”Fagligt set har jeg svært ved at se, hvad man kan løse ved eksempelvis at lægge loft over virksomhedernes overskud. Overvejer man det bare lidt nærmere, virker det hurtigt ret urealistisk,” siger professor Ole Helby Petersen fra Roskilde Universitet til Altinget.
Han mener, at det langt han ad vejen er politisk gætværk, når man diskuterer forbud mod bestemte virksomhedsformer eller profit på velfærd. Med andre ord, der findes ikke klare rationelle begrundelser for et profitforbud
I over et halvt år har debatten om et forbud mod at trække overskud ud af velfærdsvirksomheder buldret afsted, siden Social- og Ældreminister Astrid Krag annoncerede, at hun ville sætte en stopper for profit på velfærd.
I begyndelsen var der en forventning om, at ministeren hurtigt ville komme med et konkret og underbygget forslag, men det viste sig hurtigt at løbe ind i en række forhindringer, juridisk, økonomisk og politisk.
Og nu melder der sig også kritik fra forskningsmæssig side.
Jura, finansiering og politik har spændt ben
Forbuddet blev hurtig fra flere kanter beskrevet som ekspropriation og på OPS-Indsigt rykkede vi den gang ministeriet for svar i forhold til om der var udarbejdet noget mere konkret, der kunne be- eller afkræfte dette. Her var svaret, at forhandlingerne fortsatte rent politisk og man derfor ikke kunne besvare spørgsmål – og forhandlingerne pågår så vidt vi ved nu på syvende måned.
For rent politisk virker det, som om der er gået hårdknude i det som i september så ud til at være en lynkrig mod private sociale tilbud. I pressen har profiler fra et af regeringens støttepartier været ude med nogle ret så klar meldinger i en anden retning.
Det Radikale Venstre har nemlig indtil flere gange, så at sige sat en prob i flasken med de boblende profit-forbuds-ideer.
I et økonomisk perspektiv har vi her på OPS-Indsigt haft et interview med en bank om ministerens forslag, hvor tommelfingeren blev vendt nedad.
”Det kan føre til, at vi må afvise sociale tilbud, der ønsker at blive omlagt,” sagde Claus Skytt, der er erhvervskundechef i Merkur Bank i en kommentar.
Han pegede dengang på tre store udfordringer ved et profitforbud.
- Problemstillingerne omkring tvangsomlægningen fra privat til selveje. (Eksproprieringssporet)
- Udfordringerne ved at etablering af nye selvejende sociale tilbud fremadrettet (Finansieringssporet)
- Manglen på nødvendige værktøjer i erhvervsfremmesystemet for at kunne udrulle en sådan lovgivning i praksis.
Professor: Forslagene er ikke voldsomt gode
Nu melder forskningen sig så på banen med et budskab om, at de forslag der ligger om et profitforbud ikke er særligt gode.
”De forslag jeg har set, er derfor ikke voldsomt gode. Formentlig vil den klareste konsekvens af sådanne regler være, at man gør det rigtig bøvlet at drive virksomhed,” siger Ole Helby Petersen til Altinget.
Han sender med andre ord forslaget om et profitforbud, som vi kender det til hjørnet. Det vil næppe afslutte debatten om ”profit på velfærd”, for Danmark er jo ikke en isoleret ø.
En af udfordringerne som Ole Helby ser det er, at vi kan have en særskilt udfordring omkring internationale koncernvirksomheder, der ved opkøb eller etablering af virksomhed i Danmark kan flytte dele af et overskud ud af landet.
Her peger han på, at det kan være konkurrenceforvridende, hvis en flytning af overskud mellem grænserne betyder at virksomhederne opnår en mere fordelagtig selskabsskat.
”Hvis indtjening kan ende med en lavere beskatning i andre lande, så vil man få bedre mulighed for at vinde kontrakter, men det vil være på uens vilkår, som stiller danske virksomheder – og samfundsøkonomien som helhed – dårligere,” siger Ole Helby Petersen.
