I disse dage skriver medier som Berlingske, at regeringen nu tager et opgør med Kammeradvokatrollen og konnkurenterne skal kigge sig over skuldrene. Men for dem, der ligesom os på OPS-Indsigt har fulgt udviklingen tæt siden 2019, er det langt fra breaking news.
Så sent som i december 2024 dokumenterede OPS-Indsigt i en række artikler, hvordan Kammeradvokaten – alias Poul Schmith – systematisk havde udvidet sin markedsposition og ændret sin profil – og hvordan det havde skabt frustration og modstand i advokatbranchen.
Læs også: Hos Kammeradvokaten er man optaget af, at finde den kloge model
Vi kunne dengang berette om en advokatvirksomhed, der havde flyttet sig fra statens skygge og ud på det bredere offentlige marked – og en branche, der oplevede det som en konkurrenceforvridning, hvor “sherifskiltet” fra staten blev brugt til at dumpe priser og lukke døren for andre aktører.
“Det her havde muligvis aldrig været et issue, hvis Kammeradvokaten havde holdt sig til staten,” lød det dengang til baggrund fra flere i branchen.
Fra privilegeret partner til markedsspiller
Staten har nu meldt ud, at kammeradvokattitlen afskaffes pr. 1. januar 2028, og at opgaver for et trecifret millionbeløb fremover skal konkurrenceudsættes eller hjemtages til enten myndigheder eller en ny Statsadvokat.
Læs også: Om to år bliver Kammeradvokattitlen afskaffet
Men hvor nogen måske havde håbet det var begyndelsen på enden, har Kammeradvokaten selv længe forberedt sig på netop dette skifte. Managing partner Jens Bødtcher-Hansen siger det sådan til Berlingske i denne uge:
“Der er et rum, som vi kan navigere meget mere i, end vi hidtil har gjort. Derfor er det ikke meget afgørende, hvad der sker med kammeradvokataftalen.”
Det er ikke arrogance – det er strategi. For Kammeradvokaten har i de seneste ti år gradvist flyttet sin markedsforståelse. Først med en stærk offentlig profil, senere med ekspansion ind i kommuner, regioner, statslige selskaber og endda private klienter – med tilladelse fra moderniseringen af aftalen i 2015.
Vi viste det for et år siden: Præstationen følger med
I vores artikel “Når Kammeradvokaten arbejder for staten, er en høj win rate en fordel” fra 2024, dokumenterede vi, hvordan Kammeradvokaten på blot to år havde vundet 34 Højesteretssager for Skatteministeriet – med en samlet sagsgenstand på over 5 mia. kr. og et reduceret salær på under én promille
Det er præstationer, der i høj grad legitimerer firmaets position, ikke bare som statens advokat, men som en kompetent aktør i sin egen ret.
Kammeradvokaten har leveret varen, og det har været en del af transformationen:
Fra beskyttet leverandør til resultatorienteret konkurrent.
Men transformationen har kostet
Alligevel er det vigtigt at erkende, at transformationen ikke er sket uden modstand – især fra branchen. Som vi afdækkede for et år siden, har udvidelsen væk fra “statens kerne” skabt grobund for en fjendtlig stemning i advokatmarkedet.
“Vi taber, når kommuner og regioner konkurrenceudsætter deres opgaver, fordi de dumper prisen,” lød det fra flere konkurrenter dengang
Læs også: Kammeradvokaten har skiftet profil de seneste ti år
Kritikken lød på uigennemsigtige priser, udbudsfrie opgaver og en fast omsætning på 650 mio. kr. årligt, som kunne bruges til at vinde markedsandele andre steder.
Kort sagt: Et statsboostet firma, der kunne konkurrere kommercielt med rygstøtte fra staten.
Klar til næste kapitel – og til at vinde
Med regeringens beslutning får transformationen nu et formelt ankerpunkt. Statsadvokaten oprettes, kammeradvokattitlen forsvinder, og konkurrenceudsættelsen starter.
Men i stedet for at ryste, står Kammeradvokaten roligt. I pressemeddelelsen fra Poul Schmith understreges det, at rådgivningen på kerneområder som forsvar, energi og skatter fortsætter uændret, og at man forventer at vinde mange konkurrenceudsatte opgaver tilbage
Det er med andre ord ikke slutningen på en æra – men begyndelsen på en ny positionering.
Et opgør der begyndte for længe siden
Kammeradvokatens transformation begyndte ikke med regeringens udmelding. Den har været undervejs i årevis, og OPS-Indsigt har fulgt udviklingen i årevis og iagttaget, hvordan strategien udmøntede sig – og hvordan reaktionen i branchen var præget af frustration og opgørslængsel.
Nu er opgøret her. Men Kammeradvokaten er for længst holdt op med at være afhængig af staten.
Det er ikke længere staten, der bærer Kammeradvokaten – det er Kammeradvokaten, der vælger sin position i markedet. Med eller uden titel.
Spørgsmålet bliver om markedet er klar til at Poul Schmith fylder det rum ud de mere at kunne se der er i markedet.
Fakta: Regeringens nye model for advokatydelser
- Statsadvokaten etableres i 2027. Skal varetage sager for ca. 80 mio. kr.
- Hjemtagelse af opgaver til myndigheder (fx sundhedsret, skatteklager): 50 mio. kr.
- Konkurrenceudsættelse af fire sektorområder: IT, byggeri, miljø, arbejdsret (100 mio. kr.)
- Kammeradvokattitlen afskaffes pr. 1. januar 2028
- Evaluering i 2029, evt. ændringer fra 2031
