Skip to main content

Flere aktører mener, at der for tiden er tale om et sælgers marked på socialområdet, fordi kommunerne mangler kapacitet, skal overholde deres anlægsramme og efterspørgslen på botilbud og lignende er støt stigende. Det skriver nichemediet NB-Social. Spørger man direktør for Social og Arbejdsmarked i Randers Kommune, Helene Bækmark, er der ikke engang tale om et marked.”Grunden til, der ikke er tale om sælgers marked, er, at hvis man skal tale om et egentligt marked, så kræver det en eller anden balance mellem udbud og efterspørgsel, hvor der reelt er en eller anden form for konkurrence situation,” siger Helene Bækmark. Hun påpeger, at det kræver et overskud af sælgere, som konkurrerer med hinanden på service, kvalitet og pris. Men sådan er det ikke på socialområdet.”Kommunerne har mangel på kapacitet, og dermed er der jo i udgangspunktet et behov for at købe sig til kapacitet. Den faktor gør, at de private udbydere har fat i den lange ende, når det kommer til prissætning.”Ifølge Helene Bækmark bliver konsekvensen, at det er køberne og ikke sælgerne, der pludselig kommer i konkurrence med hinanden. Sælgerne derimod kan i høj grad bare prissætte, som de har lyst til.Ulempen ved at samarbejde med andre kommunerKommunernes Landsforening har tidligere peget på potentialet i, at kommunerne gik sammen om at øge deres kapacitet ved i fællesskab at lave eksempelvis botilbud.I artiklen ‘Stigende brug af private botilbud stiller særlige krav til kommunernes styring’ skrev KL blandt andet:’Kommunerne kan også med fordel afsøge mulighederne for at oprette nye tilbud i samarbejde med andre kommuner eller med regionerne.’Der kan også være et stort potentiale i kommunerne for at arbejde sammen. Der er bare et stort men, ifølge Helene Bækmark.”En af de store barriere i det er, at der er én af kommunerne, der på de andres vegne skal påtage sig risikoen med at bygge og have kapaciteten. Det vil sige, du skal have en virkelig, virkelig god musketer ed,” siger hun.For pludselig kan man som kommune stå med en stor renoveringsregning, som ens anlægsramme skal stå for, da botilbuddet er fysisk placeret i kommunen. Det samme vil kunne ske med regionen. Et alternativ ville være at drive stedet som et paragraf 60 selskab, der er en virksomhed, der er oprettet i henhold til paragraf 60 i kommunestyrelsesloven. Men det har nogle knudrede konstruktioner, påpeger Helene Bækmark.”Situationen er den, at som kommune må du ikke eje noget, der ikke ligger indenfor kommunens geografi. Vi er i vores virke afgrænset af kommunegrænsen. Derfor er der nogle benspænd i forhold til at kunne eje og drifte i fællesskab.”Øger egen dækningsgradKonsekvensen af, at de private leverandører har så gode kort på hånden er, at kommunerne må opbygge deres kapacitet. Den manøvre er de også i gang med i Randers Kommune.”Vi forsøger at øge vores egen dækningsgrad – vores egen interne kapacitet. Det er der mange andre kommuner, der også har gang i. Det vil sige bygge tilbud indenfor kommunegrænsen.” Ifølge Helene Bækmark ville det kræve politisk handling fra Christiansborg, hvis problemet med den unfair konkurrence skulle løses.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply