I efteråret 2023 købte det danske forsvar en nedlagt ammunitionsfabrik i Nordjylland tilbage for 2 millioner kroner mere end, det man oprindeligt havde solgt fabrikken for i 2028.
Indkøbet blev fremskyndet af krigen i Ukraine og manglen på ammunition, men det er ikke Forsvaret, der skal stå for produktionen af ammunition.
Her er tanken, at der skal indgås aftale med en eller flere private leverandører, som kan håndtere den driftsmæssige side.
Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) påbegyndte derfor i januar en markedsundersøgelse for at finde ud af, hvem der er interesserede i at kunne levere det som efterspørges.
Det er forventningen at FMI til maj kan afgøre, om leverandørerne skal findes via udbud eller en såkaldt direkte tildeling – hvad angår granater bliver det sandsynligvis det sidste.
For det står ifølge en aktindsigt, som Berlingske har foretage allerede klart, at FMI foretrækker den nordiske våbenproducent Nammo.
Tidligere viceforsvarschef er medstifter
Men et nyt dansk selskab er gået ind i konkurrencen om opgaven. Selskabet Danammo som har en for branchen helt ny form for ejerstruktur baseret på en konsortium-og partnerskabstankegang har netop afleveret et oplæg til Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI).
I alt 14 danske virksomheder og to udenlandske står bag driftssleskabet og i deres tilbud lægger de op til at producere 120.000 granater om året og 100 millioner stykker småkalibret ammunition, fremgår det af en artikel i Finans.
Og det er ikke kommet ud af ingenting. En af Danammos partnere er nemlig Czechoslovak Group (CSG), der i forvejen producerer bl.a. våben og ammunition
Det er fire danskere, der står bag initiativet, herunder den tidligere viceforsvarschef Per Ludvigsen, der overfor Finans oplyser, at virksomheden lige nu forfølger en 25-30 årig aftale, og at den vil invitere den danske stat med i ejerkredsen.
Læser man FMI’s markedsundersøgelse, så er det tydeligt, at tid er en central faktor på grund af de nuværende flaskehalse i markedet, og derfor foretrækker FMI eksisterende producenter og helst en producent fra et af de nordiske lande.
Samtidig fremgår det også, at FMI kan vælge at etablere et offentligt-privat samarbejde.
”Det er helt åbenlyst, at FMI har en præference for en eksisterende nordisk ammunitionsproducent. Så har man åbnet nogle bagdøre for andre, og det er dem, vi benytter os af. Vi byder, fordi vi mener, denne løsning er den rigtige, og det vil ikke være rigtigt at engagere sig med en eksisterende international producent,” siger medstifter af Danammo Mads Lindberg til Finans.
Taget afsæt i vindmøllebranchen
Det særlige ved Danammo er, at virksomheden er baseret på konsortium af primært danske produktions- og forsvarsvirksomheder, som er gået sammen om at tilbyde fremstilling af ammunition til det danske forsvar.
Der er partnerskabsløsningen som Mads Lindberg og de øvrige stiftere bag Danammo mener, er oplagt og konkurrencedygtig, fordi det gør det muligt at skalere op og ned for produktionen efter behov.
De har taget afsæt i vindmøllebranchen, hvor de store producenter har mange underleverandører og går dermed op imod strømmen inden for forsvarsindustrien, hvor de fleste virksomheder holder mest muligt i eget regi.
Hos Dansk Industri følger man processen på forsvarsområdet nøje. Her mener underdirektør Joachim Finkielman, at ammunition kan blive en stor dansk industri.
”Det er positivt, at man i dette tilfælde vil gå så mange virksomheder sammen. For hvis man skal have en bæredygtig produktion, skal man udover at levere til det danske forsvar også ud på eksportmarkederne. Det kræver volumen, og det taler for en konsolidering af den danske forsvarsindustri,” siger han.
