Det kommer fremover til at koste kommunerne millioner at anbringe borgere på sociale tilbud, som ligger i andre kommuner og det samme gør sig gældende, når ældre borgere vælger at anvende deres frie valg og flytte i en plejebolig i en anden kommune. Det er en konsekvens af en lille, men vigtig ændring i regeringens reform af den kommunale udligning, som den 23 juni var til andenbehandling i Folketinget.
Lidt firkantet betyder det, at udligningen fremover vil gå til den kommune, som borgeren bor i, fremfor den kommune, der betaler for borgerens tilbud
Vi har her på OPS-indsigt helt tilbage i marts skrevet om det fænomen.
En række aktører på det specialiserede socialområde har da også forsøgt at rejse en debat, fordi det særligt på det her område kan resultere i, at det økonomiske incitament bliver styrende for kommunernes sagsbehandling og afgørelser i forbindelse med fremtidige anbringelser.
”Det er ikke en mekanisme, hvor vi vil se en jordskredseffekt lige med det samme, for jeg tror ikke kommunerne vil hjemtage i forvejen anbragte borgere. Den slags er meget vanskeligt, men vi ved, at økonomi allerede i dag spiller en altafgørende rolle i forbindelse med kommunernes visitation.” Siger branchedirektør i Selveje Danmark, Jon Krog til OPS-Indsigt
Han mener, at der med ændringen af udligningen, hvor man flytter effekten fra betalings- til bopælskommunen, vil ske et langsomt men sikkert skred i retning af en afspecialisering, med den konsekvens, at de meget specialiserede tilbud, hvad enten de er offentlige eller private vil lukke, fordi kommunerne ganske enkelt vil vælge dem, som ligger inden for kommunens grænse.
Betænkning udtrykker bekymring for afspecialisering
Den 23. juni var, der som sagt anden behandling af udligningsreformen og forud for det har Social- og Indenrigsudvalget fået udarbejdet en betænkning.
Af den fremgår det, at Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet er meget opmærksomme på den bekymring, der har været rejst i medier og blandt aktører i debatten om afskaffelse af det såkaldte betalingskommunefolketal.
Særligt har man i betænkningen fokus på betydningen for kommunernes økonomiske incitament til altid at vælge det rigtige tilbud til borgerne – også hvis det rigtige tilbud ligger uden for kommunegrænsen.
”Udligningen mellem kommunerne må ikke stå i vejen for, at borgerne får det rigtige tilbud, eller medføre yderligere afspecialisering af socialområdet.” Står der i betænkningen.
Partierne vil stoppe uhensigtsmæssige incitamenter for kommunerne
Det fremgår desuden af betænkningen, at regeringen skal foretage en dybdegående analyse, der kan afdække problemets omfang og at analysen skal forelægges partierne inden udgangen af 2020.
Analysen skal have udgangspunkt i socialområdet, men skal samtidig også indeholde en vurdering af, om problemstillingen kan være relevant for andre områder. Her sigtes der formodentlig til ældreområdet, hvor bopælsmekanismen i udligningsreformen potentielt kan have et ekstra incitament for opførelsen af friplejeboliger.
Det forholder sig nemlig således, at kommunerne via udligningen får op til 200.000 kr. årligt pr plejehjemsplads, der besættes af udenbys borgere, hvad enten borgeren bor på et kommunalt eller privat friplejehjem.
I sidstnævnte tilfælde får udligningen karakter af risikofri profit, idet risiko og omkostninger ved bygning og drift af friplejehjem ligger uden for kommunen. For det første betaler andre kommuner for alle udenbys borgers service og dernæst finansieres byggeriet af et friplejehjem af private investorer.
Partierne bag aftalen om udligningsreformen forpligter i betænkningen hinanden på at imødegå uhensigtsmæssige økonomiske incitamenter for kommunerne. Og her er det så blandt andet spørgsmålet om kombinationen af udenbys borgere og friplejeboliger vil få et ekstra tjek.Selveje Danmark: Bred nu analysen ud til at omfatte andet end udligningen
Hos Selveje Danmark er man ganske tilfreds med udsigten til at regeringen vil analysere effekterne af udligningsreformen.
” Vi er ganske godt tilfredse med betænkningens beslutning om en handlingsorienteret analyse, hvor man vil stoppe uhensigtsmæssige incitamenter hos kommunerne. Det viser, at man politisk har lytte til vores indsigelser, hvor vi netop har foreslået, at regeringen foretager en analyse af de økonomiske faktorers betydning på velfærdsområdet.” Siger Jon KrogHan synes det kunne være spændende, hvis analysen kunne bredes lidt ud og ikke bare se på udligningen, men på alle de økonomiske forholds betydning i forhold til visitation af velfærd.” Selvfølgelig spiller økonomi en rolle og det skal det også, men jeg kunne også pege på betydningen af ugennemsigtige eller forkerte takster og statsrefusion. Også det er områder, der uden at det på nogen måde handler om kvalitet kan spille afgørende ind i kommunernes beslutninger, til skade for såvel borgere og aktører på området.” siger Jon Krog til OPS-Indsigt