I årtier har Aalborg Portland været kendt som Danmarks største enkeltstående CO₂-udleder. Nu skal virksomheden i stedet blive en af hjørnestenene i Danmarks klimapolitik.
Energistyrelsen har netop underskrevet kontrakt med Aalborg Portland om fangst, transport og lagring af 1,25 mio. ton CO₂ årligt fra 2030. Til gengæld modtager virksomheden støtte på 874,75 kr. pr. ton lagret CO₂ over en periode på 15 år – svarende til op mod 16,4 mia. kr., fremgår det af en pressemeddelelse.
Dermed er Danmarks største CCS-udbud afsluttet, og staten har samtidig placeret sin største enkeltstående klimasatsning hos en virksomhed, der historisk har været blandt landets største klimabelastninger.
Et projekt Danmark har svært ved at undvære
Aalborg Portland vurderer selv i en pressemeddelelse, at projektet vil levere mere end halvdelen af CCS-puljens samlede målsætning om at fange 2,3 mio. ton CO₂ årligt. Samtidig forventer virksomheden sammen med sine øvrige klimatiltag at bidrage med omkring 49 procent af industriens samlede reduktionsmål i 2030.
Derfor er der også mere på spil end blot én virksomheds grønne omstilling.
“Vi er både stolte og ydmyge over at have underskrevet en aftale, som ikke alene er afgørende for Aalborg Portlands egen omstilling, men som også kan sætte et meget tydeligt aftryk på Danmarks klimamål. Med projektet bliver vi i sandhed en del af løsningen og kan skrive dansk klimahistorie med den mest markante omstilling nogensinde i dansk erhvervsliv – og med det største enkeltstående bidrag til Danmarks klimamål,” siger CEO Søren Holm Christensen.
Fra klimapolitik til industripolitik
Aftalen handler ikke kun om klima.
Cementproduktion er blandt de vanskeligste industrielle processer at afkarbonisere, fordi en stor del af udledningerne kommer fra selve fremstillingsprocessen og ikke fra energiforbruget. Netop derfor har CCS længe været udpeget som den mest realistiske vej til at gøre cementproduktion klimaneutral.
Kontrakten kan derfor også læses som et signal om, at staten ønsker at bevare en dansk cementproduktion i en fremtid med langt skrappere klimakrav.
“Det her er en skelsættende dag for Aalborg Portland og for dansk CO₂-fangst. Med aftalen kan vi nu tage det afgørende skridt mod realiseringen af et projekt, der ikke bare er stort i dansk sammenhæng, men som hører til blandt de største industrielle CO₂-fangstprojekter i Europa,” siger Søren Holm Christensen.
CCS skal blive en ny dansk værdikæde
Forløbet frem mod kontrakten har været langt.
CCS-puljen blev åbnet i oktober 2024 med en samlet ramme på 28,7 mia. kr. 16 projekter søgte om prækvalifikation, 10 gik videre, og otte afgav indledende bud. Da fristen for de endelige bud udløb i februar 2026, var feltet reduceret til blot to projekter.
Aalborg Portland står derfor tilbage som den store vinder af et af de mest omfattende grønne udbud i dansk historie. Men ifølge både virksomheden og Dansk Industri rækker betydningen langt ud over fabrikken i Aalborg.
Projektet gennemføres sammen med Air Liquide og Harbour Energy og skal omfatte hele kæden fra fangst over transport til permanent lagring af CO₂. Målet er at etablere Danmarks første fuldt integrerede onshore CCS-værdikæde.
“Vi glæder os på Aalborg Portlands vegne og ser kontraktindgåelsen som afgørende for klimaet og hele den danske CCS-værdikæde. Med projektet går Aalborg Portland forrest og tager en betydelig risiko ved at etablere Danmarks største CCS-storskalaanlæg,” siger DI’s klimachef Anne Højer Simonsen.
Staten har valgt sin grønne mastodont
For Energistyrelsen markerer kontrakten afslutningen på Danmarks hidtil største CCS-udbud.
“CCS-udbuddet er nu afsluttet. Dermed får vi endnu et CCS-projekt på banen, som slutter sig til de øvrige projekter under udvikling i Danmark, hvoraf de første går i drift i år,” siger vicedirektør Peter Christian Baggesgaard Hansen i en pressemeddelelse.
Kontrakten betyder, at staten nu satser milliarder på, at Danmarks største industrielle udleder kan blive en af de største enkeltstående bidragydere til de nationale klimamål.
Hvis projektet lykkes, vil Aalborg Portland ikke blot være kendt som virksomheden med de store skorstene ved Limfjorden – men som stedet, hvor Danmark for alvor forsøgte at gøre tung industri til en del af klimaløsningen.
