Staten burde aldrig have bragt sig i en situation, hvor en rådgiver har monopol på statens advokatydelser. Konsekvensen er, at rådgiveren har opbygget sin egen beskyttede magtbase inde i statsapparatet uden samtidig at være en del af staten.
Læs også: Juraprofessor tror, at Kammeradvokatordningen bliver bevaret
Sådan nogenlunde lyder flere af de reaktioner. vi får fra advokatbranchen, da vi ringer rundt til store og mindre advokathuse efter ekspertudvalgets anbefalinger i forhold til statens fremtidige indkøb af advokatydelser.
Tonen er skarp og ikke til at misforstå. Kammeradvokatordningen skal nedlægges og konkurrencen på markedet skal forbedres, men når vi spørger til citat, så er der stort set lukket hele vejen rundt.
En af de få der står frem er partner hos advokatselskabet Horten, Rikke Søgaard Berth.
“Som erfaren og stor leverandør til det offentlige marked står vi klar til at hjælpe med at løse statens opgaver,” siger hun og fortsætter:
“ Vi ser frem til en sund og god konkurrence, hvor leverandørerne hele tiden bliver bedre og mere effektive. Dét er til glæde for staten, og dermed til glæde for alle.”
Hun kalder ekspertgruppens anbefalinger et nybrud, når ekspertgruppen anbefaler en regeringsadvokat, en central indkøbsfunktion af advokatydelser, konkurrenceudsættelse af alle kammeradvokatens opgaver og en nedlæggelse af kammeradvokatordningen.
Hendes udsagn er pænt og tilpasset og minder på ingen måder om det vi møder til baggrund og som du også kan finde på de sociale medier.
Skulle have holdt sig til staten
Men hvad er det repræsentanter i branchen siger til baggrund, når båndoptageren er slukket?
Vi bringer i det efterfølgende et udpluk af tilkendegivelse fra aktører på markedet, som medvirker til, at besvare spørgsmålet om, hvorfor advokatvirksomheden Poul Schmith / Kammeradvokaten er blevet et lovligt bytte? Samt hvorfor er det, at tonen er så indædt og til tider næsten fjendtlig på de sociale medier?
Læs også: Hos Kammeradvokaten er man optaget af, at finde den kloge model
Flere af dem vi taler med peger på, at Poul Schmith selv har været skyld i, at situationen nu er endt, hvor den er endt.
“Det her havde muligvis aldrig været et issue, hvis kammeradvokaten havde holdt sig til staten og ikke pludselig, for ti til femten år siden begyndte at udvide deres marked.”
Poul Schmith har henover en periode skiftet profil fra alene at præsentere sig som Kammeradvokaten, til i højere grad at træde ud på det øvrige offentlige marked, som advokatvirksomheden Poul Schmith og samtidig er virksomheden vokset.
Den kritik som går oftest igen er, at Kammeradvokaten har udvidet sin særstatus hos staten til at kunne gå ind på andre offentlige markeder, hvor man, som det udtrykkes, har benyttet sig af sit “sherif skilt”.
Det vil sige, man har kunnet konkurrere på et brand, som de øvrige ikke kunne komme i besiddelse af.
Boostet af staten uden udbud
“Det er en klassisk monopolkonstellation, hvor de hele tiden sikre en større del af markedet, og klemmer os andre ved at underbyde på opgaver uden for statens regi, og det kan de, fordi de har alle de opgaver fra staten, der sikre dem,” lyder det flere gange.
Det værste er dog, at flere tilkendegiver unfair konkurrence med Poul Schmith.
“Vi taber, når kommuner, regioner og andre offentlige konkurrenceudsætter deres opgaver, fordi de dumper prisen, også ift de priser de plejer at give i staten.”
Vi har til baggrund i denne sammenhæng fået beskrevet et par cases, men ingen har ønsket at få dem offentliggjort.
Læs også: Når Kammeradvokaten arbejder for staten, er en høj `win rate´ en fordel
Det som tilsyneladende også stikker i øjnene er, at der er tale om, at landets største indkøber (staten) har boostet det som nu er blevet til landets største leverandør af advokatydelse stort set uden, at det har været i udbud.
“Til meget uigennemsigtige priser, i en aftale der er forhandlet,” lyder det gang på gang.
Sikker indtjening
Den store udfordring ved Kammeradvokatordningen er den ubalance, mange af konkurrenterne oplever i markedet ved, at Kammeradvokaten årligt er sikret en indtjening af staten, fordi de er eneste advokat.
Og så er der naturligvis spørgsmålet om selve indtjening.
“Når de (Kammeradvokaten) vågner første januar, så ved de, at de har 650 mio kr i omsætning det kommende år. De skal slet ikke ud og markedsføre sig, sådan som os andre.”
Endelig er der forskellen på den leverede vare.
“De laver superlange notater, som vi andre kunne levere på halvdelen, og så kan det godt være de har en lav timepris, men fordi der ikke er konkurrence, bliver hverken de eller staten udfordret på leverancemodellen og så sker der bare ikke den udvikling.
De her brudstykker fra samtaler til baggrund er naturligvis ikke det samlede billede, men det giver alligevel en lille skitse af, hvordan man Kammeradvokatens konkurrenter ser virkeligheden.
