Den politiske plan om at sende private og selvejende herbergspladser i udbud er kommet under pres, før lovforslaget er fremsat.
Socialordførerne fra Radikale Venstre og Moderaterne vil ifølge DK Nyt ikke støtte den model, der hidtil har været under forberedelse. Dermed er der opstået uenighed internt blandt regeringspartierne om, hvordan kommunerne skal styre kapaciteten på herbergsområdet.
Radikales socialordfører Anastasia Milthers kalder det i Kristeligt Dagblad “en bombe under civilsamfundet”.
Kritikken retter sig især mod, at selvejende og humanitære organisationer risikerer at skulle konkurrere om deres eksisterende pladser på samme vilkår som kommercielle virksomheder.
Læs også: Analyse: Fire leverandører sidder på næsten ni ud af ti opgaver efter udbud på socialområdet
Kommunerne skulle styre kapaciteten
Udbudsmodellen stammer fra en politisk aftale fra september 2025 mellem den daværende regering, SF og Det Konservative Folkeparti.
Aftalen skulle give kommunerne bedre kontrol med både priser og kapacitet. Der skulle indføres takstlofter for herberger og krisecentre, mens ikke-offentlige herbergspladser fremover skulle omfattes af kommunale udbud.
Udbuddene skulle koordineres regionalt gennem landets fem kommunekontaktråd og gennemføres med bistand fra SKI. Kontrakterne var som udgangspunkt tænkt med en løbetid på seks år og mulighed for to års forlængelse.
Modellen skulle samtidig sikre, at den private andel af herbergspladserne ikke blev reduceret.
Men begrebet private tilbud dækker over meget forskellige aktører. Gruppen omfatter både kommercielle virksomheder, selvejende institutioner og humanitære organisationer med frivillige, donationer og årtiers lokal forankring. Det er denne sammenblanding, kritikerne nu angriber.
Udbud kan bryde kontinuiteten
KFUM’s Sociale Arbejde advarer i et opslag på LinkedIn om, at et herberg kan blive tvunget til at lukke, hvis en anden leverandør vinder det kommunale udbud. Organisationen mener, at det kan bryde relationerne til udsatte borgere og sætte civilsamfundets særlige bidrag over styr.
Hellebros direktør Eva Riedel har ligeledes i et presseopslag krævet, at modellen enten opgives eller genforhandles. Efter et foretræde for Folketingets Socialudvalg sagde hun:
“Aftalen skal enten lægges helt død eller genforhandles fra bunden,” lyder det.
Hellebro frygter, at store kommercielle aktører kan underbyde små specialiserede tilbud, som finansierer dele af deres indsats gennem private donationer og frivilligt arbejde.
Også LOS stiller sig kritisk om at gennemføre et udbud på herbergsområdet.
“Det bør tages op til kraftig genovervejelse, da det kan få alvorlige konsekvenser for hjælpen til nogle af samfundets mest udsatte mennesker,” skriver direktør i LOS Mads Roke Clausen i et opslag på LinkedIn.
Han deler den bekymring kritikerne nu giver udtryk for, med henvisning til en analyse som LOS har udarbejdet på et andet område om som vi tidligere har skrevet om på OPS-Indsigt
Læs også: LOS-direktør forudser lukninger og opkøb efter stort udbud
Den igangværende kritik er partsindlæg og dokumenterer ikke i sig selv, at udbud vil føre til færre pladser eller lavere kvalitet. Men meldingerne fra Radikale Venstre og Moderaterne viser, at spørgsmålet nu er blevet politisk.
En særmodel kan blive løsningen
Regeringen står derfor over for mindst tre muligheder.
Den kan opgive kravet om udbud. Den kan undtage selvejende og humanitære tilbud. Eller den kan udvikle en model, hvor disse tilbud fortsat skal konkurrere, men hvor kontinuitet, civilsamfund, frivillighed og evnen til at rejse eksterne midler får en selvstændig værdi i tildelingen.
En undtagelse vil dog rejse nye spørgsmål. Det skal blandt andet afgrænses, hvilke organisationer der kan betragtes som civilsamfund, og hvordan kommunerne sikrer gennemsigtighed og ligebehandling, hvis nogle ikke-offentlige leverandører undtages fra konkurrence.
Samtidig forsvinder kommunernes styringsproblem ikke. Kommunerne har fortsat behov for at kunne planlægge kapaciteten, kontrollere taksterne og gribe ind over for tilbud, hvor økonomi eller kvalitet ikke er i orden.
Konflikten handler derfor ikke alene om udbud eller ikke udbud. Den handler om, hvorvidt én markedsmodel kan rumme både kommercielle leverandører og selvejende organisationer, der udfører samme lovbestemte opgave, men bygger deres drift på forskellige økonomiske og organisatoriske grundlag.





