Ekspertudvalgets rapport om statens indkøb af advokatydelser har forstærket en debat på de sociale medier om behovet for fornyelse.
Langt de fleste indlæg, som vi er kommet forbi, handler om, at Kammeradvokatordningen skal nedlægges, men hvad er det egentlig, at denne funktion bidrager lidt mere konkret?
Vi har i en anden artikel interviewet professor Frederik Waage om fordelene ved kammeradvokatordningen og giver her nogle korte eksempler på, hvad staten mere konkret får ud af ordningen.
Vi vælger derfor at se på, hvordan Kammeradvokatordningen virker, når advokaterne går ind ad døren til Højesteret. Det gør vi ud fra en betragtning om, at alle sager for Højesteret er principielle og har dermed generel betydning for retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt.
Det er altså her, vi kan sige noget målbart om effekten af Kammeradvokatordningen.
Har vundet 34 sager i Højesteret på to år
Højesterets årsberetning fra 2023 giver et fingerpeg i retning af, hvilken arbejdsmængde, der eksempelvis har ligget på skatteområdet, hvor Kammeradvokaten er eneste advokat, men konkret statistik på Kammeradvokatens virke finder vi ikke.
Da vi henvender os til Poul Schmith / Kammeradvokaten oplyser man over for OPS-Indsigt, at Kammeradvokaten i 2022 og 2023 gennemførte 34 sager for Højesteret på vegne af Skatteministeriet. Samtlige 34 sager blev vundet af Skatteministeriet.
“I nogle af sagerne ændrede Højesteret det resultat, som landsretten var kommet frem til. Det gælder bl.a. udbyttesagen mod Bech-Bruun,” skriver man fra Poul Schmith / Kammeradvokaten.
Salæret udgør en promille
Ser man på den samlede sagsgenstand for alle sagerne i 2022 og 2023, så er der tale om godt 5,2 mia. kr. ifølge Poul Schmith / Kammeradvokaten, hvis man medtager Bech-Bruun sagen, som havde en værdi af 1.1 mia. kr og blev ført for Skattestyrelsen.
Statens udgifter til Kammeradvokatens salær for de 34 sager, der blev ført for Skatteministeriet, ligger ifølge vores oplysninger på lige under 11 mio. kr., når man reducerer salæret med de tilkendte sagsomkostninger, som Skat får i forbindelse med, at de vinder sagerne.
Selve salæret for Kammeradvokatens ydelser i de her sager (excl. Bech-Bruun sagen) kommer i alt op på 24 mio. kr., men det er her værd at bemærke, at godt halvdelen bliver betalt af modparterne i de konkrete 34 sager.
Læs også: Hos Kammeradvokaten er man optaget af, at finde den kloge model
Det vil sige, det har kostet staten under en promille af den samlede sagsgenstand, at have Kammeradvokaten til at vinde 34 sager i Højesteret. Og der er ikke tale om, at Skatteministeriets juridiske modpart har været uerfarne advokatfirmaer.
Sagerne er nemlig typisk blevet ført af meget erfarne skatteadvokater fra de største danske advokatfirmaer, som Plesner, Kromann Reumert, Bech Bruun og Gorrissen Federspiel.
Bech-Bruun-sagen noget særligt
Ser man mere konkret på, hvad det er for sager Kammeradvokaten har vundet, så er den mest kendte nok udbyttesagen mod Bech-Bruun.
Højesteret peger selv på sagen mod Bech-Bruun i sin årsrapport fra 2023 som noget særligt.
Sagens kerne handler om, at Bech-Bruun havde rådgivet den tyske bank North Channel Bank, der begik bedrageri for over 1,1 mia. kr. mod Danmark ved udbytterefusionssvindel. Bech-Bruun rådgav den tyske bank forud for svindlen.
Af Højesterets præmisser fremgår det bl.a.:
”… at North Channel Bank ikke selv skulle være part i den omhandlede transaktion, men alene levere tjenesteydelser, at parterne i transaktionen »vil realisere en skattefordel i Danmark, som formentlig består i dobbelt refusion af indeholdt udbytteskat«, at North Channel Bank var bekymret for, om man skulle være opmærksom på »problemer« i Danmark, f.eks. »skattesvig«, og at der indtil for nylig havde været smuthuller i den tyske skattelovgivning, som gav mulighed for dobbelt refusion, men at de tyske skattemyndigheder »undersøger nu disse transaktioner og forsøger at gøre gældende, at de er misbrug eller endda strafbare forhold«.-”
Bech-Bruun blev først frifundet af Østre Landsret, men tabte i Højesteret i november 2023 som erstatningsansvarlig overfor den danske stat. Her fik Skatteforvaltningen via Kammeradvokaten medhold i sagen mod Bech-Bruun.
Højesteret fandt, at Bech-Bruun havde handlet ansvarspådragende. Højesteret afviste, at Skatteforvaltningen havde udvist egen skyld.
Skatteforvaltningen fik med dommen en erstatning på 400 mio. kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg i juni 2020, i alt over ½ mia. kr.
At kunne modstå det offentlige pres
Der var en del offentlig polemik om Bech-Bruun-sagen i flere medier, da staten tabte i Østre Landsret, og en del kritik af, at Skatteforvaltningen ankede sagen.
Her viste statsmyndigheden (Skatteministeriet) og den advokat, staten bruger, hvor vigtigt det er, at de to kan modstå et sådant offentligt pres.
Den danske mediemølle ligner ikke de udenlandske, men der er ikke tvivl om, at efter landsretsdommen opstod der et pres og en meningstilkendegivelse om, at staten ikke burde anke. Havde man ligget under for presset, så havde opfattelsen af Bech-Bruun-sagen i dag været en anden, når man ser den endelige afgørelse i Højesteret.
Kammeradvokatens salær var ifølge vores oplysninger sammenlagt på 35 mio. kr. (excl. moms) for at føre sagen for Skattestyrelsen for lands- og Højesteret. Det advokatfirma (Bruun & Hjejle) , der repræsenterede Bech Bruun, antages at have kostet væsentligt mere.
