Skip to main content

Udligningsreformen har en overset mekanisme, der potentielt kan give en hel række kommuner et meget stærkt økonomisk incitament til at invitere private ind for at investere og drive friplejehjem ud over det demografiske behov den enkelte kommune sidder med.”Det har tidligere haft et vist fokus og kan derfor potentielt gå hen og blive en gamechanger i hele branchen, hvis kommunerne kan se, at effekten af at andre kommuners ældre borgere flytter ind på friplejehjem i deres kommune, faktisk vil have en positiv effekt på kommunens økonomi.” Det siger Klaus Ahm, der er investeringsdirektør i NREP, som er en nordisk ejendoms- og udviklingsoperatør på friplejeboligområdet.

Årsagen er, at man med den nye udligningsreform vil ændre på adskillige kriterier, så udligningskronerne ikke længere tilfalder betalingskommunen, men derimod bopælskommunen. 

Konkret står der i bilagsmaterialet til aftalen om udligningsreformen:

”Befolkningstallet er ændret fra en opgørelse på betalingskommune til bopælskommune bredt set i tilskuds- og udligningssystemet.”

Det er denne sætning, der i fremtiden betyder, at en kommune, som i dag har en borger placeret på et plejehjem fra en anden kommune vil score en stor del af den kompensation, betalingskommunen tidligere har fået. 

Når det er særligt interessant på friplejeboligområdet, så handler det blandt andet om den øgede efterspørgsel på plejeboliger, kommunernes pressede økonomi og nogle snubletråde i form af nogle deponeringsregler.

En voksende ældrebefolkning øger efterspørgslen

Et af de kommunale perspektiver er, at ældrebefolkningen på landsplan vil øges med over 150.000 over 80 år inden for de næste 8 år. Det betyder et behov for yderligere 35.000 plejeboliger ifølge Danmarks Statistik. Det giver i sig selv et pres på efterspørgslen for plejehjem og mange kommuner er da også i færd med at udbygge deres lokale kapacitet af plejehjemsboliger. 

Men hvad enten kommunerne bygger det i eget regi eller vælger, at sælge en grund og give tilladelse til opførelse af et friplejehjem, så er det forbundet med en række udfordringer.

Op til 200.000 kr. i udligningsbonus pr udenbys borger

I udgangspunktet er kommunernes anlægsbudgetter i forvejen pressede, så det med at bygge selv er en udfordring. I forhold til friplejeboliger, som finansieres af privat kapital, ser udligningsreformen imidlertid ud til at kunne give en række kommuner et ekstra incitament på op til 200.000 kr. årligt pr plejehjemsplads, der besættes af udenbys borgere. Det viser beregninger foretaget af NB-økonomi.

Det betyder, at de pågældende kommuner med en vis ro i maven kan lade virksomheder som Nrep bygge flere friplejehjemspladser, end kommunen demografisk har behov for.

Det vil sige, at der i udligningsreformen muligvis ligger en løftestang eller markedsmæssig gamechanger, som Klaus Ahm udtrykker det.

Kommunaldirektør: Udligningsgevinsten vil indgå i vores overvejelser

Den ekstra kommunale indtægt i forbindelse med at man flytter udligningskompensationen fra betalingskommune til bopælskommune, kan derfor potentielt øge kommunernes interesse for, at der bliver opført friplejehjem.

”Det er helt sikkert en positiv faktor for en kommune som vores, at bopælskommunen nu får udligningsgevinsten ved borgere fra andre kommuner og jeg kan ikke tænke andet end, at det vil indgå i vores overvejelse, når vi om ikke så længe skal drøfte, hvordan vi udbygger vores plejeboligkapacitet.” siger Kommunaldirektør Claus Thykjær i Greve Kommune.

I Greve kan man altså godt se et incitament for, at lade private operatører bygge friplejehjem i større omfang end kommunerne egentlig har behov for, men Claus Thykjær vurderer ikke, at det vil have den absolut udslagsgivende faktor.

Friplejeboliger belaster ikke kommunen i samme grad, men..

Når præcist friplejeboligkonstruktionen er interessant for en kommune, handler det om, at friplejeboliger ikke i samme grad belaster kommunernes anlægsøkonomi, som hvis man bygger et plejehjem i kommunalt regi. Dog er det således, at de fleste kommuner har aftalt en aftagegarantiordning med den private operatør, hvilket har gjort, det vanskeligt for nogle kommuner at se det helt store incitamentet ved et friplejehjem, frem for byggeriet af et kommunalt plejehjem. 

Det handler om, at selvom kommunen ikke skal betale til den private leverandør af friplejehjem i forbindelse med udførelse af anlægsarbejdet, ja så skal kommunen deponere et beløb svarende til det beløb, den private leverandør har anvendt på opførslen af de boliger som kommunen har indgået aftagegarantiordning om.

Det er her, at udligningsgevinsten ved at friplejeleverandøren bygger større end kommunens lokale behov kan være en nøgle, fordi den ekstra kommunale indtægtskilde ved udenbys borgere, i et vist omfang kan opveje besværet ved deponeringsreglerne for fri-plejehjems-pladser til egne borgere.

Det er næppe alle kommuner, der kan score på friplejehjems-faktoren

Man kunne så umiddelbart tro, at udligningsgevinsten vil få markedet af friplejeboliger til at eksplodere i alle kommuner, men flere kilder i branchen siger til OPS-Indsigt, at det skal man nok ikke regne med. 

Enkelte udtrykker endda skepsis om, hvorvidt den mekanisme vil få lov til at holde, ligesom andre med et skævt smil antyder, at man må have sovet i timen på det her felt, da man udarbejdede udligningsreformen.

Denne skepsis hænger blandt andet sammen med, at en række aktører har problematiseret, at man i udligningsreformen skifter fra betalings- til bopælskommuner på det specialiserede område og det synes at have givet en vis lydhørhed på Christiansborg.Her tiltrådte man ved anden lovbehandling af udligningsreformen den 23 juni en betænkning, der iværksatte et analysearbejde med særligt fokus på det specialiserede område. Betænkningen nævner ikke et ord om problemstillingerne på ældre- og friplejeområdet, men der står dog at analysen også skal indeholde en vurdering af problemernes relevans for andre områder.

Endeligt er det næppe heller sikkert at alle kommuner, vil kunne profitere ved at friplejeleverandørerne bygger mere end der demografisk er behov for. Dette ud fra en betragtning om, at ikke alle steder i Danmark er lige attraktive at flytte til og derfor investere i. Der kan altså blandt andet opstå den situation, at udkantskommuner både skal betale for at borgere flytter på plejehjem i andre kommuner og samtidig sidde med udfordringen, at skulle udbygge plejehjemskapaciteten uden friplejehjemseffekten.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply