Forældre har i dag muligheden for frit at vælge mellem kommunale, selvejende og private dagtilbud, når de vælger et privat eller selvejende dagtilbud, modtager institutionen en række skattefinansierede tilskud fra kommunen.
Den grundlæggende ide er, at den skal afspejle omkostningsniveauet i de kommunale institutioner, men da der er stor variation i tilskuddene på tværs af kommunerne, tyder noget på, at de ikke altid fastsættes korrekt. Det fremgår af en analyse udarbejdet af Dansk Industri.
”Hvis vi skal sige det diplomatisk, så peger tallene på, at tilskuddene langt fra altid fastsættes korrekt,” siger branchedirektør Jakob Scharff i Dansk Industri til OPS-Indsigt.
Han peger på, at når de private underbetales, så har de ikke fair og lige mulighed for at etablere, udvikle og drive et alternativt til de kommunale dagpasningstilbud. ”Det rammer i sidste ende forældrene, fordi færre valgmuligheder gør det sværere for dem at finde det tilbud, der bedst understøtter deres børns trivsel og udvikling,” siger han.
Systematisk underbetaling af private dagtilbudDagtilbudsområdet er ikke det eneste område, hvor der er store forskelle i kommunernes beregninger. OPS-Indsigt har tidligere skrevet om de meget store variationer der findes på samme ydelse inden for ældreområdet.
På dagtilbudsområdet modtager private dagtilbud tre typer af betalinger (tilskud) fra kommunen, som alle skal beregnes således, at de afspejler kommunernes egne udgifter på området.Det drejer sig om et administrations-, et bygnings- og et driftstilskud som skal udbetales pr. barn det private dagtilbud har. Det sker efter et ”pengene følger barnet princip”.
Af analysen fra Dansk Industri fremgår det, at de private dagtilbud i gennemsnit modtager et samlet tilskud af de tre tilskudstyper på ca. 9.512 kr. pr. vuggestuebarn og 5.477 kr. pr. børnehavebarn om måneden i 2021. (se tabel) Men gennemsnittet dækker over betydelige variationer på op til 7.152 kr. og 3.864 kr. pr. barn pr. måned og det giver Jakob Scharff en kedelig smag i munden.
Han kalder det lige ud for, ”en massiv og systematisk underbetaling af private børnehaver og vuggestuer.”
Det bemærkelsesværdige er nemlig, at selv blandt nærliggende kommuner er der betydelige forskelle i de tilskud de private og selvejende dagtilbud kan modtage.
”Man kan vist roligt sig, at alt tyder på, at vi som samfund har forladt princippet om at pengene følger barnet. Det kan jo simpelthen ikke passe med så store og så uforklarlige forskelle i timepriser,” siger Jakob Scharff til OPS-Indsigt.
Variation i bygningstilskud kan ikke forklares
Den høje variation gælder også for de enkelte tilskud. Eksempelvis i forhold til bygningstilskud. Her får private dagtilbud i nogle kommuner helt ned til 24 kr. pr. vuggestuebarn, mens det i andre løber op i 1.591 kr. Det er svært at forestille sig, at 24 kr. skulle kunne dække de samlede ejendomsrelaterede udgifter pr. barn, som tilskuddet har til formål at skulle afspejle.
Variationen kan heller ikke forklares af kommunespecifikke forhold fremgår det af analysen. Bygningstilskuddet hænger ikke sammen med de lokale ejendomspriser. I Ishøj er bygningstilskuddet fx dobbelt så højt som i Høje-Taastrup, (517 kr. mod 244 kr.) selvom ejendomspriserne stort set er de samme.
Tilsvarende kan man i de sydjyske kommuner Aabenraa og Tønder opleve at bygningstilskuddet i Aabenraa Kommune kun en tiendedel af Tønder Kommunes.
Betydelig variation i administrationstilskuddet
Efter samme princip som for bygningstilskuddet skal kommunen give tilskud til det private dagtilbud svarende til de gennemsnitlige administrationsudgifter pr. barn for at dække den del af omkostningerne. Disse tilskud er ifølge analysen ligeledes karakteriseret af betydelig variation. Blandt vuggestuebørnene spænder tilskuddet pr. barn pr. måned i 2021 fra 40 kr. til 337 kr., mens det for børnehavebørn spænder fra 44 kr. til 265 kr.
Beløbenes størrelse sætter på mange måder, den igangværende debat om profit og udtræk af overskud ved driften af dagtilbud i perspektiv. Her har regeringen og støttepartierne, nemlig indgået en aftale, der i praksis gør det umuligt, at etablere private dagtilbud fremadrettet.
En mulig årsag til variationen kunne være en forskel i kommunernes generelle administrationsudgifter, Men det lader dog ikke til at være tilfældet, når kommunernes administrationstilskud sammenholdes med deres udgifter til decentral ledelse og administration, fremgår det af analysen.
Op til 7000 kroners forskel i driftstilskud
Driftstilskuddet som er det store tilskud i ”pengene følger barnet” princippet, gives til de private dagtilbud og har til formål at dække udgifter forbundet med selve den pædagogiske indsats og skal ligeledes udregnes, så der er sammen vilkår som i et alderssvarende tilbud i kommunen. Som med de andre to tilskud, finder man ligeledes en stor variation. Beløbet for driftstilskuddet er en del højere, men rummer samme høje variation.
Blandt vuggestuebørnene, modtages der i 2021 mellem 6.801 og 14.044 kr. pr. barn pr. måned. For børnehavebørnene, spænder tilskuddet mellem 4.258 og 7.987 kr. pr. barn pr. måned afhængigt af hvilken kommune dagtilbuddet ligger i.
Der er altså private dagtilbud, som i nogle kommuner modtager over dobbelt så meget til den daglige drift pr. barn i forhold til andre. Så den store forskel mellem driftsudgifterne pr. barn i de enkelte kommuner, står også her ubesvaret ifølge analysen.
”Oven i dén massive forskelsbehandling kommer så nu et profitforbud, som giver ildsjæle og iværksættere endnu ringere forudsætninger for at udvikle de pasningstilbud, som forældrene selv vælger til,” siger han med henvisning til aftalen mellem regeringen og støttepartierne.
