Der er kommuner, som budgetterer med omkring 1.500 kroner i årligt administrationstilskud pr. vuggestuebarn, mens andre ligger tæt på 6.000 kroner.

Forskellene fremgår af kommunernes budgettal for 2026, som er indsamlet i forbindelse med et svar til Folketinget.  Og de får Dansk Erhvervs branchedirektør for Velfærd & Samfund, Tony Bech, til at stille spørgsmål ved, om kommunerne overhovedet opgør deres administrationsomkostninger på et sammenligneligt grundlag.

Han har svært ved at tro, at de laveste beløb afspejler de faktiske omkostninger.

“Hvis nogle af de kommuner, som vi kan se i den graf tallene fremstiller, faktisk har det administrationsbidrag i deres egne kommunale daginstitutioner, så skulle de starte et internt konsulentbureau i kommunerne. Fordi de vil kunne spare enorme beløb, hvis det faktisk afspejler de reelle omkostninger i virkeligheden,” siger Tony Bech til OPS-Indsigt.

Hans egen forklaring er en anden: “Forklaringen på de her meget lave satser er nok snarere, at man ikke regner rigtigt,” siger han.

Udsagnet er ikke en dokumentation for, at bestemte kommuner beregner tilskuddene forkert. Men det illustrerer den grundlæggende mistillid til beregningsmodellerne, som Dansk Erhverv nu ønsker at gøre op med.

Åbenhed løser ikke nødvendigvis problemet

Dansk Erhvervs kritik kommer, samtidig med at Folketinget behandler L 35, der blandt andet skal skabe større gennemsigtighed i kommunernes beregning af tilskud til private daginstitutioner.

Lovforslaget lægger op til, at kommunerne skal offentliggøre grundlaget for deres tilskud. Det er et fremskridt, mener Tony Bech, men ikke nogen garanti for korrekte beregninger.

“Det er et vigtigt skridt, synes vi. Men vi er ikke i mål med L 35,” siger han

Ifølge branchedirektøren er der forskel på at kunne se, hvordan en kommune har beregnet et tilskud, og at kunne få efterprøvet, om alle relevante administrationsudgifter er medtaget.

Dansk Erhverv ønsker derfor en obligatorisk fælles beregningsskabelon og en uafhængig kontrolfunktion i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som skal kunne undersøge beregningerne og kræve fejl rettet.

Organisationen peger samtidig på, at en frivillig skabelon ikke sikrer den nødvendige ensartethed mellem kommunerne.

Vil gøre op med tilbagefaldssatsen

Diskussionen om administrationstilskud har tidligere på efteråret været genstand for et juridisk responsum, som OPS-Indsigt har omtalt.

Her blev der rejst spørgsmål om kommunernes beregningspraksis og de retlige rammer for administrationstilskuddet, herunder standarden på 2,1 procent, som bliver relevant, når tilskuddet ikke opgøres efter kommunens egne administrative udgifter.

Et tidligere overblik viste, at 46 kommuner havde administrationssatser under denne standard. Tony Bech ønsker imidlertid at gå videre end diskussionen om, hvorvidt kommunerne anvender de eksisterende regler korrekt.

” Grundlæggende så synes jeg, at man skulle skrotte hele den tilbagefaldsregel og finde en mere retvisende metode, så afregningen står mål med de reelle omkostninger” siger han.

Dansk Erhverv foreslår, at man i stedet kortlægger og prissætter de administrationsopgaver, som institutionerne faktisk skal løse.  Det omfatter blandt andet løn, regnskab, revision, personalejura, databeskyttelse og digital administration.

Læs også: 

Dansk Erhverv har ikke selv beregnet, hvor høj en ny national administrationssats bør være.

“Det, vi foreslår, er jo sådan set, at man tager de administrationsopgaver, vi har her og nu, og får dem kortlagt og prissat, så vi sikrer os, at administrationstilskuddet følger de dokumenterede udgifter,” siger Tony Bech.

Dansk Erhverv henviser blandt andet til ældreområdet, hvor der er indført nationale overheadsatser. Tony Bech understreger dog, at satserne ikke kan overføres direkte til dagtilbudsområdet, fordi beregningsgrundlagene er forskellige.

En fredsaftale om økonomien

Forslaget om uvildig kontrol er ifølge Tony Bech også et forsøg på at afslutte de tilbagevendende konflikter mellem kommuner og private institutioner om økonomien.

Han peger på, at der allerede er etableret en uafhængig kontrolfunktion på ældreområdet, mens der også er aftalt en kontrolenhed på det sociale botilbudsområde. Derfor mener han, at det er naturligt at bevæge sig i samme retning på dagtilbudsområdet.

“Det er jo helt naturligt at gøre det samme her for at få en vished for, hvor niveauet ligger rigtigt. Sådan at vi får standset den her evindelige krig og i virkeligheden bare drøfter ud fra fakta i stedet for administrationsniveauer i øst og vest,” siger han til OPS-Indsigt.

Tony Bech beskriver striden som en punisk krig, der har stået på alt for længe.

“Og fredsaftalen, synes jeg, er, at man laver den her uvildige beregning.”

Dermed bliver den uafhængige kontrol ikke alene et spørgsmål om at rette eventuelle fejl, men også om at skabe større tillid til de økonomiske rammer mellem kommunerne og de private institutioner.

Også opgør med kommunernes dobbeltrolle

Dansk Erhverv vil samtidig ændre det pædagogiske tilsyn, så kommunerne ikke længere har ansvaret for at føre tilsyn med både egne og private daginstitutioner. 

Organisationen foreslår i stedet en statslig tilsynsenhed, der organisatorisk er adskilt fra kommunernes drift. Men på spørgsmålet om, hvorvidt Dansk Erhverv har dokumenteret konkrete tilfælde af forskelsbehandling, er Tony Bech klar:

“Vi har ikke en lang række sager liggende i skuffen, der viser, at den her dobbeltrolle fører til forskelsbehandling.”

Forslaget bygger således først og fremmest på et princip om at adskille driftsansvar og tilsynsmyndighed, ikke på dokumenterede tilfælde af forskelsbehandling.

Konkurrencen skal handle om kvalitet

For Tony Bech er de økonomiske og organisatoriske forslag en del af en bredere ambition for offentlig-privat samarbejde på velfærdsområdet.

Dansk Erhverv ønsker, at diskussionen i mindre grad skal handle om beregningsteknik, finansiering og administrative uenigheder og i højere grad om, hvad institutionerne faktisk leverer til børnene.

“Vores overordnede dagsorden i Dansk Erhverv er jo at flytte diskussionen på velfærdsområdet i retning af, hvordan vi konkurrerer på kvalitet.”

Men indtil der er større sikkerhed for, at tilskuddene beregnes på et retvisende grundlag, vil økonomien fortsat være en del af konflikten. Og det er netop den konflikt, Dansk Erhverv med sit nye udspil ønsker at bringe til ophør.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind