Alle sjællandske kommuner kan trække overskud ud af botilbud

Del artiklen:
De sjællandske kommuner og regionen har lavet en aftale om, hvor meget de må trække ud botilbud til administration i form af overhead, men de har også en aftale om et loft for overskud.
De sjællandske kommuner og regionen har lavet en aftale om, hvor meget de må trække ud botilbud til administration i form af overhead, men de har også en aftale om et loft for overskud. - Foto: Kaspar Wenstrup/Nf-Nf/Ritzau Scanpix

Offentlige botilbud har et fælles aftaleforum for priser og regler for udtræk af overskud og overhead til kommunerne. Havde private virksomheder gjort tilsvarende, var det blevet kaldt karteldannelse, skriver redaktør Steen Houmark i denne analyse.

Af Steen Houmark, [email protected]

I maj måned modtog Guldborgsund Kommune en afgørelse fra Ankestyrelsen, som blandt andet fastslog, at kommunen bevidst havde budgettere med et overskud på over 3.5 millioner kroner, som var blevet trukket ud af det pågældende kommunale botilbud.

OPS-Indsigt har tidligere gennemgået sagen, som er interessant, fordi vi aktuelt har en debat om, hvordan enkelte private botilbud hiver profit ud på nogle kringlede og uacceptable måder.  

Læs også:
Kommunalt botilbud trak millioner ud i overskud

Kommunerne fastsætter i fællesskab priserne

Samtidig rejste vores gennemgang spørgsmålet om, hvorvidt andre kommuner gør det samme?
Brancheorganisationerne Dansk Erhverv og Selveje Danmark har nemlig ved flere lejligheder været ude i opråb om, hvorvidt kommunerne har prissat transparent og gennemskueligt.

Sagen fra Guldborgsund Kommune henleder opmærksomheden på kommunernes interne samarbejdsaftaler. Den såkaldte rammeaftale mellem kommuner og regioner. Dykker man ned i aftalen for kommunerne i Region Sjælland, hvor Guldborgsund Kommune er beliggende, kan man læse følgende på hjemmesiden for RS17, som er sekretariatet for den regionale rammeaftale i Region Sjælland:

”Styringsaftalen er en aftale mellem de 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet som lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen og herunder beslutter takster og principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller.”

Man skriver videre, at den bør indgå i de enkelte kommuners budgetproces, det vil sige indholdet bør være kendt politisk og det er nok så interessant, for læser man formålet med aftalen står der:

”Formålet med aftalen er at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på alle områder … er afhængige af at købe og sælge pladser på tilbud på tværs af kommunerne.”

Det fremgår også, at man med denne aftale, som er en del af den samlede rammeaftale, træffer fælles beslutninger om takster for de tilbud, der er omfattet af rammeaftalen samt en række overordnede principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller.

Private var blevet beskyldt for karteldannelse

Det vil sige sælgerkommunerne fastsætter priserne for den kommunale markedsandel af det specialiserede område. Den kommunale markedsandel udgør ifølge den seneste undersøgelse fra Social- og Indenrigsministeriet, at kommunerne sidder på henholdsvis 33 og 60 % af markedet afhængig af om det er børne- eller voksenområdet.

Læs også:
Så meget fylder profitvirksomhederne på det specialiserede socialområde.

Havde man haft et fælles forum, hvor man aftalte prisen mellem de private sociale botilbud er det meget sandsynligt, at konkurrence- og forbrugerstyrelsen havde været ude med et vink med en vognstand, men da det her foregår i offentligt regi, kan man ikke beskrive det som et kartel.

Guldborgsund Kommune er næppe den eneste

Men hvad står der så i denne her aftale mellem kommunerne og regionen på Sjælland?

Selvom Rammeaftalen er tilgængelig for offentligheden, er det struktureret på en sådan måde, at man skal være mere end dreven i offentlig styring for, at navigere rundt i de mere end 25 dokumenter aftalen indeholder.

I bilag 3 til Rammeaftalen med det mundrette navn ” Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og kommunikationsområdet (Takstaftale) mellem kommunerne i Region Sjælland og Region Sjælland,” står der blandt andet i afsnit 9: 

”at et overskud på op til 5 % kan opspares eller hensættes til senere brug. Alle overskud ud over hensatte midler (max. 5 %) skal indregnes i taksten for det enkelte tilbud. Hensatte midler kan bruges på det enkelte tilbud eller øvrige tilbud omfattet af rammeaftalen.”

Her har kommunerne altså en klar aftale om, at overskud må suse rundt mellem de kommunalt ejede tilbud. En slags koncerntankegang. Samtidig er det helt legitimt med et overskud på indtil 5 %

Det fører os tilbage til det oprindelige spørgsmål. Er der andre kommuner, der gør ligesom Guldborgsund Kommune?

Hertil er svaret sandsynligvis ja.
Hele 17 kommuner i Region Sjælland, benytter sig antageligvis i større eller mindre omfang af denne mulighed, som de i fællesskab har skabt inden for rammeaftalens struktur.

Spørgsmålet er om det også sker i de øvrige fem regioner. – Det skriver OPS-Indsigt om i næste uge.

Ser det ikke som et problem

OPS-Indsigt har i denne sammenhæng kontaktet en række kommuner på Sjælland, for at spørge ind til i hvor stort et omfang det finder sted. 

Her er der ingen, der vil udtale sig til citat. Flere kan samtidig ikke se et problem i, at driften som Ankestyrelsen udtrykker det i sin afgørelse til Guldborgsund Kommune, ”Ikke sker på markedsvilkår ved afregning af ydelser, således som det er et krav.”

Der er heller ingen, der finder det meget problematisk, at midler betalt til et tilbuds borgere bruges på andet, hvad enten det er andre tilbud eller den kommunale administration, der trækker overhead ud i medfør af aftalen. ”Så længe det bliver inde i det kommunale system, er det i orden lyder flere af svarene”.

Der er blot den udfordring, at Ankestyrelsen har i maj afgjort, at den overskudsdeling som man i følge rammeaftalen har mulighed for mellem tilbud var ulovlig.

Det gjorde Ankestyrelsen i forbindelse med sagen fra Guldborgsund Kommune, hvor et tilbud overbudgetterede med en højere pris og deraf overskud, så et par andre kommunale og økonomisk urentable botilbud kunne overleve med lave priser.

Men det er altså tilsyneladende endnu ikke en kendt sag ude i flere sjællandske kommuner.

Fælles aftale om udtræk af overhead

Rammeaftalen indeholder mange interessante oplysninger og i spørgsmålet om, hvor meget må en koncern hive ud til andre udgifter som ikke direkte vedrører institutionen finder man også en grænse for hvor stort et overhead kommunerne må trække ud i koncernen.

Om det står der på side 10: ”Ved beregning af aconto taksten fastsættes administrationsoverhead til 4 % af institutionens samlede nettodriftsomkostninger.”

Læs også:
Lukket botilbud sender millionregning tilbage til kommunerne

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her