Der er næsten noget cirkulært over udviklingen i Gribskov Kommune.
Kommunen har gennem årtier været blandt de kommuner, der mest konsekvent har afprøvet private løsninger på ældreområdet. Først hjemmeplejen og siden plejecentrene.
Argumenterne har ændret sig undervejs, men økonomi, kvalitet, udvikling og ønsket om styrbare udgifter har været gennemgående. Nu går bevægelsen så i to retninger på én gang.
Gribskov har netop gennemført et udbud, hvor to private virksomheder fra marts 2027 skal levere helhedspleje i konkurrence med kommunens egen leverandør. Samtidig opsiger kommunen kontrakten med Altiden og hjemtager Bakkebo og Skovsminde efter mere end to årtiers konkurrenceudsættelse af plejecenterdriften.
Begrundelsen er økonomi. Og netop derfor er det værd at gå nogle år tilbage.
Hjemtagning gav ekstraregning
For Gribskov har prøvet en vanskelig hjemtagning på ældreområdet før.
I 2018 måtte kommunen hjemtage hjemmesygeplejen fra Attendo efter problemer med leveringen. Året efter beskrev TV 2 Lorry, nu TV 2 Kosmopol, konsekvenserne.
Kommunen forventede i 2019, at hjemmesygeplejen ville koste 45 mio. kr. Det var 16 mio. kr. mere end budgetteret.
Det var ikke en mindre budgetafvigelse, som kunne rummes på området. De manglende millioner skulle blandt andet findes gennem besparelser i administrationen. Daværende borgmester Anders Gerner Frost forklarede, at kommunen prioriterede pengene til behandlingen af borgerne og derfor måtte skære andre steder.
Hjemtagningen i 2018 og den, der nu venter, er ikke direkte sammenlignelige. Dengang handlede det om hjemmesygepleje og en situation præget af problemer med leveringen. Nu handler det om to plejecentre, og kommunen understreger ligefrem, at den har været tilfreds med Altiden. Men erfaringen fra dengang gør ét spørgsmål relevant:
Hvad har Gribskov lært om de økonomiske risici ved at tage en stor driftsopgave tilbage?
Denne gang er økonomien selve argumentet
Spørgsmålet bliver desto mere interessant, fordi økonomien denne gang ikke alene er en mulig konsekvens af beslutningen. Den er kommunens begrundelse for den.
Da administrationen i juni i et råderumskatalog foreslog at opsige kontrakten med Altiden, var begrundelsen kort og klar: Kontrakten var dyrere end de øvrige plejehjem.
På det tidspunkt var hjemtagning imidlertid ikke besluttet. Efter en opsigelse skulle administrationen undersøge alternative driftsformer og vende tilbage til politikerne med de driftsmæssige og økonomiske konsekvenser.
Siden er beslutningen truffet. Fra 1. marts 2027 bliver Bakkebo, Skovsminde og demensdagcentret Holbohave en del af den kommunale PlejeGribskov.
Læs også: Gribskov hjemtager to plejehjem
Men i det materiale, OPS-Indsigt har gennemgået, fremgår det ikke, hvor stor den forventede besparelse ved hjemtagningen er. Og det oprindelige forslag satte heller ikke beløb på besparelsen.
Medarbejdere efterlyser regnestykket
Det økonomiske grundlag har også vakt spørgsmål blandt mennesker tæt på de to plejecentre.
I forbindelse med høringen om kommunens besparelser indsendte medarbejdere og borgere ved Bakkebo og Skovsminde et høringssvar. Her rejste de spørgsmål om, hvorvidt der var foretaget en samlet økonomisk analyse af de afledte konsekvenser ved at opsige aftalen.
Det er et spørgsmål, der rækker videre end forskellen mellem prisen på Altiden-kontrakten og kommunens beregnede pris for selv at drive plejecentrene. For en hjemtagning er også en virksomhedsoverdragelse.
Medarbejdere skal overgå til kommunen, driften skal organisatorisk placeres i PlejeGribskov, og en række funktioner, systemer og risici, der hidtil har ligget hos den private operatør, skal fremover håndteres af kommunen.
Hvor meget den overgang koster, kan ikke aflæses af det offentliggjorte materiale.
Historien spejler sig
Det er her, Gribskov Kommunes lange OPS-historie bliver interessant.
Da kommunen tidligere argumenterede for konkurrenceudsættelse, var økonomisk styrbarhed netop en del af tankegangen.
Kommunens egne senere dokumenter beskriver “kvalitet og økonomi” som omdrejningspunktet for konkurrenceudsættelsen omkring år 2000. Senere blev udvikling, innovation og offentlig-privat samspil føjet til argumenterne.
Vi ved fra tidligere ledere og dokumenter, som OPS-Indsigt har adgang til, at de oprindelige bevæggrunde for udliciteringerne, var et et ønske om en kendt og sikker pris fremadrettet som et væsentligt hensyn bag den strategien.
Det var altså blandt andet et spørgsmål om at placere og kontrollere den økonomiske og kvalitative risiko for kommunen. Nu flyttes risikoen tilbage.
Det ubesvarede spørgsmål
Det betyder ikke, at hjemtagningen bliver dyrere end fortsat privat drift og det betyder heller ikke, at kommunens beregning er forkert. Det kan det offentliggjorte materiale ganske enkelt ikke afgøre.
Men Gribskovs egne erfaringer viser, hvorfor forskellen er vigtig mellem at konstatere, at en privat kontrakt er dyrere, og at dokumentere, at det samlet set bliver billigere at hjemtage driften.
I 2019 stod kommunen med en ekstraregning på 16 mio. kr. på hjemmesygeplejen efter en tidligere hjemtagning. I 2026 er økonomien selve begrundelsen for at hjemtage to plejecentre.
Derfor er spørgsmålet denne gang ikke alene, hvad Altiden koster. Det er også, hvad det koster Gribskov Kommune at blive driftsherre igen – og om den risiko er regnet med, før beslutningen blev truffet.
OPS-Indsigt har bedt Gribskov Kommune om at redegøre for bl.a. beregningerne bag hjemtagningen. Kommunen er endnu ikke vendt tilbage.
Altiden er ligeledes blevet bedt om at kommentere beslutningen og i begge tilfælde, så afventer vi kontakt.
