En helt særlig lånepulje sender i disse dage godt 1,5 milliarder kroner i retning af kommunerne, så de kan bygge 547 nye botilbudspladser frem mod 2027.
Det fremgår af tal fra Social- og Boligministeriet, som OPS-Indsigt i lighed med andre medier har fået tilsendt.
Læs også: Låneordning giver kommuner en ekstra mulighed for at bygge botilbudspladser
Det har givet anledning til overskrifter og medieteasere som ”20 kommuner får penge fra populær lånepulje” og ”20 kommuner har lånt over en milliard kroner fra populær pulje,” i nichemedier som Altinget og NB Social.
Overskrifter der har fået spørgsmålene til at rulle ind på redaktionen her på OPS-Indsigt.
For kommer de her mange penge fra Staten og hvordan skal de betales tilbage?
Statsstøtte til offentlige tilbud er ideologisk
”Hele det her set up må bygge på en antagelse på, at de kommunale tilbud er både billigere og bedre end de private og selvejende, men det er der ingenting der peger i retning af. Økonomisk kan vi ikke sige det, for vi har ikke indsigten og ser vi på socialtilsynets tal for kvalitet, så er det faktisk de selvejende tilbud, der har den højeste score,” siger Jon Krog, direktør for SelvejeDanmark.
For ham at se virker den her lånepulje som en ideologisk beslutning, hvor man yder statsstøtte til offentlige tilbud ud fra devisen om, at det offentlige er bedre.
Han forstår ganske enkelt ikke, hvorfor man ikke har ladet puljen være åben for alle offentlige og ikke offentlige virksomheder, så man kunne søge puljen på lige fod samtidig med, at man kvalificerer, hvilken målgruppe man gerne vil etablere et nyt tilbud for.
Begrebet pulje kan misforstås
Men der findes en forklaring på, hvorfor lånepuljen ikke er åben for alle.
Kommuner og regioner låner nemlig ikke penge direkte af Staten. Det oplyser Social- og Boligministeriet til OPS-Indsigt, da vi henvender os.
Det handler om et håndgreb, som blev indført i forbindelse med økonomiaftalen for 2024, hvor kommuner der har søgt puljen, kan hæve deres anlægsloft, hvis de har fået deres ansøgning godkendt. Efterfølgende kan de så gå ud og låne pengene hos fx Kommunekredit.
”Der er altså ikke tale om en egentlig lånepulje, hvor kommunerne låner penge af Staten,” lyder det fra ministeriet, som erkender, at begrebet pulje kan misforstås i denne sammenhæng. Ordningen kan mere betragtes som en låneoption.
Et konkurrenceforvridende set up
”Det her er absurd og konkurrenceforvridende, at Staten på den led favoriserer offentlige tilbud ved at bane vejen for de her lånemuligheder. Jeg er med på, at så vil nogen sige, at det her sidestiller bare kommunerne med de ikke-offentlige, som hele tiden bare har kunnet gå ned i banken og få et lån,” siger Jon Krog og fortsætter;
”Men så enkelt er det ikke. Hvornår har du sidst hørt om en selvejende virksomhed kunne starte op fra bunden baseret på lån fra et realkreditinstitut? Det er faktuelt helt umuligt for selvejende at opnå realkreditfinansiering.”
Han peger på, at udfordringen bl.a. ligger i, at den sikkerhed realkreditinstitutterne kræver, kan selvejende modsat kommunerne ikke stille.
”Derfor er hele det her set up konkurrenceforvridende, fordi det bygger på at alle andre end den offentlige sektor kan få et lån og det bliver ikke bedre, hvis afdrag og renter ikke lægges ind i taksterne til de nye kommunale tilbud,” slutter Jon Krog.
Læs også: Over 500 flere kommunale botilbudspladser vil ikke rykke det store på markedet
