Hendes stemme og personlighed brænder igennem, når du taler med hende. Du er ikke i tvivl om, at du har forbindelse til Jylland. Hun hedder Dina Raabjerg og er ny i Folketinget, hvor hun er indtrådt som folketingsmedlem efter Søren Pape Poulsen.
”Lige nu er jeg inde i en stejl læringskurve, men de er alle sammen uanset partifarve rigtig gode til at hjælpe mig på plads,” siger Dina Raabjerg, da vi ringer til hende.
Dina Raabjerg er ellers hende, der hjælper andre. Tilbage i 2021 var hun med til at stille et borgerforslag, der skulle redde de private dagtilbud fra at blive lukket efter, at den daværende regering sammen med en række aftalepartier havde beslutte at regulere de privatejede daginstitutioners selvstyring, samtidig med at man ville forbyde, at der blev åbnet nye privatejede daginstitutioner.
Den aftale blev som sagt aldrig ført ud i livet, bl.a. fordi personer som Dina Raabjerg gik i brechen for de private dagtilbud.
”Den sag lå mig rigtig meget på sinde, da hele det setup den daværende regering lagde op til brød grundlæggende med en række konservative værdier,” siger Dina Raabjerg.
Læs også: Overskud på private dagtilbud ophidser ikke radikal borgmester
Hverdagen på borgen
En måned inde i det nye job er hvedebrødsdagene overstået og arbejdet på Borgen står på politiske aftaler inden for flere af de ordførerområder som Dina Raabjerg har fået.
På energi- og forsyningsområdet var hun som ordfører for under en uge siden med til at indgå en aftale på om rammerne for finansiering af en brint infrastruktur, der skal gå ned igennem Jylland.
”Brintinfrastrukturen er afgørende for den grønne omstilling. Fx spiller brint en nødvendig rolle, når særligt den tunge transport skal omstilles. Samtidig vil brintrøret understøtte power-to-x-projekter på sin vej ned gennem Jylland og skabe danske arbejdspladser i et område, hvor kommunerne allerede har satset stort og taget ansvar for den grønne omstilling,” siger Dina Raabjerg.
Bureaukrati og regelforenkling
I denne uge er Dina Raabjerg sammen med to andre kvindelige beskæftigelsesordfører ude i en skarp kommentar i Berlingske. Her slår de et slag for mindre bureaukrati i den offentlige sektor.
Det er den såkaldte koncernregel, som nu er kommet under Dina Raabjergs behandling. Reglen spænder nemlig ben for, at en udenlandsk ægtefælle, hvis partner for eksempel arbejder på Rigshospitalet, ikke uden videre må arbejde i Region Hovedstaden, da partneren er ansat herunder.
”Konkret kan det betyde, at nogle udenlandske ægtefæller helt afholder sig fra at søge job på ægtefællens arbejdsplads, fordi der er så meget besvær forbundet med at få tilladelse til, at være ansat i samme koncern. Det er fuldstændig tåbeligt, når vi står i en situation, hvor vi i den grad mangler og er afhængige af international arbejdskraft i erhvervslivet og velfærden,” siger Dina Raabjerg.
Erfaring fra både det offentlige og private
Dina Raabjerg har været medlem af byrådet i Ikast-Brande Kommune siden 2022 og hun er blandt de få, der har arbejdet både i det offentlige og den private sektor.
Op til kommunalreformen var hun bl.a. økonomichef i den daværende Sydthy Kommune og de seneste 14 år har hun haft ledelsesstillinger inden for It og digitalisering i den private sektor, ”hvilket giver mig et solidt grundlag som ordfører for it og digitalisering,” siger Dina Raabjerg.
Oversigt over ordførerskaber:
- Beskæftigelsesordfører
- It- og digitaliseringsordfører
- Energi- og forsyningsordfører
- Ligestillingsordfører
