Kommunernes brug af private leverandører fortsætter med at stige for femte år i træk. Det viser en ny analyse fra Dansk Industri, der opgør udviklingen i den såkaldte Privat Leverandør Indikator (PLI).
Læs også: Samarbejdet med private går langsomt opad
I 2025 steg samarbejdet med private virksomheder med 0,2 procentpoint sammenlignet med året før. Dermed bliver 28,1 pct. af de kommunale opgaver, som kan konkurrenceudsættes, nu løst i samarbejde med private leverandører. Det svarer til opgaver for samlet 86,5 mia. kr., fremgår det af analysen.
Ifølge DI viser udviklingen, at kommunerne i stigende grad ser private virksomheder som en del af løsningen på de udfordringer, der præger velfærdsområderne.
“Det går fremad og det er godt, men der er fortsat et kæmpe stort potentiale i forhold til samspillet mellem det offentlige og private,” siger Jakob Scharff, branchedirektør i DI til OPS-Indsigt.
En stigning på en milliard
Særligt på social- og ældreområdet er samarbejdet vokset. Analysen peger på, at hovedkonto 5 står for den største fremgang.
Det er her værd at bemærke, at det er den mest udgiftstunge hovedkonto i det kommunale regnskabssystem. Den indeholder bl.a. udgifterne til dagtilbuds-, ældre-, beskæftigelses- og socialområdet. Her svarer stigningen alene til mere end 1 mia. kr. i flere opgaver løst af private virksomheder.
På ældreområdet steg andelen af private leverandører fra 17,2 pct. til 17,9 pct., mens området for voksne med særlige behov steg fra 39,0 pct. til 39,8 pct. (artikel fortsætter efter grafik)
Udgiftsstigning også på kommunale botilbudspladser
Udviklingen er altså begrænset til hhv. 0,7 på ældre området og 0,8 procentpoint på socialområdet. Dermed udgør stigningen kun en mindre andel af de samlede udgifter på de to store velfærdsområder.
Det står også i nogen grad i kontrast til KL’s udmelding om, at økonomien stikker af på socialområdet på grund af de private.
“Tager vi fx.de botilbudsligende pladser, så ser vi, at de samlede udgifter stiger med godt 900 mio. kr. Heraf udgør udgifterne til private en stigning på knap 200 mio. kr., så der må også foregå noget andet, som driver den vækst,” siger Jakob Scharff.
Kortlægning og dialog
DI ser især muligheder i at bruge private virksomheder til at håndtere både økonomiske og strukturelle udfordringer i kommunerne.
“Det er nu her i starten af kommunalbestyrelsernes nye fireårsperiode, at der skal træffes nogle beslutninger, hvis man som politiker skal nå, at få nogle effekter af sine politiske visioner. Her ser vi gerne, at kommunerne og politikerne er i dialog med markedet, så de får det bedst mulige indtryk af hvad virksomhederne kan tilbyde,” siger Jakob Scharff.
For ham handler det både om økonomi – altså at få mere for pengene, men også spørgsmålet om frigørelse af hænder, og så peger han på to helt centrale dagsordner: Den grønne omstilling og teknologi: Kan vi løse gamle opgaver på nye måder, fx. ved brug af AI.
I analysen understreger DI, at udviklingen ikke er ens på alle områder. Samarbejdet med private virksomheder er blandt andet faldet inden for transport og infrastruktur samt undervisning og kultur.
Baggrunden for dette fald er der ikke nogle klare forklaringer på, men Jakob Scharff opfordre til, at kommunerne lærer af hinandens erfaringer, samt får skabt et internt overblik over potentialet for offentlig-private samarbejder.
“Få nu kortlagt hvilke opgaver det er, I har, der kan løses af private. Få et overblik over erfaringer og opgaveportefølje. Lær af andre kommuner,” slutter Jakob Scharff.
