Mindre end en måned efter regeringen pålagde kommunerne at spare yderligere 200 millioner kroner på brugen af eksterne konsulenter, så anbefaler Indenrigs- og Boligministeriet kommuner at øge brugen af private konsulenter for at få styr på de mellemkommunale afregninger. Det skriver NB-Økonomi.Sagen er yderligere bemærkelsesværdig ved, at kommunerne ifølge ministeriet skal bruge private konsulenter for at rette op på en række negative konsekvenser af, at ministeriet har fjernet kommunernes pligt til at registrere det såkaldte betalingskommuneforhold i CPR-registeret – populært kaldet kode-4. NB-Økonomi har tidligere skrevet, hvordan kode-4 registereringen sikre en relativ ubureaukratisk og billig styring af mellemkommunale afregninger. Systemet var enkelt, fordi størstedelen af fejlene blev rettet simpelthen fordi betalingskommunen havde en interesse i, at det kun var de korrekte borgere, som var registreret med kommunen som betalingskommune.Selvom regeringen eksplicit har peget på, at kommunerne selv burde opbygge de specialkompetencer, som de køber hos de private konsulenter, så peger afrapporteringen netop på, at kommunerne bør satse på nogle af de IT-løsninger, som er udviklet til at styre betalingskommuneforholdet. Rapporten undlader dog at nævne, at de to mest brugte løsninger i dag udbydes af BDO og Dataproces – begge private konsulenthuse.”Det er vurderingen, at administrationen af betalinger på det mellemkommunale område er en relativt specialiseret og ressourcetung opgave, der kan være vanskelig for den enkelte kommune at administrere. På den baggrund må det forventes, at den igangværende udvikling af løsninger, hvor administrationen af det mellemkommunale område kan fungere uden brug af registreringen af betalingskommuneforhold i CPR, fortsættes,” hedder det i “Afrapportering om betalingskommuneforpligtelse og kommunale incitamenter.”To argumenter for at afskaffe kode-4 registreringenKommunernes pligt til at registrere betalingskommunefolketallet blev afskaffet, fordi det nye udligningssystem i modsætning til det gamle slet ikke arbejder med betalingskommunefolketal. Derfor er det fra første januar 2021 blevet frivilligt for kommunerne, om de vil registrere betalingskommuneforholdet på deres borgere.Ifølge rapporten skete det, fordi kommunerne selv har stået for at registrere oplysningen om betalingskommune.”Der er således en risiko i forhold til kvaliteten af oplysningerne, og det er en af de kilder til påvirkning af udlignings- og tilskudsbeløb, som Finansieringsudvalget under Social- og Indenrigsministeriet har identificeret. Det er baggrunden for, at ændringen til, at folketallet fuldt ud følger den enkelte borgers bopæl, er medtaget i udligningsreformen.”Rapporten forholder sig ikke til den indbyggede kontrol der var i systemet ved, at hver gang en borger blev registreret med en anden betalingskommune end borgernes bopælskommune, så var der en kommune, som blev pålagt en betaling. Var den oplysning forkert, så ville den nye betalingskommune normalt protestere.Et andet argument for at man afskaffede kode-4 registreringen var ifølge rapporten, at “Hovedformålet med CPR er, at CPR indeholder grundlæggende personoplysninger om enhver, som har et personnummer. Oplysning om betalingskommuneforhold er ikke en grundlæggende personoplysning, men må betegnes som fagdata eller administrative støttedata, som ikke hører naturligt hjemme i CPR.”
Ministerium anbefaler kommuner at bruge eksterne konsulenter
Mens regeringen længe har kritiseret kommunerne for at bruge private konsulenter, så anbefaler ministerium nu kommunerne at købe yderligere it-løsninger hos private konsulenter for at rette op på administrativ bøvl efter lovændring.
Da regeringen skulle forklare og forsvare årets økonomiaftale med handicapbesaprelser havde regeringen ifølge klage til Folketingets Ombudsmand reeelt udelukket alle andre medier end Danmarks Radio og TV2.
