19 skriftlige spørgsmål har ikke været nok.
Torsdag forsøgte Liberal Alliances socialordfører Katrine Daugaard derfor endnu en gang at få socialminister Monica Rubin til at forklare, hvordan private sociale tilbud skal håndtere overskud og kapitalforrentning – denne gang under et samråd i Folketingets Socialudvalg.
Samrådet bragte dog på enkelte punkter sagen videre.
Ministeren blev mere konkret om, hvordan kapitalforrentning kan beregnes. Hun åbnede for, at taksthåndbogen og den kommende vejledning kan præciseres, og ministeriet skal nu også forsøge at få et bedre billede af socialtilsynenes hidtidige praksis.
Men det regnestykke, som har stået centralt i de seneste ugers spørgsmål, blev ikke afsluttet.
For selv om ministeren fastholder, at et forventet overskud ikke må indregnes i taksten, og samtidig bekræfter, at en kalkulatorisk kapitalforrentning kan indgå, kom der fortsat ikke et klart svar på, hvor kapitalforrentningen skal lande i et privat tilbuds regnskabsmæssige resultatbudget, hvis den ikke er en regnskabsmæssig omkostning.
Flere gange konstaterede ministeren, at hun og Katrine Daugaard tilsyneladende talte forbi hinanden.
En nærlæsning af samrådet viser også hvorfor.
Ministeren konkretiserer kapitalforrentningen
Et af de steder, hvor samrådet faktisk gav nye oplysninger, var beregningen af kapitalforrentning.
Ministeren forklarede, at der i budgettet kan oprettes en post for forrentning af kapital, og uddybede, at der er tale om en kalkulatorisk post beregnet på baggrund af faktiske forhold.
Hun pegede samtidig på, at der kan være tale om forrentning af anlægs- eller driftskapital, og at beregningen tager udgangspunkt i størrelsen af den udlagte kapital. Som udgangspunkt henviste hun til en kort eller aktuel rentesats svarende til markedsrenten.
Det er en konkretisering i forhold til flere af de skriftlige svar, hvor Katrine Daugaard blandt andet har efterlyst en nærmere forklaring på, hvilken kapital der kan forrentes, og hvordan forrentningen skal beregnes.
Samrådet gav dog ikke et samlet svar på blandt andet egenkapitalens behandling og et eventuelt risikotillæg.
Det halve million-regnestykke vender tilbage
Kernen i diskussionen er ellers forholdsvis enkel at illustrere.
I et tidligere skriftligt svar har ministeren accepteret et eksempel, hvor et privat tilbud har 10 mio. kr. i regnskabsmæssige driftsomkostninger og 500.000 kr. i lovligt beregnet kapitalforrentning. Takstgrundlaget kan i det tilfælde være 10,5 mio. kr.
Ministeren har desuden skriftligt bekræftet, at kalkulatoriske poster som kapitalforrentning ikke nødvendigvis fremgår direkte af regnskabet.
Under samrådet forsøgte Katrine Daugaard derfor igen at få afklaret, hvor de 500.000 kr. så skal placeres i et privat ApS’ resultatbudget.
Ministerens svar var, at beløbet kan placeres på en budgetpost for forrentning af kapital:
“På en budgetpost, der kan man så fx lave en budgetpost, der hedder forrentning af kapital.”
Men her ramte diskussionen igen den forskel, der har fulgt sagen gennem de skriftlige spørgsmål:
Ministeren forklarede, hvor kapitalforrentningen kan stå i budgettet, der ligger til grund for takstberegningen. Daugaard forsøgte at få svar på, hvor beløbet ender i det regnskabsmæssige resultatbudget, når kapitalforrentningen ikke samtidig er en regnskabsmæssig omkostning.
Det sidste spørgsmål blev ikke afklaret.
Mod slutningen af samrådet vendte Katrine Daugaard tilbage til regneeksemplet. Ministeren fastholdt igen, at de 500.000 kr. kan fremgå som en post for kapitalforrentning.
Minister: Forkert praksis har været i strid med reglerne
Til gengæld skærpede ministeren sin beskrivelse af den historiske retstilstand.
Ministeriets position har gennem de skriftlige svar været, at reglerne ikke er nye. Ifølge ministeren har private tilbud siden 2015 været omfattet af reglerne om, hvilke omkostninger der kan indgå i takstgrundlaget.
Under samrådet sagde hun, at hvis private leverandører har haft en praksis, hvor et ønsket, planlagt eller forventet overskud er blevet indregnet i takstgrundlaget, har denne praksis ikke været i overensstemmelse med finansieringsbekendtgørelsen.
Senere formulerede hun det endnu skarpere: Hvis man før offentliggørelsen af håndbogen har gjort det anderledes, har man gjort det uden for gældende lovgivning.
Men samrådet afdækkede samtidig et nyt problem.
Ministeriet kender ikke socialtilsynenes praksis
Katrine Daugaard spurgte, om socialtilsynene så har ændret praksis – for hvis ministeriets fortolkning har været gældende siden 2015, burde den også kunne genfindes i tilsynenes administration.
Her kunne ministeren ikke sige, hvordan socialtilsynene faktisk har administreret reglerne gennem årene.
Ministeriet har ikke oplysninger om, hvorvidt socialtilsynene har ændret praksis, og under samrådet blev der åbnet for, at ministeriet skal indhente yderligere oplysninger om dette.
Det efterlader en bemærkelsesværdig situation:
Ministeriet fastholder, at reglerne har været klare for private tilbud siden 2015 og siger samtidig, at en afvigende praksis har været i strid med reglerne. Men ministeriet kan på nuværende tidspunkt ikke redegøre for, hvordan socialtilsynene faktisk har administreret dem.
Håndbogen beskriver reglerne – reglerne er bindende
Også spørgsmålet om BDO’s taksthåndbog blev taget op.
Katrine Daugaard forsøgte her at få ministeren til at svare ja eller nej på, om håndbogen er bindende.
Ministerens formulering var, at håndbogen beskriver reglerne – og at reglerne er bindende. Hun sagde dermed ikke, at selve håndbogen er bindende.
Til gengæld åbnede ministeren for, at håndbogen kan præciseres, hvis der er behov for det. Hun pegede også på den kommende finansieringsvejledning og på muligheden for dialog med private leverandører og fagpersoner om, hvordan begreberne forklares.
Ministeren tilbød desuden en teknisk gennemgang med eksperter.
En anden ordfører mistede også tråden
Det var ikke kun Katrine Daugaard og ministeren, der havde vanskeligt ved at få de to positioner til at mødes.
Den konservative Birgitte Bergman konstaterede undervejs, at det var “lige før kæden er hoppet lidt af”, og efterlyste en gennemgang af sagen. Hun beskrev samtidig forløbet som præget af for meget “mismask”.
Det er værd at bemærke, fordi ministeren flere gange forklarede problemerne under samrådet med, at hun og Katrine Daugaard talte forbi hinanden.
Forvirringen rakte tilsyneladende længere rundt i udvalget.
Fire ting efter samrådet
Efter samrådet står ministeriets hovedposition uændret: Et ønsket eller forventet overskud må ikke indregnes i takstgrundlaget, mens en lovligt beregnet kapitalforrentning kan.
Men fire ting er blevet tydeligere.
Kapitalforrentningen er blevet en smule mere konkretiseret. Ministeriet åbner for præcisering af materialet og en teknisk gennemgang. Ministeriet vil undersøge socialtilsynenes hidtidige praksis nærmere.
Og det centrale regnskabsspørgsmål er fortsat åbent:
Hvis et privat tilbud har 10 mio. kr. i regnskabsmæssige omkostninger og lovligt kan opkræve yderligere 500.000 kr. gennem en kalkulatorisk kapitalforrentning, som ikke nødvendigvis er en regnskabsmæssig omkostning – hvor ender de 500.000 kr. så i resultatbudgettet?
Det spørgsmål overlevede også samrådet.
