Private og selvejende daginstitutioner skal have bedre økonomiske vilkår, lettere adgang til at etablere sig og større sikkerhed for, at kommunernes tilskud bliver beregnet korrekt. Samtidig skal forældrene have bedre mulighed for at sammenligne daginstitutioner.
Det er nogle af hovedforslagene i et nyt udspil med syv anbefalinger fra Dansk Erhverv, der under overskriften En god start for børnene – en hverdag, der hænger sammen præsenterer syv politiske indsatsområder for dagtilbuddene.
Udspillet kommer, mens Folketinget behandler lovforslag L 35 om blandt andet bedre økonomiske vilkår for privatinstitutioner og mere åbenhed om kommunernes tilskudsberegninger.
Private og selvejende institutioner udgør ifølge Dansk Erhverv 26,9 procent af landets 3.913 daginstitutioner i 2025. Vi taler dermed om et marked en større blanding af kommunale og ikke-kommunale aktører.
Læs også: Her finder du de kommuner med flest ikke-kommunale dagtilbud
Dansk Erhverv støtter retningen i lovforslaget, men ønsker at gå videre med en række ændringer, der både vedrører finansiering, etableringsmuligheder, kvalitet og kommunernes myndighedsrolle.
Fra åbenhed til kontrol med tilskuddene
Et centralt forslag handler om økonomien i de private og selvejende institutioner.
Med L 35 lægges der op til, at kommunerne skal offentliggøre forudsætningerne for deres tilskudsberegninger. Dansk Erhverv ønsker imidlertid, at oplysningerne skal præsenteres efter en obligatorisk fælles standard, så institutionerne kan følge beregningerne og sammenligne dem på tværs af kommuner.
Læs også: Private vuggestuer får i snit 8000 kr. mindre end kommunale
Organisationen foreslår samtidig en national administrationssats, der skal fastsættes på baggrund af en kortlægning af institutionernes faktiske administrative opgaver og omkostninger. Det gælder blandt andet lønadministration, bogføring, regnskab, revision, personalejuridisk bistand, databeskyttelse og digital administration.
Dansk Erhverv peger desuden på behovet for en uafhængig kontrol- og vejledningsfunktion i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Den skal i lighed med ældreområdet kunne undersøge kommunernes tilskudsberegninger og kræve fejl rettet.
Dermed ønsker organisationen at gå videre end offentliggørelsen af beregningsgrundlaget. Institutionerne skal også have mulighed for at få efterprøvet, om de modtager det korrekte tilskud.
Det frie valg kræver mulighed for at etablere sig
Et andet indsatsområde handler om mulighederne for at oprette eller udvide private og selvejende daginstitutioner.
Ifølge Dansk Erhverv kan usikkerhed om børnetal, fremtidige tilskud og kommunale aftaler gøre det vanskeligt at skaffe finansiering til nye institutioner. Organisationen foreslår derfor et partnerskab mellem banker, realkreditinstitutter, kommuner og repræsentanter for institutionerne. Det skal afdække finansieringsbarrierer og undersøge mulighederne for bedre låne- og garantiordninger.
Samtidig ønsker Dansk Erhverv tydeligere godkendelseskriterier, klare sagsbehandlingsfrister og driftsgarantier, der står i rimeligt forhold til den økonomiske risiko.
Forslagene skal gøre det lettere for nye institutioner at etablere sig og dermed øge forældrenes valgmuligheder.
Forældre skal kunne sammenligne tilbuddene
Dansk Erhverv ønsker også, at det frie valg bliver mere gennemskueligt for familierne.
Organisationen foreslår et fælles nationalt overblik over kommunale, selvejende og private daginstitutioner, hvor forældrene blandt andet kan sammenligne institutionernes pædagogiske profil, ejerform, normering, åbningstider, ventelister, sygefravær og seneste tilsyn.
Overblikket skal gøre det muligt at søge efter tilbud på tværs af kommunegrænser og inden for en geografisk afstand fra hjemmet eller arbejdspladsen. Samtidig fremhæver Dansk Erhverv behovet for færre lukkedage og åbningstider, der i højere grad tager højde for familiernes arbejdsliv. Det gælder eksempelvis forældre med skiftende arbejdstider eller lang transport mellem hjem og arbejde.
Mere faglighed – og særlige hensyn til de små
Udspillet handler ikke kun om økonomi og konkurrence.
Dansk Erhverv foreslår også en styrkelse af pædagoguddannelsen, bedre adgang til kompetenceudvikling og flere faglige karriereveje for erfarne pædagoger.
Organisationen ønsker blandt andet højere adgangskrav til pædagoguddannelsen og en mere systematisk indsats for at tiltrække og fastholde mænd i faget. Samtidig ønsker Dansk Erhverv, at mindre privatinstitutioner fortsat skal kunne medregne deres pædagogiske ledere i minimumsnormeringerne med en vægt på 0,85.
Læs også: Minister åbner for særregel til små private daginstitutioner
Forslaget skal tage højde for, at lederen i mindre institutioner ofte både varetager den faglige ledelse og deltager direkte i arbejdet med børnene.
Dansk Erhverv peger desuden på behovet for at begrænse unødige kommunale dokumentationskrav, så ledere og medarbejdere kan bruge mere tid på den pædagogiske opgave.
Vil flytte tilsynet fra kommunerne
Et af de mest vidtgående forslag handler om organiseringen af det pædagogiske tilsyn.
I dag har kommunerne ansvaret for tilsynet med både egne, selvejende og private daginstitutioner. Det betyder, at kommunerne både driver institutioner og fører tilsyn med kvaliteten af deres egen drift.
Dansk Erhverv foreslår derfor, at det pædagogiske tilsyn samles i én statslig enhed, der skal føre tilsyn efter fælles faglige standarder på tværs af ejerformer. Formålet er at skabe større organisatorisk uafhængighed mellem driften af daginstitutioner og myndighedernes kontrol med kvaliteten.
Samtidig ønsker organisationen, at tilsynet i højere grad skal understøtte faglig udvikling gennem rådgivning, sparring og dialog.
Vil bygge videre på den kommende lov
Dansk Erhvervs udspil kommer på et tidspunkt, hvor der allerede er politiske ændringer på vej på dagtilbudsområdet.
Organisationen fremhæver blandt andet forslagene i L 35 om mere gennemsigtighed i tilskudsberegningerne, bedre information til forældrene og inddragelse af private og selvejende institutioner i nationale kvalitetsundersøgelser.
Men ambitionerne rækker videre end det aktuelle lovforslag.
Udspillet lægger op til, at både økonomiske spilleregler, mulighederne for at etablere daginstitutioner og organiseringen af tilsynet ændres. Samtidig skal fagligheden styrkes, og familierne sikres et bredere og mere gennemskueligt udvalg af dagtilbud.
Dermed placerer Dansk Erhverv spørgsmålet om private og selvejende daginstitutioners fremtidige vilkår i en bredere debat om kvalitet, frit valg og kommunernes rolle på dagtilbudsområdet.





