraskelse og et par skridt i den rigtige retning af bedre offentlig-privat samarbejde. Der lukkes fx op for en bedre kompensation for covid-merudgifter til private, men konsulentjagten blev ikke luet ud og Dansk Erhverv savner en styrkelse af den kommunale indkøbsmuskel.
Centerleder for Pia Gjellerup forventer, at den nye OPS-enhed er klar først i januar 2022

Økonomiaftalen sætter kraft og innovation bag en OPS-enhed

Regeringen, KL og Danske Regioner er endelig nået frem til at etablere en OPS-enhed. Det sker med udgangspunkt i Center for Offentlig Innovation (COI). 'Det her er ikke kommet ud af den blå luft,' siger centerleder Pia Gjellerup i en kommentar.
Bo Libergren (V), der er næstformand i Danske Regioners Lønnings- og Takstnævn, mener at hvis lægen konsekvent har videresendt mails, kan det ikke betragtes som en individuel lægefaglig vurdering. Jørgen Skadborg (th) mener, at aftalen skulle have været mere tydelig.

Regionerne: Der er forskel på sjusk og fusk

Praktiserende læger har opkrævet millioner for videresendte mails med testsvar. ”Vi lægger op til, at skatteborgerne ikke betaler for en ydelse, der er værdiløs,” siger Bo Libergren (V), næstformand i regionernes løn- og takstnævn ift. om lægerne har misbrugt eller misforstået aftalen.
I Vestdanmark ser Borgmester Leon Sebbelin (R) i Rebild Kommune og byrådskandidat Dina Raabjerg (C) i Ikast-Brande, nogle af de samme udfordringer ved regeringens planer om at hegne de private dagtilbud inde.

Overskud på private dagtilbud ophidser ikke radikal borgmester

”Hos os er der ingen ambitioner om at klemme nogle af de private ud,” siger Borgmester i Rebild Kommune Leon Sebbelin (B) med henvisning til regeringens planer for dagtilbudsområdet. I Ikast-Brande peger byrådskandidat Dina Raabjerg (C) på, hvad de små bysamfund har vundet ved private dagtilbud.
Fordelingen af private dagtilbud ligger på 24 % i gennemsnit, men der tegner sig et billede af at de udgør en større del af kommunernes forsyning i blandt andet Nord- og Vestjylland.

Analyse: Udkantsdanmark rammes af regeringens indgreb mod private dagtilbud

I Danmark udgør private dagtilbud i gennemsnit 24 procent af forsyningskapaciteten, når man opgør antal institutioner fordelt på ejerform. I nogle udkantskommuner udgør de private dagtilbud et sted mellem 45 – 90 procent af forsyningen.
Kommunerne vil kunne nå langt i ældreplejen, hvis man arbejdede systematisk med sammensætningen i tilbudsviften, mener velfærdsdirektør Jan Dehn. Læs hvordan det spiller sammen med et politisk ønske om friplejehjem

I Hørsholm er der flertal for to friplejehjem, men demografien går den anden vej

En prognose viser, at Hørsholm kun har behov for 33 nye plejeboliger, alligevel ønsker et politisk flertal hele to friplejehjem. ”Var jeg privat operatør, ville jeg blive bekymret,” siger velfærdsdirektør Jan Dehn med henvisning til de risici, der er ved en overkapacitet for både operatør og kommune.
Hvor mange plejeboliger skal der til, for at drive et godt friplejehjem? (Arkivfoto)

Idealstørrelsen på et friplejehjem

Hvad er den rigtige størrelse på et friplejehjem i forhold til faglighed, økonomi og bygningsdrift? Det spørgsmål rumsterer i flere lokale og kommunalpolitiske debatter. OPS-Indsigt har afsøgt svar på dette spørgsmål, hos en række af dem der investerer, bygger og driver friplejehjem.