Byggeriet står for 30 procent af den samlede CO2-udledning i Danmark ifølge Bolius, heraf udgør selve byggematerialerne omkring 10-15 procent af den årlige udledning af drivhusgasser.
Men tænk nu hvis man kunne reducere denne effekt ved fx at bygge biobaseret, ved fx at anvende træ, halm og strå, som har den fordel, at de under deres vækst binder eller høster C02 fra luften. Udfordringen er bare, at vores viden om brug af biobaserede byggematerialer som fx hamp ikke er særlig stor.
Derfor er flere parter – offentlige som private – gået sammen for at teste og høste den nødvendige viden og erfaring, mhp at skabe en værdikæde med lokalt produceret hamp, helt frem til nybyggeri eller renovering.
Inspiration og ”hands on erfaringer”
I Nykøbing Falster opfører man fra maj til oktober Danmarks første hus bygget næsten udelukkende af hamp. Huset hedder Hampens Hus, og formålet med huset er at teste hamp, og afprøve nye typer af byggematerialer. Huset skal bruges både til test og forskning for hele branchen og for lokale studerende.
Guldborgsund Kommune står som bygherre for Hampens Hus, der finansieres af bl.a. Realdania og DTU kommer til at stå for en række af de målinger, der skal høste ny viden..
”Hampens Hus bliver én stor vidensbank, som vi sammen med mange vigtige partnere stiller til rådighed for alle, der vil være med til at skabe klimaløsningerne for dansk og europæisk byggeri. Som byggemyndighed får vi ”hands on”-erfaringer, og bliver klar til at servicere bygherre med biobaserede byggematerialer, som endnu ikke er særlig kendte i Danmark. Jeg glæder mig meget til at følge det hele,” siger borgmester Simon Hansen, Guldborgsund Kommune i en pressemeddelelse.
Projektchef i Realdania, Stig Hessellund, ser frem til, at Hampens Hus kan inspirere resten af branchen:
”Jeg ser frem til, at håndværkere, arkitekter, bygherrer og ingeniører kan finde inspiration i de løsninger, unikke egenskaber og den æstetik, der vil være i et hus opført med hamp. Vi har en masse biogene ressourcer i Danmark, vi ikke udnytter, og som har potentiale til at spille en langt større rolle i byggeriet end de gør i dag,” siger han.
Ser stort potentiale
Det er entreprenørvirksomheden Adserballe og Knudsen A/S, der skal stå for byggeriet af Hampens hus som er tegnet af arkitekterne tegnestue nikolova/aarsø i København, som har specialiseret sig i byggeri med biobaserede byggematerialer, som fx træ eller hamp.
”Nogen synes måske, at det er overraskende, at en stor dansk entreprenør byder på en opgave på 80 kvadratmeter. Men vi er faktisk utroligt stolte af at blive udvalgt til at bygge Hampens Hus. Det giver os en unik mulighed for at arbejde med de mange forskellige typer materialer af hamp, som huset er bygget op af. Og vi kan endda se frem til samarbejde med det lokale erhvervsgymnasium og forskerne på DTU,” siger teknisk direktør Jakob Kock fra Adserballe og Knudsen a/s.
“Industrihamp er en fantastisk afgrøde, der har stort potentiale ikke kun til byggeri, men også i produktion af materialer og løsninger bredt i samfundet. Ambitionen om at skabe danske værdikæder for industrihamp, med Hampens Hus som showcase er præcis det, der skal til for at vi får gang i produktion og innovation her i Danmark – og i sidste ende dansk producerede byggematerialer,” siger Jonas Aarsøe, arkitekt og stiftende partner i nikolova/aarsø.
I gymnasiets baghave
Huset skal være på 80 kvadratmeter og bliver omdrejningspunktet for at undersøge mulighederne for at bygge med mindre udledning af klimaskadelige gasser via forskellige byggematerialer, der er baseret på hamp fra danske marker.
Huset skal ligge i Nykøbing Falster ved CELF-gymnasierne, og det giver helt nye muligheder for uddannelsesstedet, som ser frem til at huset giver et bredt samarbejde.
”Vores unge på gymnasierne vil med Hampens Hus få et konkret indblik i den fremtid, som de selv har muligheden for at præge. Praksisnærhed og tværfaglighed er fundamentet for de erhvervsrettede gymnasier og med de store ambitioner bag det lille hus vil vi få en attraktion lige i baghaven, og det vil helt sikkert styrke vores arbejde og vores kontakt til en lang række brancher. Med samarbejdet med DTU vil vi kunne skabe forbindelser og netværk, som kan give mange afledte effekter i vores læringsmiljø. Det bliver rigtig, rigtig interessant at være med til” siger Birgitte Faber, Rektor ved CELF.
