Region Hovedstaden tager nu et nyt skridt i arbejdet med grøn omstilling af sundhedsvæsenet. Sammen med Herlev og Gentofte Hospital og medicinalvirksomheden AstraZeneca lancerer regionen partnerskabet ”Den Grønne Nyrepatient”, som skal udvikle Danmarks første model for grønnere patientforløb for patienter med kronisk nyresygdom.
Initiativet er interessant, fordi regionerne hidtil primært har arbejdet med klimaaftryk fra bygninger, energi og transport. Nu skal Region Hovedstaden i stedet via partnerskabet forsøge at kortlægge klimaaftrykket fra selve behandlingsforløbet – fra tidlig opsporing til dialyse.
Ser man på Region Hovedstadens egne opgørelser over regionens klimaaftryk, så fremgår det, at medicin og sundhedsydelser udgør mere end en fjerdedel af regionens samlede klimaaftryk i 2024. Det vil sige der er ingen konkrete data for, hvor store udledninger de enkelte patientforløb reelt skaber.
Ifølge projektmaterialet genererer en enkelt dialysebehandling mellem 1 og 8 kilo affald, mens patienttransport flere gange om ugen også bidrager væsentligt til klimaaftrykket.
Offentligt-privat samarbejde skal vise vejen
Hospitalsdirektør på Herlev og Gentofte Hospital, Niels Würgler Hansen, kalder projektet et eksempel på den type offentligt-private samarbejder, som hospitalerne får brug for fremover:
”Jeg ser stor værdi i at indgå denne type partnerskaber, hvor vi kan kombinere vores fagligt høje niveau med innovation,” siger han i en pressemeddelelse.
AstraZeneca har tidligere arbejdet med lignende modeller i blandt andet England og har været med til at udvikle værktøjer til at måle CO2-udledninger i patientforløb. Ifølge virksomhedens danske landechef, Christof Bischoff, handler bæredygtighed i sundhedsvæsenet om mere end besparelser:
”Samarbejdet med Herlev og Gentofte Hospital viser, hvordan data kan bruges til at gentænke patientforløb, så vi både forbedrer behandlingskvaliteten for patienterne og reducerer klimaaftrykket,” siger han.
Forebyggelse skal mindske klimaaftryk
På Herlev og Gentofte Hospital ser man især et potentiale i tidligere opsporing af nyresygdomme.
”Det største potentiale ligger i de tidlige stadier af sygdommen. Hvis vi bliver bedre til systematisk opsporing og guideline-baseret behandling, kan vi forebygge progression og udsætte eller helt undgå dialyse,” siger cheflæge Rizwan Butt.
Samtidig peger projektet på, at ”forebyggelse og stabilisering i tidlige stadier rummer det største strukturelle reduktionspotentiale”.
Dialyse er et klimahotspot
I pressemeddelelsen beskrives dialyse som ”en af de mest ressourcekrævende behandlinger i sundhedsvæsenet” målt på CO2-aftryk.
Projektet skal derfor identificere ”CO2-hotspots i patientrejsen” og pege på løsninger, der både kan reducere klimaaftrykket og fastholde kvaliteten i behandlingen.
Region Hovedstadens miljø- og klimaudvalg har afsat 200.000 kroner til projektet. Ifølge formand for miljø- og klimaudvalget Line Ervolder (K) handler projektet ikke kun om klima, men også om forebyggelse:
”Hvis vi kan forebygge, at flere patienter ender i dialyse, så vinder både patienterne og sundhedsvæsenets bæredygtighed. Bliver det en succes, kan det potentielt være en model, der kan udbredes til andre kroniske sygdomsområder både i regionen og nationalt,” siger Line Ervolder.
Regionernes næste klimaudfordring
Partnerskabet kommer på et tidspunkt, hvor regionernes klimaindsats, hvert år beskrives i mere overordnede termer.
Vores søstermedie Regional-Indsigt har tidligere beskrevet, hvordan størstedelen af regionernes hidtidige CO2-reduktioner skyldes den generelle grønne omstilling af energisystemet – og ikke nødvendigvis regionernes egne tiltag.
Et NIRAS-notat udarbejdet for Danske Regioner viser eksempelvis, at knap 39 procentpoint af regionernes samlede CO2-fald på 45 procent fra 2018 til 2023 skyldes lavere emissionsfaktorer i el, varme og transport.
Dermed kan arbejdet med patientforløb og behandlinger blive næste store skridt i regionernes klimaindsats – særligt fordi bl.a. sundhedsydelser og medicin fylder stadig mere i de samlede klimaregnskaber.
