‘Klimavenlig Kørsel Mors A/S’.Det er navnet på et nyt leasingselskab i Morsø Kommune, der skal lease elbiler til kommunen, så vognparken gradvist udskiftes fra køretøjer med fossile brændstoffer til el.Men selskabet er ikke privatejet – det er nemlig kommunen selv, der har etableret ‘Klimavenlig Kørsel Mors A/S’. Det skriver Nordjyske i følge NB-Kommune.Det sker efter en årelang diskussion, som kommunen har haft med Energistyrelsen om, hvad kommunen må bruge overskuddet fra vindmølleparken i Sindbjerg Plantage til. Morsø har ønsket at investere penge i udskiftning af den kommunale bilpark til elbiler, og det gav styrelsen så endelig grønt lys til i begyndelsen af året.Selskabet oprettes som datterselskab til vindmølleselskabet, og operationen sker, fordi kommunen dermed slipper for at skulle betale 60 procent i strafgebyr til staten – for i stedet at bruge dem til klima- og miljøforbedringer. Dannelsen af et selskab skal til, for at Morsø Kommune ikke selv bruger af kassen for at udskifte bilparken, forklarer formand for udvalg for teknik og miljø Meiner Nørgaard (DD):”Vi har kæmpet en kamp med styrelsen for at finde en form, staten kan acceptere, og det er hermed gjort,” siger Meiner Nørgaard til Nordjyske.Han forklarer, at selskabet skal lease og indkøbe elbiler for at erstatte diesel- og benzindrevne biler, som bruges af Morsø Hjemmepleje. Herefter følger udskiftningen af køretøjer i materielgården og andre kommunale afdelinger:”Det hele går ud på at udskifte hele vognparken til klimavenlige køretøjer i tråd med en budgetbeslutning, kommunalbestyrelsen har taget,” siger Meiner Nørgaard til Nordjyske.
Sælsomt: Kommune opretter leasingfirma til egne elbiler
Normalt må kommuner ikke drive virksomhed og tage overskud ud. Men nu har en ø-kommune fundet en model, som staten kan acceptere: Et økonomisk overskud fra vindmøller kan bruges til at skifte kommunens bilpark ud.
Det er hjemmeplejen, der først får nye elbiler, når Morsø Kommune udskifter vognparken ved hjælp af overskud fra vindmøllers elproduktion., Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix (arkiv)