Fortællingen om at det er de ikke-offentlige tilbud, der driver udgifterne på det specialiserede socialområde har været genfortalt så mange gange, at det er blevet en sandhed, men en ny analyse udarbejdet af KL og Komponent indeholder data, der kan give et andet billede.
Analysen er interessant, fordi den bygger på 845 sager med botilbud til over 2 mio. kr. fra 59 kommuner. Desuden er det kun lige et år siden, at man i en anden analyse fra KL kunne læse følgende: ”Kommunernes regnskaber viser, at det særligt er kommunernes udgifter til private botilbud, som har været stigende i de senere år.”
Her fremgik det, at KL for at blive klogere på spørgsmålet i 2022 havde gennemført en analyse i samarbejde med 22 kommuner, som undersøgte brugen af private botilbud. Analysen viste, at de stigende udgifter til private botilbud både skyldes en stigning i antallet af modtagere af private botilbud og en stigning i prisen pr. modtager.
Analysen fik skarp kritik fra Dansk Erhverv, hvor velfærdspolitisk chef Christian Keller Hansen i et debatindlæg skrev, at KL udskammede de private.
Den største udgiftsdriver er kommunerne
Nu viser undersøgelsen på tværs af de 59 kommuners dyre enkeltsager, at de private botilbud kun udgør 39 pct. af de indkøbte pladser. De resterende 61 pct fordeles med henholdsvis 41 pct til kommunerne og 20 pct til regionerne.
Den største udgiftsdriver af de dyre enkeltsager bliver dermed kommunerne og den offentlige sektor selv og det står lidt i kontrast til, at formanden for KL’s socialudvalg, Ulrik Wilbek i det tidlige efterår mente, at man i Viborg Kommune kunne gøre det meget billigere.
“Vi har regnet os frem til, at vi vil kunne gøre det nogenlunde til halv pris i forhold til mange af de botilbud, vi sender folk ud på,” lød det dengang fra Ulrik Wilbek i NB-Social.
Det fik ekstern ekspert Flemming Trap på socialområdet til, at reagerer og skrive et debatindlæg, hvor han med udgangspunkt i Ulrik Wilbeks udtalelse, anerkendte at enhver kommune ligesom Viborg vil kunne fremvise et udgiftsresultat, hvor kommunen driver botilbud for det halve af de private.
Han pegede i den sammenhæng på en række elementer og forskelle der gjorde, at sammenligningen mellem private og kommunale botilbud, var som at sammenligne pærer og æbler.
Et marked med underudbud
I det nye undersøgelsesresultat fra Komponent nævner man kun begrebet private 3 gange. Det er voldsomt nedtonet. Næsten for meget både set ift tidligere, men også ift, at de private botilbud dækker 39 pct. af de allerdyreste sager.
Det samme gør sig gældende med hensyn til begrebet pris, som jo er en væsentlig faktor for udgifterne i kommunerne. Det nævner man også kun 3-4 gange.
Professor Torben Tranæs har i forbindelse med udgivelse af ”Tranæs-rapporten”, sagt at det specialiserede socialområde helt grundlæggende er et marked, hvor der er kronisk underudbud. ”Det er aldrig sundt for priserne. Det giver simpelthen et opadgående pres på priserne.” Han betragter underudbuddet af tilbud, som en af de helt grundlæggende problemstillinger og netop derfor synes han at kommunerne skal have lov til at udbygge deres kapacitet, fordi han forudser, at der kan opstå en monopollignende tilstand i forhold til de meget specialiserede målgruppefelter. Eksempelvis de særligt dyre enkeltsager.
I undersøgelsen fra Komponent kan man læse, at 54% af sagerne var det tilbud, som blev valgt til den enkelte borger den eneste mulighed. Det understøtter Tranæs`s betragtning om, at der er et underudbud.
Men det var ikke sådan at priserne er totalt fastlåst på det her marked for i Komponent-undersøgelsen fremgår det, at kommunerne i halvdelen af sagerne oplever, at det er muligt at forhandle takst, skriver man.
Noget der kan synes lidt mærkeligt, for hvis taksten falder, så bør indsatsen og kvaliteten i princippet også falde.
Det er her det er værd igen at bemærke, at de private botilbud kun dækker 39 pct. af sagerne, så ud fra den betragtning må man antage, at der foregår en hel del forhandlinger mellem køber og sælger kommuner på det her marked.
De dyreste sager stod for 50 pct. af udgiftsstigningen
Undersøgelsen peger på, at en analyse af 21 kommuners udgiftsstigning hen over tre år (2018-2021) især skyldes udgifter til borgere inden for kategorien de dyre enkeltsager.
Nærmere bestemt står de dyreste 20 procent for 50 procent af stigningen i udgifterne. Og ser man på antallet af borgere med dyre foranstaltninger, så er det også blandt de dyre tilbud, der er sket den største stigning. Her er der en stigning på 56 pct. i antallet af sager mellem 2 – 5 millioner kroner og 25 pct. i antallet af sager til over 5 millioner kroner.
De 21 kommuner oplevede til sammen en stigning i udgifterne fra knap 5 milliarder kroner i 2018 til godt 5,6 milliarder kroner i 2021 for 9000 borgere. Det giver en stigning på 14 procent på tre år, heraf udgjorde de dyre enkeltsager som sagt 50 pct. eller 300 millioner kroner.
De ikke-offentliges andel af de 300 millioner kroner er ikke opgjort præcist, men det skal bemærkes, at de kun varetog sociale indsatser for 39 pct. af borgerne.
