Da Ankestyrelsen i 2020 kritiserede Guldborgsund Kommune for at budgettere med overskud i et botilbud, var det med til at sætte fokus på de særlige rammeaftaler, kommunerne på Sjælland havde indgået. Aftaler, der gav mulighed for at trække overskud og overhead ud af botilbuddene på en måde, som private leverandører ville være blevet beskyldt for karteldannelse for.
Når KKR Sjælland, Region Sjælland og fire brancheorganisationer netop har lanceret et “historisk partnerskab” på socialområdet, markerer det et skifte i retorikken, der rullede i slipstrømmen af den debat som bl.a. Ankestyrelsens kritik affødte.
Læs også: Sjællandsk partnerskab skal dæmpe udgifter og styrke kvalitet på socialområdet
Fronterne har på nationalt plan stået stejlt i årevis: Kommunerne har beskyldt de private for at drive priserne op, mens de private har påpeget, at kommunerne selv sad tungt på markedet.
Undervejs i de sidste fem års ofte harske debat fik vi Tranæs-Rapporten, der var tænkt, at skulle bringe lys over kompleksiteten, men her kritiserede de ikke-offentlige leverandører rapporten for at have et kommunalt bias og bane vej for et kommunalt monopol.
Næsten i samme moment begyndte KKR Sjælland i 2024 arbejdet om fælles §60-selskaber og solidariske underskudsgarantier. Målet var at dæmpe udgiftsvæksten, men kritikken fra private organisationer, var ikke til at misforstå. – Stop det.
Nyt sprog – samme udfordringer
Med pressemeddelelsen i denne uge fra KKR Sjælland, Region Sjælland og de fire store brancheorganisationer, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Landsforeningen for Sociale tilbud
og Selveje Danmark, tegnes et andet billede.
Man kunne kalde det et bevidst skifte, fordi parterne er retorisk kamptrætte: I stedet for beskyldninger taler både borgmestre, region og brancheorganisationer om samskabelse, kvalitet og dialog. Ordene er store: “kvantespring”, “historisk milepæl”, “banebrydende samarbejde”.
Men flere af de centrale spørgsmål er endnu ubesvarede: Hvordan håndteres fx. de strukturelle skævheder i markedet, hvis de er der? – Og:
- Hvordan skal kvaliteten måles?
- Hvilke redskaber skal sikre økonomisk ansvarlighed i praksis?
- Hvilke rammer skal gælde for takster, underskudsgarantier og overskudstræk?
Det er endnu ikke besvaret. Partnerskabet ligner derfor mere et lille håbefuldt første skridt i en ny retning i en enkelt region end en reel løsning på de problemer, der har præget socialområdet nationalt de seneste år. Det kunne ellers være befriende med en anden retning end retorisk stigmatisering og konflikt.
Et åbent spørgsmål
Første konkrete milepæl bliver et fællesmøde den 22. oktober, hvor kommuner, region og private leverandører skal folde samarbejdet ud. Om det kan ændre dynamikken fra de seneste års konfrontationer til reelt fælles ansvar for kvalitet og økonomi, står stadig åbent.
Det bør her afslutningsvis bemærkes, at i et debatindlæg af FOA og KL i denne uge, bragt i Berlingske, peger man i kampen mod svindel på sociale tilbud på en række løsningspunkter. Et af dem er, at kommunerne skal kunne opbygge en større kapacitet på deres egne tilbud, så der i større grad er alternativer til de private tilbud. Derfor skal regeringens botilbudspulje forlænges.
Så på et mere nationalt plan må vi nok vi fortsat forvente at høre en retorik, der er skarp ift private tilbud.
Nedslag i forløbet
Nedenstående oversigt er ikke en fuldstændig liste over artikler bragt på OPS-Indsigt om denne konflikt eller markedskamp mellem kommunale og ikke-kommunale virksomheder, men et udsnit af de over 50 artikler som ligger i vores temabase om sociale tilbud, men de syv punkter illustrere her en tidslinje.
- 2020: OPS-Indsigt afdækker, at kommuner i Region Sjælland kan trække overskud ud af botilbud, det sker bl.a. efter, at et kommunalt botilbud har trukket millioner ud i overskud og et lukket kommunalt botilbud har sendt millionregning tilbage til kommunerne. Private taler om “kartellignende” forhold, og Ankestyrelsen kritiserer et enkelt tilfælde.
- 2021: Regionerne står på spring for at overtage det højt specialiserede socialområde fra kommunerne og Professor sender regeringens ønske om et profitforbud til hjørnet
- 2022: Kommunale topchefer giver de private skylden for stigende priser. LOS svarer, at de private løfter de mest specialiserede opgaver
- 2023: Socialdirektør taler om “unfair konkurrence” – de private kan prissætte frit på et marked præget af kapacitetsmangel
- 2023/24: En gennemgang af en KL-analyse viser, at kommunerne selv er de største udgiftsdrivere på de dyreste enkeltsager. Og Tranæs-rapporten møder hård kritik for kommunalt bias og risiko for monopol
- 2024: Professor Torben Tranæs, påpeger, at han rapport viser, at socialområdet er et marked uden konkurrence, med incitamenterne vendt på hovedet
- 2024: Staten giver kommunerne adgang til en særlig lånepulje. Selveje Danmark kalder ordningen konkurrenceforvridende
2025: KKR Sjælland, Region Sjælland og fire brancheorganisationer indgår partnerskab om kvalitet, dialog og økonomisk ansvarlighed
