Ekspertudvalget med professor Torben Tranæs i spidsen, har i deres rapport om en bæredygtig, faglig og økonomisk udvikling på socialområdet opstillet 11 anbefalinger, hvilket i løbet af kort tid har fået en blandet modtagelse.
37 organisationer har rejst en skrap kritik medens Kommunernes Landsforening i første omgang har omfavnet rapporten og hæftet sig ved mulighederne for at ændre i visitation til botilbud og punktet om magtanvendelse.
” Man kan læse rapporten, næsten som man vil,” siger branchedirektør i Selveje Danmark til OPS-indsigt.Læs også: Se Tranæs-udvalgets anbefalinger: Økonomi skal spille en langt større rolle
Forudsætningen er et velfungerende marked
Den blandede fortolkningsmulighed er interessant, fordi ingen tilsyneladende har bemærket et meget grundlæggende sigte i rapporten. Allerede i indledningen – på side 9 – om ekspertudvalgets anbefalinger, skriver udvalget selv, at anbefalingerne vil kræve mange og også ret grundlæggende ændringer på flere niveauer på socialområdet.
Her peger man på tre forudsætninger, hvoraf de to kredser om begrebet ”et velfungerende marked”, noget som hverken KL, de kritiske interesseorganisationer eller medier har hæftet sig ved.
Blandt andet forudsætter man, at der på det specialiserede socialområde ”skal være hensigtsmæssige driftsvilkår, som sikrer et velfungerende marked for sociale tilbud i bred forstand. Det vil i tillæg til en tilstrækkelig kapacitet sige gennemsigtighed og ens aftalevilkår, som muliggør en reel konkurrence til sikring af priser, som svarer til omkostningerne.”
Det er nødvendigt for, som man skriver, ”Den markedslignende ramme er generelt udfordret af en række forhold, som begrænser konkurrencen. Og reel konkurrence er en væsentlig forudsætning for et velfungerende marked med priser, der svarer til omkostningerne.”
Et uklart marked
Men hvad betyder det lige, at den markedslignende ramme er udfordret?
“Helt grundlæggende er det et marked, hvor der er kronisk underudbud. Det er aldrig sundt for priserne. Det giver simpelthen et opadgående pres på priserne. Så det er en helt grundlæggende problemstilling,” siger Torben Tranæs til NB-Økonomi.
Han peger desuden på, at der kan opstå en monopollignende tilstand i forhold til de meget specialiserede målgruppefelter, der måske kun har et eller få bosteder, hvor der er den rette ekspertise til stede.
Men hvordan kan man tale om det specialiserede socialområde som et marked på lige for med byggeriet eller detailhandlen?
”I praksis er det et god spørgsmål, hvorvidt man kan tale om et marked, men det er det som er intentionen. Men rammerne er ikke gode som det er i dag. Det er uklart hvad der konkurreres om, og hvilke konkurrenceparametre det er legitimt at bruge,” lyder det fra Torben Tranæs, da OPS-Indsigt henvender sig.
Kommunernes handlingsproblemer præger markedet
Men hvordan får man så et velfungerende marked på det specialiserede socialområde?
Her peger hverken Torben Tranæs eller rapporten på nogle lette løsninger. Der er tale om nogle længere perspektiver må man forstå.
”I første omgang er intentionen at få skabt mere ligelige investeringsincitamenter for at bygge, så det kan blive et politisk valg for kommunerne, om de vil have en stor eller lille kommunal botilbudskapacitet. Når der ikke længere er forvridninger ift. investeringer i kapacitet, så vil kommunen også kunne påvirke udbuddet af kapacitet og derigennem priserne,” lyder det fra Torben Tranæs.
Men hvad er det lige for forvridninger som Torben Tranæs taler om?
Han mener, at området er præget af nogle kollektive handlingsproblemer, hvor kommunernes måde at handle på, fører til underudbud af nødvendige tilbud på markedet. Essensen heri er, at det typisk bedre kan betale sig for en kommune at vente på, at andre påtager sig ansvaret ved at bygge og så købe af dem end selv at påtage sig den økonomiske risiko.
”Hvis alle venter på hinanden, risikerer man imidlertid, at den nødvendige kapacitet ikke bliver etableret, og at den kapacitet, der etableres, ikke har tilstrækkeligt med alternativer, hvorfor monopollignende tilstande kan opstå,” lyder det fra Torben Tranæs.
Kommunerne har ikke tilstrækkelig med incitamenter
Han peger på, at en tilstrækkelig botilbudskapacitet i kommunerne er en forudsætning for, at der findes et konkurrencedygtigt marked med en rimelig prissætning og bredt udbud af botilbud, som imødekommer borgernes individuelle behov.
Kommunernes manglende incitamenter for at bygge nye og nødvendige botilbud handler for Torben Tranæs at se om anlægsrammen. Derfor er anbefaling nummer ni, at man ved at ensrette markedsincitamenterne for etablering af forskellige typer sociale tilbud, så den kommunale anlægsudgift forbundet med etablering af botilbud efter serviceloven og botilbudslignende tilbud efter almenboligloven undtages den kommunale anlægsramme.
”Når der ikke længere er forvridninger ift. investeringer i kapacitet og der indføres en lånepulje så vil kommunen også kunne påvirke udbuddet af kapacitet og derigennem priserne – dels via den effekt på priserne som bedre balance mellem udbud og efterspørgsel vil kunne skabe og dels fordi en bedre balance betyder, at det ikke hele tiden er marginal kapacitet, som skal inddrages,” siger Torben Tranæs til OPS-Indsigt.
Sigtet er ikke overkapacitet
Men er der så ikke en risiko for, at kommunerne ved at øge udbuddet kan komme i den situation, at priserne måske falder, og samtidig så står i den situation, at de må dække underskuddet ved tomgangshusleje, fordi man har medvirket til en overkapacitet?
”Spørgsmålet om en evt. overkapacitet skal naturligvis med i overvejelserne – men der er pt. langt igen, og dertil kommer, at boliger også har alternative anvendelser,” siger Torben Tranæs.
Men er det samfundsmæssigt fornuftigt, at man i et totalomkostningsperspektiv sigter efter overkapacitet af botilbud på et marked som det specialiserede socialområde?
”Det er ikke tanken, at det skal være egentlig overkapacitet. Selv i dag er der jo lejligheder som står tomme ifm. ind og udflytning, og hvor megen af den type ledig kapacitet der er fornuftigt samfundsøkonomisk set er en del af optimeringsøvelsen,” siger Torben Tranæs.
