Der findes ca. 1000 ikke-kommunale dagtilbud. Over halvdelen er private og mange af dem er forankrede i landdistrikterne, hvor de løfter en kapacitetsopgave for kommunerne, som ellers ville giver forældrene en længere transport fra hjem til dagtilbud, da de kommunale dagtilbud typisk ligger bynært.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at storbyerne København, Aarhus, Aalborg og Odense tegner sig for ca. 20 pct af de ikke-kommunale dagtilbud.
Nedenstående kort giver et indtryk, af hvordan de ikke-kommunale dagtilbud fordeler sig i landet og hvordan opdelingen mellem private og selvejende er i de enkelte kommuner. (Artiklen fortsætter efter kortet)
Ser man på tværs af landet, er det værd at bemærke, at der næsten ikke er nogle ikke-kommunale dagtilbud blandt vestegnskommunerne, ligesom det er interessant, at der er en hel del på Fyn og Jylland særligt langs vestkysten.
Det er interessant, fordi i Faaborg Midtfyn Kommune hvor man har 15 private dagtilbud betyder den kommunale beregningsmetode, at kommunen giver 22.818 kr. mindre på et år. pr. barn i tilskud til den private daginstitution. Det fremgår af en analyse foretaget af Daginstitutionernes Landsorganisation (DLO).
Tilsvarende giver Esbjerg Kommune, hvor man har 7 private dagtilbud 3.728 kr. mindre på et år til hvert barn i et privat dagtilbud. Det fremgår af en analyse foretaget af Daginstitutionernes Landsorganisation (DLO), som OPS-Indsigt har adgang til.