Da Energistyrelsen onsdag kunne meddele, at der er kommet bud på havvindarealerne Nordsøen Midt og Hesselø, blev det straks udlagt som en grøn succes.
Men bag jubelen gemmer sig også et markant politisk kursskifte.
For blot halvandet år siden kollapsede statens store havvindudbud, fordi ingen selskaber ville byde. Dengang havde politikerne forventet, at virksomhederne ville betale dyrt for adgang til dansk havbund. Nu er situationen vendt på hovedet: Staten tilbyder i stedet milliardstore prisgarantier for at få projekterne realiseret.
Læs også: Efter havvindsfiaskoen: Nyt udbud – nu med støtte
Det nye udbud indeholder støtteordninger med et netto-udbetalingsloft på 15,7 milliarder kroner for Nordsøen Midt og 21,9 milliarder kroner for Hesselø, fremgår det af styrelsens meddelelse.
Dermed har staten i praksis accepteret, at havvind ikke længere er et direkte provenu til finansministeren – men snarere en langsigtet investering i dansk økonomi og energiforsyning.
Fra statsindtægt til samfundsinvestering
Netop den erkendelse går igen hos både industrien, pensionssektoren og energibranchen.
Hos Green Power Denmark kalder administrerende direktør Kristian Jensen udviklingen for “en tiltrængt succes”.
“Det har været kritiske halvandet år siden det forliste udbud af havvindmøller i december 2024, så udbuddet er en tiltrængt succes. De kommende havvindmølleparker vil levere store mængder grøn strøm, som vi skal bruge til at drive vores elektriske samfund,” siger han i en pressemeddelelse.
I Dansk Metal ser man især potentialet for danske arbejdspladser og industri.
“Havvind er både afgørende for den grønne omstilling og vores energisikkerhed – og er fundamentet under tusindvis af danske industriarbejdspladser til faglærte og lærlinge i Produktionsdanmark,” siger erhvervspolitisk chef Emil Drevsfeldt Nielsen i en pressemeddelelse.
Og hos Forsikring & Pension peger branchedirektør Tom Vile Jensen på, at staten nu har skabt mere realistiske rammer for investeringerne, hos eksempelvis pensionsselskaberne.
“Det er en glædelig nyhed, at Danmarks grønne omstilling er tilbage på sporet. Det viser, at når vi går sammen på tværs af politik, myndigheder, virksomheder og investorer, kan vi skabe rammer, der atter gør det attraktivt at investere dansk og grøn energi,” siger han.
Han peger desuden på, at pensionsbranchen ønsker at gå forrest og investere i den nødvendige energiomstilling. “Men som pensionsbranche skal vi også udvise rettidig omhu. Investeringer i store, vedvarende energiprojekter bærer en anden og mere mærkbar risiko end andre former for investeringer,” siger Tom Vile Jensen.
En dyr løsning – men måske billigere end alternativet
Det nye havvindregnestykke handler derfor mindre om, hvad staten tjener direkte, og mere om hvad Danmark risikerer at miste uden investeringerne.
DR’s klimaanalytiker Filip Knaack Kirkegaard beskriver det som et opgør med forestillingen om havvind som et økonomisk “fatamorgana”.
“Politikerne troede for halvandet år siden, at de kunne tjene penge på at udleje havbunden, men de måtte sande, at det var et fatamorgana,” siger han.
Ifølge analysen er virksomhedernes bekymring især, at elpriserne i fremtiden bliver for lave til at gøre projekterne rentable uden statslig støtte. Derfor blev prisgarantien afgørende for at få investorerne tilbage til bordet.
Til gengæld får Danmark potentielt mere stabil energiforsyning, mindre afhængighed af nabolande og bedre muligheder for eksport af grøn strøm og grøn brint til blandt andet Tyskland.
Havvind alene redder ikke omstillingen
Selv om buddene bliver modtaget som et gennembrud, advarer branchen samtidig mod at tro, at havvinden alene løser Danmarks klimaudfordringer.
Kristian Jensen efterlyser nu en langt større elektrificering af både virksomheder og energiforbrug.
“Vi skal nu i gang med at sætte strøm til så meget som muligt. Den kommende regering bør sætte sig i spidsen for en elektrisk trepart sammen med erhvervslivet og energisektoren,” siger han.
Samtidig peger Green Power Denmark på, at udbygningen på land stadig halter alvorligt bagefter.
Dermed kan havvindudbuddet vise sig at blive mere end blot en ny energihistorie. Det kan også blive symbolet på et bredere politisk skifte: fra at betragte grøn energi som en indtægtskilde til at se den som kritisk infrastruktur for dansk konkurrenceevne, forsyningssikkerhed og industri.
