Regionerne er i offensiven for at overtage hele ansvaret fra kommunerne på det specialiserede socialområde. Den tanken kunne man godt få, når man læser Altinget Social, men det er ikke sådan, at regionerne vil overtage alt ansvar og alle opgaver på hele det specialiserede socialområde fra kommunerne. Det fremgår af et fakta ark fra Danske Regioner.
Regionerne er kun på jagt efter det de kalder de højt specialiserede opgaver og det kan man retfærdigvis også læse sig til mellem linjerne i Altingets artikel.
Samtidig er det dog tydeligt, at den private sektors tilbud og markedsandel er skrevet helt ud af både artiklen og regionens dokumenter i denne sammenhæng. Det er som om hele området for dem, er et rent offentligt marked eller anliggende. Det er her, at man lige skal have in mente, at de ikke offentlige tilbud fylder mellem 40 og 60 % af det specialiserede område, afhængigt af om vi taler voksne eller børn. Det fremgår af den seneste velfærdspolitiske analyse fra efteråret 2020.
Regionerne positionerer sig
Men hvad er egentligt de højt specialiserede opgaver, som regionerne gerne vil have fat i?
Lige før sommerferien vedtog Danske Regioner et ”positions-papir”, som et rygstød til efterårets forhandlinger om ansvarsfordelingen på det samlede specialiserede socialområde. I papiret konkretiseres i runde termer, hvordan regionerne ser sig selv på det specialiserede socialområde, men der ligger ikke en overordnet færdig liste over, hvilke typer handicap regionerne vil overtage ansvaret for. – Dem de kalder de højt specialiserede.
Lars Gaardhøj der er formand for psykiatri- og socialudvalget i Danske Regioner udpeger dog overfor Altinget, at det er borgere, der kræver et højt specialiseret tilbud og her nævner han hjerneskader, svære spiseforstyrrelser, kommunikationshandicap og borgere med psykisk sygdom kombineret med misbrug som eksempler.Regeringen og KL er ellers blevet enige om ved sidste økonomiaftale, at rammerne for en sammenhængende og helhedsorienteret indsats på det specialiserede socialområde forankres bedst i kommunerne. Men det vil man altså gerne pille ved i Danske Regioner.
”Man må være ærlig at sige, at der er steder, hvor der er tale om så sjældne handicap og behov, at det er svært for kommunerne at opretholde et kvalificeret tilbud. Her har regionerne en størrelse og et langt større befolkningsgrundlag og er mere vant til at håndtere det,” siger Lars Gaardhøj til Altinget.
Mange kommuner mangler ifølge ham ganske enkelt den fornødne ekspertise til at løfte opgaven i forhold til de højt specialiserede opgaver. Derfor bør opgaver og ansvar flyttes til regionerne.
Specialeplanlægning som på sundhedsområdet
I LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud er man enig i, at kommunerne har svært ved at opretholde de højt specialiserede tilbud.
”Vi ser et stigende behov for specialisering og målrettede individuelle løsninger og netop det, at kommunerne har svært ved at opretholde de højest specialiserede og sjældne indsatser taler for en styrkelse af den kollektive velfærd og dermed det offentlige-private samarbejde,” siger politisk og strategisk chef Laust Westtoft til OPS-Indsigt.I Danske Regioner vil man altså dele ansvaret og opgaverne om ikke på midten, så efter en endnu ikke udpeget målgruppeliste.
Af et overbliks dokument som Danske Regioner har udarbejdet, fremgår det, at man ønsker socialområdet organiseret efter de principper om specialeplanlægning, som allerede bruges på sundhedsområdet. Det indebærer, at opgavefordelingen mellem det specialiserede og det højt specialiserede område defineres af en detaljeret specialeplan. – Som altså endnu ikke er udarbejdet.
Visitationen flyttes til regionerne
Tegningen stammer fra Danske Regioners fakta- og overbliks ark og ligner den grænsedragning man havde før kommunalreformen, men er suppleret med en række nye principper som en specialeplanlægning og et tværoffentligt socialudvalg, for at styrke den fælles retning og udvikling på socialområdet mellem regioner og kommuner.
Tanken om specialeplanlægningen bygger på et princip om, at man afdækker, hvor stort befolkningsgrundlaget skal være for at kunne opbygge og udvikle tilbud med et stærkt fagligt miljø med solid videns opsamling. Særligt i forhold til visitationen
”Når vi har at gøre med det højt specialiserede område, hvor målgrupperne er både små og meget komplekse, så er selv det at vurdere deres behov en vanskelig opgave. Derfor giver det god mening, at det er fem regioner, der har den ekspertise i stedet for, at der skal være en højt specialiseret visitation i alle 98 kommuner,” siger Lars Gaardhøj til Altinget.
Men det er LOS ikke enig i.
”Løsningen på visitationsudfordringerne er ikke at flytte visitationen videre til regionerne, men i stedet at tilføre den nuværende visitationsindsats flere ressourcer og kompetencer, der skal sikre borgeren en bedre matchning første gang,” siger Laust Westtoft til OPS-Indsigt.
Det private segment er skrevet ud af ligningen
I forhold til selve indsatsen, så betyder regionernes model, at nogle målgrupper vil være mere forankret i kommunerne, mens andre er så små, at de passer til en større geografi og en regional forankring, skriver Danske Regioner, men ikke et ord om, at højt specialiserede tilbud også kunne omfatte ikke-offentlige tilbud.
Det er der en grund til, for regionerne mener, at de højtspecialiserede opgaver løses bedst i regionerne
”Hvis vi skal løfte indsatsen på det højt specialiserede socialområde, kræver det, at vi i højere grad samler indsatsen og sikrer, at vi løbende opbygger og opsamler viden på området,” siger Lars Gaardhøj og dermed.
Det er Laust Westtoft ikke enig i.
”De ikke-offentlige aktører har en lang tradition for at løse kommunernes forsyningsforpligtelser, når det gælder de mest specialiserede indsatser inden for eksempelvis psykiatri, sundhed, social service, pleje, skole og uddannelse til børn, unge og voksne,” siger han og peger på den led på, at regionerne ligesom har overset det ikke-offentlige segment i den private sektor.
Han frygter samtidig, at udligningsreformens mekanismer vil blive en bombe under matchingen mellem borger og de mest specialiserede sociale tilbud, når den statslige refusion kan være afgørende i valget mellem kommunernes egne tilbud, set i forhold til de private og regionale.
