Efter 54 år som driftsherre på Kornumgård Plejehjem i Brønderslev har Danske Diakonhjem valgt at trække stikket fra driftsoverenskomsten.
Det fremgår af dokumenter fra Brønderslev Kommune, som OPS-Indsigt er i besiddelse af. Det gør Kornumgaard til det syvende plejehjem inden for det seneste år, hvor Danske Diakonhjem har opsagt en driftsoverenskomst med en kommune.
Men listen er noget længere, hvis vi går mere end et år tilbage.
Klik ind og se listen her:
Vi har løbende fulgt at Danske Diakonhjem har trukket sig, her de seneste ti driftsoverenskomster ifølge vores iagttagelser
- Kornumgård i Brønderslev,
- Sydmarksgården og Holmely i Assens
- Rudkøbing Plejehjem på Langeland,
- Enggården i Aabenraa
- Birkelse Plejecenter og Aabybro Plejehjem i Jammerbugt.
- Blaabjerg Pleje- og Aktivitetscenter i Varde
- Bækmarksbro, Lemvig
- Åhaven i Faaborg-Midtfyn
Forklaringen lyder som i flere af de tidligere sager på økonomi.
“Vi kan ikke levere de værdier, som vi står for, med denne økonomiske ramme,” siger administrerende direktør Christiane Dahlerup til Nordjyske.
Men dokumenter fra Brønderslev Kommune viser, at konflikten om Kornumgård rækker længere tilbage og handler om mere end et enkelt års underskud.
Kommunens egne advokater gav leverandøren ret
Tidligere i år gjorde Danske Diakonhjem indsigelse mod den måde, Brønderslev Kommune beregnede sine takster på. Det fremgår af et notat fra advokatvirksomheden Hjulmand Kaptain til kommunen.
Kommunen opererede nemlig med én takst for mindre plejehjem og en lavere takst for større plejehjem. I sagsfremstillingen til det økonomiudvalget den 22 april beskrives modellen således:
“Brønderslev Kommune har skelnet mellem ‘store’ og ‘små’ plejehjem i forbindelse med takstberegningen.”
Kornumgård blev kategoriseret som et stort plejehjem og afregnet derefter. Efter indsigelsen bad kommunen HjulmandKaptain om en juridisk vurdering.
Konklusionen var klar: “Brønderslev Kommune ikke har hjemmel til at differentiere afregningspriserne for friplejeboligleverandører hvor det sker med baggrund i plejehjemmenes fysiske rammer i forhold til størrelse,” Skriver advokaterne efter, at man har gennemgået retsgrundlag, lovforarbejder, ministerielle udtalelser og administrativ praksis på området.
Kommunen har tidligere været i Højesteret
Advokaterne konkluderede samtidig:
“Brønderslev Kommunes nuværende differentiering mellem ‘store’ og ‘små’ plejehjem ikke er i overensstemmelse med gældende lovgivning.”
Dermed fik Danske Diakonhjem reelt medhold i den centrale del af konflikten og det er ikke første gang en leverandør får juridisk ret ift, hvordan Brønderslev Kommune beregner takster på plejeområdet.
Tilbage i 2022 faldt der dom i den såkaldte Brønderslevsag på frit-valgs-området og her udtalte Højesteret, at kommunen havde handlet ansvarspådragene.
Læs også: Højesteret: Brønderslev Kommune har handlet ansvarspådragende
“Vi har ikke hjemmel til 2 takster”
At sagen skabte bekymring internt i kommunen fremgår af mailkorrespondancen. Efter modtagelsen af advokatvurderingen skrev kommunens visitationschef til ledelsen:
“De svarer, at vi ikke har hjemmel til 2 takster. Vi må tale sammen om hvad vi gør herfra.”
Samtidig fremgår det af korrespondancen, at advokaterne allerede i det tidlige forår var bekendt med problemerne mellem kommunen og Danske Diakonhjem.
“Du nævner ovenfor os, at Diakonerne havde opsagt et friplejehjem,” skriver advokathuset samtidig med, at de gør opmærksom på en række af potentielle afledte effekter af en sådan opsigelse.
Kommunen valgte efterfølgende at ændre praksis, hvilke man så orienterede politikerne om, så kommunen fremadrettet kun afregner ud fra ét takstniveau,” fremgår det af dagsordenspunktet til økonomiudvalget.
Kommunens egne plejehjem presser taksterne op
Sagen bliver endnu mere interessant, når man læser kommunens budgetopfølgning. Her fremgår det, at de kommunale plejehjem kæmper med stigende udgifter, merforbrug og øgede plejetunge borgere. Kommunen skriver samtidig: “de private plejehjem reguleres, så deres økonomi svarer til de kommunale plejehjems økonomi.”
Konsekvensen blev, at Kornumgård og Vivaldi Friplejehjem skulle kompenseres med millioner som følge af efterreguleringer for 2025 og 2026.
Dermed opstår det paradoks, som flere kommuner i disse år kæmper med: Når de kommunale plejehjem bliver dyrere at drive, stiger regningen også til de private og selvejende leverandører.
Men selvom døgntaksten steg i Brønderslev, så ligger den fortsat blandt de laveste 1153, kr, fremgår det af et dokument fra kommunen, hvilket er betragteligt under gennemsnittet på mellem 1500 – 1600 kr. som Dansk Erhverv kom frem til i november 2025.
Kornumgård peger på et større problem
Det bemærkelsesværdige er, at Kornumgård ikke fremstår som et plejehjem i faglig krise. Tværtimod beskrev BDO i seneste tilsyn plejehjemmet som, “et velfungerende plejehjem, hvor engagerede medarbejdere og ledelse medvirker til at skabe trivsel og tryghed hos borgerne.”
Det efterlader et mere grundlæggende spørgsmål:
Hvis en af landets største selvejende plejehjemsaktører inden for få år har opsagt omkring 10 driftsoverenskomster, hvis kommunernes egne advokater flere steder må se på takstmodellerne, og hvis kommunerne samtidig oplever stigende udgifter på egne plejehjem, er Kornumgård-sagen måske ikke en undtagelse.
Den kan være endnu et tegn på, at driftsoverenskomsten som plejehjemsmodel er under pres.
For mens diskussionen ofte handler om friplejehjem, frit valg og nye plejehjemsmodeller, er det i stilhed de klassiske driftsoverenskomster mellem kommuner og selvejende leverandører, der i stigende grad ser ud til at knage i fugerne.
