En årelang administrativ barriere for solceller på offentlige bygninger er nu fjernet. Fra 14. september kan kommuner og regioner selv etablere og drive solcelleanlæg på deres bygninger uden først at oprette særskilte selskaber til energiproduktionen.
De offentlige myndigheder kan samtidig producere, forbruge og lagre strømmen samt sælge den produktion, som de ikke selv anvender.
Lovændringen fjerner også den hidtidige individuelle modregning i kommunernes og regionernes tilskud. Dermed ændres den økonomiske og administrative businesscase for solceller på blandt andet rådhuse, skoler, idrætsanlæg, plejehjem og hospitaler.
Folketinget vedtog ændringen den 3. september. Alle 112 deltagende medlemmer stemte for, og ingen stemte imod eller undlod at stemme.
Læs også: Partnerskab skal reducere bureaukratisk solcelle-bøvl
Batterier kan indgå i projekterne
De nye regler omfatter ikke kun produktion fra solceller. Kommuner og regioner kan også etablere energilagre, som er funktionelt knyttet til anlæggene. Det gør det muligt at gemme strømmen til tidspunkter, hvor bygningen selv har brug for den, frem for at sende hele overskuddet ud på elnettet. Batterierne kan desuden potentielt levere fleksibilitet til elsystemet.
Dermed kan de kommende udbud få et bredere indhold end levering og montering af solcellepaneler. Projekterne kan også omfatte batterier, styringssoftware, energiledelse, service og løbende optimering af produktion og forbrug.
For private leverandører åbner det et marked, hvor tekniske installationer kan kombineres med digitale løsninger og længerevarende driftsaftaler.
Flere års kritik af reglerne
Det tidligere krav om selskabsudskillelse skulle holde kommunal og regional energiproduktion regnskabsmæssigt adskilt fra myndighedernes øvrige aktiviteter.
I praksis blev kravet kritiseret for at gøre mindre og mellemstore solcelleprojekter uforholdsmæssigt dyre og komplicerede. Kommuner og regioner kunne være nødt til at stifte og drive selskaber, selv om strømmen primært skulle anvendes i den bygning, hvor anlægget var placeret.
TEKNIQ har gennem flere år arbejdet for at få reglerne ændret. Organisationen kalder det i en pressemeddelelse “en mærkedag for den sunde fornuft og den grønne omstilling”.
“Vi er virkelig glade for, at ændringen nu er en realitet efter flere års kamp. Det er en fornuftig forenkling, der fjerner de administrative benspænd, som længe har holdt kommunerne tilbage fra at udnytte deres tagarealer til grøn energiproduktion, siger Troels Hartung, der er bæredygtighedschef.
TEKNIQ vurderer, at de tidligere administrative krav har holdt kommuner tilbage fra at udnytte deres tagarealer til energiproduktion.
Fra lovændring til konkrete udbud
Det er endnu ikke opgjort, hvor mange projekter der nu kan sættes i gang, eller hvor store investeringer lovændringen kan udløse.
Markedets størrelse afhænger blandt andet af kommunernes og regionernes anlægsrammer, bygningernes tilstand og det lokale elforbrug. Derudover skal hvert projekt fortsat være teknisk og økonomisk bæredygtigt.
Lovændringen afgør heller ikke, hvordan projekterne skal organiseres.
Nogle myndigheder kan vælge selv at finansiere anlæggene og udbyde installationen som en traditionel entreprise. Andre kan undersøge modeller, hvor en privat virksomhed finansierer, ejer eller driver anlægget og afregnes gennem energibesparelsen eller en længere kontrakt.
Netop valget af model får betydning for konkurrencen. Store, samlede energiudbud kan tiltrække kapitalstærke virksomheder, mens geografisk eller bygningsmæssig opdeling kan give mindre installatører adgang til markedet.
De første kommunale og regionale beslutninger bliver derfor en prøve på, om lovændringen faktisk omsættes til investeringer – og om markedet åbnes bredt eller samles i få store aftaler.
Øvrige kilder: Den politiske aftale om sol og vind på land.
