Ugen byder på en hel række spændende nedslag i mediernes behandling af offentligt-privat samarbejde, hvor vi starter med vores egen og fortsætter med at løfte sløret for, hvad der rør sig i andre medier.
Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) påbegyndte i januar en markedsundersøgelse for at finde ud af, hvem der kan få den gamle ammunitionsfabrik – Krudten – op og. køre er interesserede i at kunne levere det som efterspørges.
Det er forventningen at FMI til maj vil afgøre, om leverandørerne skal findes via udbud eller en såkaldt direkte tildeling – hvad angår granater bliver det sandsynligvis det sidste.
For tilsyneladende foretrækker FMI den nordiske våbenproducent Nammo, men nu har en alternativ spiller med en tidligere dansk viceforsvarschef meldt sig.
Katastrofe eller konkurrence
I Slagelse Kommune bygger to friplejeleverandører side om side to plejehjem med en samlet kapacitet på 138 boliger. Det ene som drives af Danske Diakonhjem stod færdig i februar og det andet, der skal drives af OK-Fonden forventes klar til december.
Nu viser en analyse udarbejdet af Implement, at Slagelse Kommune inden for 10 år kommer til at stå med en overkapacitet på 100 plejeboliger.
Vi har set nærmere på analysen, som giver Slagelse Kommune en række udfordringer, og rejser spørgsmål som, hvad betyder det potentielt for nabokommunerne, at Slagelse står med denne overkapacitet og hvad med de to friplejeleverandører, har de været fuldstændig blinde, da de tog første spadestik?
Ser de overkapaciteten som en katastrofe, eller mener de, at situationen blot fremmer, at leverandørerne, hvad enten de er private eller kommunale kommer mere op dupperne i konkurrencen om, at levere bedst mulig kvalitet til borgerne?
Tidligere har professor Torben Tranæs i forbindelse med præsentationen af ”Tranæs rapporten” på socialområdet, at et marked med underudbud er udfordret på en række konkurrencemæssige parametre. Det samme kunne man måske sige om plejeboligsektoren, hvor vi ser ind i en underkapacitet og oplever en kontinuerlig debat om prissætningen på markedet.
Showcase for biobaseret byggeri
En kommune, en filantropisk forening, et universitet, et hold arkitekter, en entreprenør og et lokalt gymnasium i Nykøbing Falster er parterne bag et innovations- og udviklingsprojekt, hvor man vil bygge og høste hands on viden om biobaseret byggeri.
I Nykøbing Falster opfører om lidt det første hus bygget næsten udelukkende af hamp. Huset hedder Hampens Hus, og formålet med huset er at teste hamp, og afprøve nye typer af byggematerialer.
Det er interessant, fordi byggeriet står for 30 procent af den samlede CO2-udledning, heraf udgør selve byggematerialerne omkring 10-15 procent af den årlige udledning af drivhusgasser.
Tidligt lobby-indspark til den kommunale budgetproces
Kommunale embedsmænd skal være opmærksomme på, at deres kommunalbestyrelsesmedlemmer i disse dage modtager et brev med tre guidelines til mere og bedre offentligt-privat samarbejde.
De har gjort det før – Dansk Industri og nu gør de det igen – Sender direkte opfordringer til mere offentligt- privat samarbejde ud til kommunalbestyrelserne.
Men hvorfor gør de det?
“Vores erfaring er, at hvis intentioner om mere offentlig-privat samarbejde skal omsættes til konkrete udbud, så er der brug for politiske initiativer, der forankret direkte i budgetforligene,” siger branchedirektør Jakob Scharff til OPS-Indsigt.
Initiativet skal altså ses som et tidligt lobby-indspark til budgetprocessen for 2025.
Offentligt-privat samarbejde i andre medier:
Andre mediers vinkler på offentligt-privat samarbejde spænder i denne uge over bl.a. innovation, overfakturering og en servicemeddelelse til kommunerne.
Læger i almen praksis er atter under lup
Danmarks Radio’s program om Alles lægehus får ikke Danske Regioner til at ønske et forbud mod kædekoncerne i almen praksis. Det fremgår af en artikel i Altinget.
Her fastslår Bo Libergren (V)., der er næstformand for Løn- og Praksisudvalget under Danske Regioner og formand for Region Syddanmark. Han advarer dog lægerne mod at tro, at de kan udlicitere ansvaret for deres klinik.
Samtidig kan man i en anden artikel på Altinget læse at 144 læger fra almenpraksis, på to år har faktureret Region Hovedstaden for at være læge for sig selv, hvilket er klart med strid i reglerne.
Tilsyneladende har man ikke fundet nogle læger under et koncernlægehus, der har den type af praksis.
“Jeg kan slet ikke forstå, at det tal kan være så højt. Det er jeg faktisk ret rystet over,” siger Brian Høier (S), der er formand for regionens samarbejdsudvalg for almen praksis.
Et uforløst samfundspotentiale
Innovative løsninger udviklet via offentlig-privat samarbejde bruges alt for sjældent og i for lille skala. Det er et af budskaberne fra Dansk Industri i Finans.
Her peger man på det paradoksale i, at kommuner og regioner ifølge en ny undersøgelse fra Center for Offentlig-Privat Innovation viser, at flere end fire ud af fem offentlige arbejdspladser har implementeret en innovativ løsning over en toårig periode.
Men når samme undersøgelse samtidig viser, at blot 16 pct. af løsningerne er baseret på samarbejde med private virksomheder, efterlader det ifølge organisationen et enormt uforløst samfundspotentiale, hvor vi får alt for lidt ud af de mange offentlige indkøbsmilliarder.
Kunstig intelligens som værktøj på indkøbsområdet
Kommunerne køber hvert år ind for ca. 130 mia. kr., men indkøb er en kompliceret størrelse. Her kan kunstig intelligens (AI) være et brugbart værktøj til at optimere de kommunale indkøb.
I februar afdækkede Dansk Erhverv i en ny analyse kommunaldirektørernes interesse for dette. Ingen af de kommunaldirektører der svarer på undersøgelsen vil afvise brugen af AI.
Læs også: Opråb: Udviklingen af kommunale kontorrobotter kan kun gå for langsomt
Den analyse er nichemediet NB-Økonomi nu dykket ned i og har her talt med et par kommunaldirektører.
“Jeg tror, kunstig intelligens bliver meget brugbart på flere dimensioner. Vi bruger meget tid på at holde styr på kontrakter, på at sørge for at købe hos dem, vi er forpligtet til og på at sikre, at vi får det, vi har aftalt. Det forventer jeg, at vi får nogle værktøjer til,” siger Tom Ahmt fra Aabenraa Kommune.
Men Flemming Storgaard, der er kommunaldirektør i Ikast-Brande forholder sig mere afventende.
Konsekvens af offentlige overenskomster
Dansk Erhverv har udsendt en lille servicemeddelelse til kommunerne, nu hvor den offentlige overenskomst er på plads. Med den melder der sig nemlig udfordringen med at få genberegnet priserne på ældreområdet.
Det mener Morten Jung, der er markedschef hos Dansk Erhverv. I et lille opslag på LinkedIn kan, du både hører og se hans organisationens servicemeddelelse til kommunerne. (Artikel fortsætter efter grafik)
De politiske indkøbere nølede
Vi slutter, hvor vi startede nemlig i våbenindustrien.
Aftalerne var sådan set ved at være på plads. Så tøvede de europæiske politikere og til sidst gav producenterne op og solgte i stedet deres våben til andre. Det fremgår af en artikel i politikken.
EU`s mislykkede forsøg med at skaffe artillerigranater til Ukraine beskriver, hvordan sendrægtighed og manglende handling fik vigtige leverancer til at forsvinde op i den blå luft.
Politikerne fik ellers tilbudt 400.000 granater fra en våbenproducent, men det lykkedes altså ikke at få i hus, fordi de politiske indkøbere nølede.
I slutningen af februar indrømmede kommissionsformand Ursula von der Leyen, at EU har fejlet: ”Mange europæiske illusioner er knust”, sagde hun.
