Det politiske og juridiske slagsmål om kompressionsprodukter er ved at få en ny konsekvens.
Patienter, der tidligere fik individuelt tilpassede kompressionsprodukter bevilget af kommunen, søger i stigende grad mod private løsninger, lyder vurderingen fra Dansk Lymfødem Forening, DALYFO.
“Vi har ikke data på området, men er ret sikre på, at der er en stigning i selvbetalere – og flere har faktisk ikke råd til det, så det giver ulighed i sundhed,” sig formanden Helle Petersen til Regional-Indsigt.
Udviklingen kommer samtidig med, at nye tal fra Ankestyrelsen, som er baseret på en aktindsigt foretaget af Regional-Indsigt, viser et markant skifte i klagesagerne om kompressionsprodukter.
I 2025 modtog styrelsen 288 nye sager. Frem til 1. september i år er tallet allerede 362. Samtidig er andelen af afgørelser, der stadfæstes, steget fra 67,5 procent i 2025 til 96,9 procent i 2026.
Leverandør laver lejeordning
Hos medico-leverandøren Apodan har situationen nu ført til en ny løsning. Virksomheden, som leverer forskellige kompressionsprodukter, har ifølge COO Cecilie Bosse oprettet en midlertidig privat ordning.
“Vi tilbyder en lejeordning for patienterne, medens vi venter på lovgivningen i det her vakuum, som er opstået efter, at den politiske aftale blev indgået i december 2025,” siger hun til OPS-Indsigt.
Og løsningen er ikke kun konstrueret til et mindre antal patienter?
“Nej, det kan man ikke sige, vi dækker et større antal patienter med den ordning lige nu,” siger Cecilie Bosse.
Ingen synlig indgang i regionerne
Ifølge Apodan opstår behovet blandt andet, fordi patienter, som bliver afvist af kommunen og henvist til regionerne, ikke ved, hvor de skal henvende sig og fordi borgere ikke modtager en afgørelse fra kommunerne med henvisning til lang sagsbehandlingstid og samtidig har et akut behov for hjælp.
“Hverken vi eller patienterne ved, hvor de skal gå hen med den forespørgsel i regionerne, og det hjælper jo ikke på sagen,” forklarer Cecilie Bosse og fortsætter;
“Udfordringen er, at der ikke er en synlig indgang for patienterne, og vi oplever, de ikke ved, hvor de skal gå hen, når de bliver anbefalet at gå til regionerne.”
Læs også: kompressionsaftalen er strandet i implementeringen
Frit valg for egen regning
Udviklingen giver en særlig krølle på frit-valgs-området, hvor borgernes valgmuligheder gennem mange år har været en rettighed.
Når et hjælpemiddel bevilges efter serviceloven er der frit valg af leverandør. Men for de borgere, der nu får afslag, bliver det vigtige spørgsmål ikke så meget det frie valg, som om de selv kan finansiere produktet. De er nemlig på mange måde ved, at bevæge sig fra et frit valg finansieret af det offentlige til et valg mellem selv at finansiere kompressionsprodukterne eller lade være.
Det er netop den udvikling, DALYFO frygter kan skabe større ulighed i sundhed.
Apodan betegner sin egen løsning som midlertidig. Cecilie Bosse forventer imidlertid ikke, at problemet forsvinder hurtigt.
“Som vi ser det, vil den her situation bestå frem til engang i 2027, når der er vedtaget en model for bevillinger jf. sundhedsreformen*, og først der kan vi se, om situationen forbedrer sig for patienterne.”
Indtil da vil virksomheden blandt andet tilbyde lejeordningen til borgere, der henvender sig.
Bekymret for den kommende lov
Apodan retter samtidig blikket mod det lovforslag, som skal skabe en ny kommunal mulighed for at bevilge kompressionsprodukter.
Her hæfter Cecilie Bosse sig ved samme formulering, som Venstre tidligere har kritiseret: Kommunerne kan bevilge – de skal ikke.
“Jeg bemærker, at det er en kan-lovgivning, og det bekymrer os, for når det kun er op til den enkelte kommune, så tror vi ikke, at det ændrer særligt meget for borgerne.”
Apodan frygter derfor, at de kommuner, der i dag giver afslag, også vil kunne fortsætte med det efter lovændringen.
*Henvisning
Når Cecilie Bosse i interviewet henviser til Sundhedsreformen fra 2024, peger hun direkte ned i afsnit 4, side 48 under afsnitsoverskriften: Klart ansvar for behandlingsredskaber og hjælpemidler.
Her skriver man bl.a.: “Aftalepartierne er derfor enige om, at indenrigs- og sundhedsministeren i samarbejde med social- og boligministeren udvikler en konkret model, der for udvalgte sygdomsområder og specifikke produkter skaber mere klarhed for borgerne og sikrer tydelighed om, hvilken myndighed der er ansvarlig for at udlevere og finansiere produkterne.” Se i øvrigt: Aftale om sundhedsreform 2024 vers. 2-04.02.2025.pdf
