Sagen om de private sociale tilbuds mulighed for at indregne overskud i deres takster har hen over sommeren udviklet sig til noget nær et parlamentarisk bombardement af Socialministeriet.
Liberal Alliances socialordfører Katrine Daugaard har sendt en omfattende række spørgsmål til socialminister Monica Rubin om blandt andet hjemmel, kapitalforrentning, historisk praksis, socialtilsynenes kontrol og private tilbuds mulighed for at opnå afkast.
Spørgsmålene tager afsæt i den debat, der rullede ud i foråret efter offentliggørelsen af BDO’s nye håndbog om takstberegning og Social- og Boligministeriets arbejde med en ny vejledning om socialtilsynenes økonomiske tilsyn.
Læs også: Er ministeriet gået for langt? – Politisk kritik af vejledning og taksthåndbog
Her vakte især ministeriets udmelding om, at et forventet overskud ikke kan indregnes i taksterne, kritik.
Professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh rejste dengang over for OPS-Indsigt spørgsmål om både den økonomiske sammenhæng og grundlaget for ministeriets fortolkning, mens Katrine Daugaard efterfølgende tog sagen ind i Folketinget.
Nu begynder svarene på hendes mange spørgsmål at tegne et mere detaljeret – men ikke nødvendigvis mere enkelt – billede af ministeriets position.
Klik og få ministeriets position i en maggiterning
Tre forskellige størrelser
Efter sommerens mange spørgsmål og svar kan ministeriets position derfor koges ned til tre forskellige økonomiske størrelser:
- Et ønsket eller forventet overskud må ifølge ministeriet ikke indregnes som grundlag for taksten.
- Et realiseret overskud må godt opstå og kan for private tilbud blandt andet anvendes til konsolidering eller udlodning.
- Og en kapitalforrentning kan på forhånd indgå i takstgrundlaget – også som en kalkulatorisk post, der ikke nødvendigvis fremgår direkte som en regnskabsmæssig omkostning.
Dermed er det efter ministersvarene blevet vanskeligere at beskrive striden som et spørgsmål om, hvorvidt private sociale tilbud må tjene penge. Det må de.
Ministeren lagde linjen i spørgsmål 25
Det centrale juridiske svar kom den 7. august i ministerens besvarelse af Socialudvalgets spørgsmål 25. Her henviser ministeren til servicelovens § 174 og bekendtgørelsen om finansiering af sociale tilbud.
Ifølge ministeren indeholder bekendtgørelsen en udtømmende opregning af de indtægter og omkostninger, der kan og skal indgå i grundlaget for takstberegningen. Blandt posterne er direkte og indirekte driftsomkostninger, administration, ejendomsomkostninger, afskrivninger og forrentning af kapital.
Læs også: Forstå sagen på fem minutter
Et ønsket eller forventet overskud står derimod ikke særskilt på listen. Ministerens konklusion er derfor, at et forventet overskud ikke kan indregnes i taksten, fordi det ikke er en driftsomkostning.
Samtidig afviser ministeren, at der er tale om en ny regel eller en ny fortolkning. Ifølge ministeriet har reglerne på dette punkt været gældende for regionale og private driftsherrer siden 2015.
10 millioner bliver til 10,5 millioner
Katrine Daugaard har hen over sommeren fulgt op med mere detaljerede spørgsmål om netop kapitalforrentningen.
I spørgsmål 243 opstiller hun et konkret regneeksempel: “Hvis et privat tilbud har regnskabsmæssige driftsomkostninger på 10 mio. kr. og en lovligt beregnet kapitalforrentning på 500.000 kr., skal takstgrundlaget så være 10 eller 10,5 mio. kr.?”
Ministerens svar er klart.
En lovligt beregnet kapitalforrentning på 500.000 kr. kan indgå i beregningsgrundlaget. Takstgrundlaget bliver dermed 10,5 mio. kr.
I spørgsmål 245 slår ministeren samtidig fast, at der inden for Socialministeriets ressortområde ikke er fastsat regler, som begrænser det afkast, tilbuddene kan opnå ved at stille kapital og risiko til rådighed for driften.
Dermed står det klart, at diskussionen ikke handler om, hvorvidt et privat socialt tilbud overhovedet må opnå et afkast. Det må det.
Kapitalforrentningen kan være kalkulatorisk
Men de efterfølgende svar føjer endnu en dimension til sagen.
I spørgsmål 246 spørger Daugaard blandt andet til situationen, hvor en kalkulatorisk kapitalforrentning indgår i takstkalkulen uden samtidig at være en regnskabsmæssig omkostning.
Ministeren svarer, at et budget i takstmæssig henseende ikke alene afspejler de forventede faktiske udgifter ved driften. Det kan også indeholde kalkulatoriske poster som afskrivninger og forrentning af kapitalapparatet, der ifølge ministeren “ikke nødvendigvis fremgår direkte af regnskabet”.
Dermed har ministersvarene efterhånden fastlagt flere af brikkerne:
Et forventet eller ønsket overskud må ifølge ministeriet ikke indregnes som en selvstændig post i takstgrundlaget. – Kapitalforrentning kan derimod indgå.
Og denne kapitalforrentning kan være kalkulatorisk og dermed ikke nødvendigvis fremgå direkte som en regnskabsmæssig omkostning.
Men grænsen mangler stadig
Tilbage står spørgsmålet om, hvordan de forskellige størrelser præcist skal holdes adskilt.
For ministeren har ikke fremlagt en konkret model for, hvordan kapitalforrentningen skal beregnes.
Katrine Daugaard har blandt andet spurgt, hvilken kapital der må forrentes, om egenkapital kan indgå, hvordan rentesatsen skal fastsættes, og om der kan indgå et risikotillæg.
De spørgsmål har endnu ikke fået tilsvarende konkrete svar. Dermed er det efter sommerens ministersvar blevet vanskeligere at beskrive striden som et spørgsmål om, hvorvidt private sociale tilbud må tjene penge.
Det centrale spørgsmål er snarere, hvor den økonomiske og retlige grænse går mellem den kapitalforrentning, der lovligt må indgå i taksten, og det forventede overskud, som ministeriet siger ikke må indregnes.
Det er også den grænse, Per Nikolaj Bukh fortsat mener, at ministeren ikke har forklaret.
Læs også: Professor har nærlæst ministersvar: Forbuddet mod overskud viser sig at være en fortolkning
