Torsdagens samråd blev ikke punktummet i den langvarige strid om private sociale tilbuds mulighed for at budgettere med overskud og kapitalforrentning. I hvert fald ikke hvis man spørger Liberal Alliances social- og kulturordfører Katrine Daugaard.
Hun har hen over sommeren stillet en omfattende række spørgsmål til socialminister Monica Rubin om blandt andet hjemlen til at afvise forventet overskud i taksterne, kapitalforrentning, socialtilsynenes praksis og den nye taksthåndbog.
Læs også: Forstå på fem minutter striden om om overskud på sociale tilbud
Torsdag forsøgte Katrine Daugaard under et samråd endnu en gang at få ministeren til at forklare sammenhængen.
Dagen efter er hendes vurdering kontant:
“Jeg synes det er hovedrystende spild af tid, at ministeren møder frem og ikke vil besvare regnskabstekniske spørgsmål som hun allerede har besvaret skriftligt og som i nogle tilfælde slet ikke besvares og i andre er modsvarende og derfor ikke kan være rigtigt på samme tid,” siger hun til OPS-Indsigt.
Spørgsmålene sendes ind igen
Under samrådet pegede ministeren flere gange på, at diskussionen bevægede sig ind på regnskabstekniske spørgsmål, og hun tilbød blandt andet en teknisk gennemgang.
Men det betyder ikke, at Katrine Daugaard betragter de politiske spørgsmål som afsluttet.
Tværtimod. – Hun oplyser til OPS-Indsigt, at hun på ministerens opfordring nu har sendt spørgsmålene skriftligt igen:
“Jeg har derfor på ministerens opfodring til samrådet, måtte oversende alle mine spørgsmål på skrift igen.”
Dermed fortsætter et forløb, hvor Daugaard allerede har stillet en lang række spørgsmål om den nye taksthåndbog og ministeriets fortolkning af reglerne.
Stadig uenighed om, hvad der er ændret
Et af de spørgsmål, der fortsat deler ministeren og Katrine Daugaard, er, om der overhovedet er sket en ændring.
Ministerens position er, at der ikke er indført nye regler eller foretaget en ny fortolkning. Ifølge ministeriet har private tilbud siden 2015 været omfattet af reglerne om, at et ønsket eller forventet overskud ikke kan indgå som en selvstændig post i takstgrundlaget.
Under samrådet fastholdt ministeren også, at hvis private tilbud tidligere har indregnet et ønsket, planlagt eller forventet overskud i strid med reglerne, har denne praksis ikke været lovlig.
Læs også: Minister åbner for præcisering af taksthåndbog – men centralt regnestykke står stadig ubesvaret
Katrine Daugaard er ikke overbevist. For under samrådet kom det samtidig frem, at ministeriet ikke kunne redegøre for, hvordan socialtilsynene faktisk har administreret reglerne gennem årene.
Og det er netop afklaringen af praksis, hun fortsat efterlyser.
“Det er ærgerligt at ministeren vælger at overbelaste sine embedsfolk således, i stedet for fra start at svare på spørgsmålene således at vi kan finde hoved og hale i, hvad private må og ikke må, samt om der er tale om en praksis ændring eller ej.”
Samrådet blev ikke afslutningen
Katrine Daugaards kritik kommer efter et samråd, hvor ministeren på enkelte områder konkretiserede sin position.
Hun beskrev blandt andet nærmere, hvordan kapitalforrentning kan indgå som en kalkulatorisk post, og åbnede for, at håndbogen og den kommende vejledning kan præciseres.
Men det centrale regnskabsspørgsmål om sammenhængen mellem kapitalforrentning og et positivt resultat blev ikke endeligt afklaret.
Dermed fortsætter sagen nu ad mindst to spor: Ministeriet skal se nærmere på socialtilsynenes praksis, mens Katrine Daugaard endnu en gang har sendt sine spørgsmål til ministeren.
For LA-ordføreren er konklusionen efter torsdagens samråd i hvert fald klar: Hun mener fortsat ikke, at der er skabt klarhed over, hvad private tilbud må – eller om den praksis, som taksthåndbogen beskriver, reelt er den samme som før.
