Frem mod 2030 kommer Danmark forventeligt til at mangle tusindvis af plejeboliger. Tallene svinger fra 7000 og opefter afhængigt af, hvilke faktorer der er lagt ind i forskellige plejeboliganalyser, som de sidste år gang på gang er blevet adresseret områdets aktører.
Basislinjen er, at kommunerne står og kigger ind i en enorm mangel på plejeboliger i fremtiden ikke mindst, fordi væksten af plejeboliger har været meget lav de seneste år (2,6 pct). En vækst der indtil nu primært har været drevet af friplejeleverandørerne.
Det er også tilfældet i Slagelse Kommune. Her bygger to friplejeleverandører side om side to plejehjem med en samlet kapacitet på 138 boliger. Det ene som drives af Danske Diakonhjem stod færdig i februar og det andet, der skal drives af OK-Fonden forventes klar til december.
Det giver Slagelse Kommune en række udfordringer, fremgår det af en helt ny prognose for ældre- og socialområdet, som det politiske udvalg lige har behandlet.
Mere end 30 gange anvender man ordet ”friplejehjem” i en analyse som også handler om meget andet end plejeboliger.
”Prognosen for behovet for plejeboliger viser, at der i de kommende 10 år må forventes at være en overkapacitet på ca. 100 plejeboligpladser. Dette dækker over en svag stigning i behovet for plejeboliger, som dog overstiges af en væsentlig øget kapacitet grundet etableringen af to friplejehjem i kommunen,” skriver konsulenthuset Implement, der har foretaget analysen.
Læs også: To nye friplejehjem skyder op i samme kommune – et stenkast fra hinanden
Har nu et grundlag for en politisk drøftelse
Men hvordan kunne det ske, at kommunen fik to plejehjem, som man tilsyneladende ikke har behov for?
Vi har spurgt om kommunen i perspektiv af den nye prognose og i bakspejlet kan konkludere, at salget af byggegrunde til to friplejehjem var en fejldisposition?
Det får vi ikke noget egentligt svar på, i stedet skriver direktøren for området Margrethe Kusk bl.a.:
”Vi befinder os på et meget tidligt sted i processen, og derfor kan jeg ikke på nuværende tidspunkt svare detaljeret på dine spørgsmål, da det afhænger af den kommende tids drøftelser og beslutninger både administrativt og politisk.”
Hun påpeger desuden at undersøgelsen har givet kommunen et grundlag for en politisk drøftelse af, hvordan man i Slagelse Kommune kan ruste sig i forhold til den udvikling, som bl.a. plejeboligområdet står overfor.
Kommunen skal altså først til at dykke ned i undersøgelsens detaljer og på den baggrund udarbejde en plan for, hvordan man vil håndtere udviklingen.
Solid vækst af ældre i Vestsjælland
Men hvor problematisk er det egentlig, at en enkelt kommune står med overkapacitet inden for nogle få år?
På OPS-Indsigt har vi lavet et hurtigt view på kommunerne rundt om Slagelse Kommune.
Vi har ”klynget” kommunerne, Sorø, Slagelse, Kalundborg, Næstved og Holbæk. Herefter har vi taget udgangspunkt i tal fra dels Danmarks Statistik, om ældrebefolkningens udvikling og en gennemsnitlige visitationsgrad på 9 pct., dels kontaktet kommunerne for at høre til deres konkrete planer for udvidelse af deres egen plejeboligkapacitet og lagt ind i vores beregninger.
I første omgang så vi på udviklingen af ældre over 80 år og den procentvise vækst hos de fem kommuner. Her kan vi konstatere, at de fem kommuner som ”klynge” har en samlet gennemsnitlig vækst af ældre på lige 25 pct. flere over 80 år i 2030 end i 2024. (se grafik)
Altså en solid vækst af ældre i Vestsjælland.
Behov for op mod 8 plejehjem
Danmarks Statistik forventer, at de fem kommuner vil have 31.000 ældre over 80 år i 2030. Hvis vi lægger en gennemsnitlig visitationsgrad ind på 9 pct. i forhold til de 31.000 ældre, så vil der være et samlet behov på 2790 plejeboliger.
I 2022 havde kommunerne tilsammen 1895 plejeboliger (Inkl. friplejeboliger). Det giver umiddelbart et ekstra behov for 895 plejeboliger i 2030, men når vi hertil lægger kommunernes egne planer om udbygning (se i bunden af artiklen), samt tre nye friplejehjem bygget siden 2022, så når vi frem til et resultat, hvor de fem kommuner i 2030 tilsammen vil have et behov for et pænt stykke over 500 plejeboliger mere end det, de samlet lige har planer om at bygge.
I runde tal er der potentielt et behov for 8 plejehjem yderligere i de fem kommuner. (se grafik)
Perspektivet bliver anderledes, når du zoomer ud
Det betyder, at det som umiddelbart ligner en kommunal fejldisposition, hvor man har inviteret for mange friplejeaktører ind, når man zoomer ind på den enkelte kommune (Slagelse), giver altså et helt andet perspektiv, hvis man hæver sig en smule og ser behovet for plejeboliger i klynger af nærkommuner.
Det er her værd at bemærke, at de to kommuner, der ser ud til at have en overkapacitet af plejeboliger er de kommuner som inden for det seneste år har fået et friplejehjem eller to (Sorø og Slagelse).
”Jeg kender godt demografien,” siger Ulrik Ahrendt-Jensen, der er administrerende direktør i OK Fonden, da OPS-Indsigt henvender sig for at spørge ind til, hvorfor man har valgt at bygge lige op og ned ad en konkurrent i Slagelse.
Både han og direktøren for de Danske Diakonhjem Christiane Dahlerup udfolder i en anden artikel, hvorfor de egentlig er meget trygge ved situationen, selv om der nu er kommet en rapport, hvor begrebet overkapacitet nævnes rigtig mange gange.
Læs også: Friplejeleverandør: Kommune bør se overkapacitet i et mulighedsperspektiv
Infrastruktur kan påvirke salg af overkapacitet
Ser vi på infrastrukturen omkring Slagelse, der ser ud til at kunne løbe ind i en lokal overkapacitet, så er der tale om en stationsby midt på centrale toglinjer og tæt ved store motorvejsstrækninger, der gør det let for pårørende, at nå frem til bl.a. de tre friplejehjem. (Inklusiv det i Sorø)
” Ud fra et regionalt perspektiv er det rigtigt udmærket, at der nu bliver bygget gode moderne plejehjem og seniorboliger i Vestsjælland, der med en god lokation i Slagelse og en hel optimal infrastruktur med hensyn til vej- og tognet kan række ud til borgerne i regionen,” siger Ulrik Ahrendt-Jensen.
Denne betragtning skal samtidig ses i perspektiv af VIVEs evaluering af afregningssystemet for friplejehjem fra 2023, hvor man angiver, at ”salget” af friplejehjemspladser uden for beliggenhedskommunen svinger mellem 20 og 60 pct.
Det i sig selv giver både friplejeleverandørerne, men også kommunerne en potentiel markedsmæssig platform for salg af deres overkapacitet til de omliggende kommuner.
Vi har derfor spurgt kommunerne om de kender hinandens plejeboliganalyser, her er svaret, at tre ud af fem kommuner kender nogle omegnskommuners analyser, men ikke alle og det er interessant set i perspektiv, af denne lille analyse, hvor vi har estimeret fremtidens plejeboligbehov for en klynge af kommuner.
Supplerende tal
Analysen i denne artikel er bl.a. baseret på tal hentet fra Danmarks Statistik, research blandt de fem kommuner, hvor vi har skrevet til kommunerne og en forudsætning om en gennemsnitlig visitationsgrad på 9 pct. ud fra oplysninger hos Danmarks Statistik, samt egne beregninger.
Det skal understreges, at der er tale om et estimat.
Den opmærksomme læser vil i artiklen bemærke, at vores analyse angiver lidt mindre overkapacitet i Slagelse Kommune end det kommunen og deres konsulenthus selv er kommet frem til. Det kan hænge sammen med, at vores data bl.a. alene bygger på oplysninger fra Danmarks Statistik og en visitationsgrad på 9 pct. af de + 80 årige.