Socialminister Monica Rubin (M) og Liberal Alliances Katrine Daugaard (I) brugte torsdag en god time på samrådet i en efterhånden langvarige strid om private sociale tilbuds mulighed for at budgettere med overskud og kapitalforrentning.
Men hvad kom der ud af det?
Læs også: Ordfører efter samråd: »Hovedrystende spild af tid«
Professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh sidder ikke tilbage med oplevelsen af, at samrådet fik løst den centrale uenighed. – Tværtimod.
“Der gik utrolig meget tid med at gentage ting, der var blevet sagt og skrevet før,” siger han til OPS-Indsigt efter samrådet.
Hvem skal så kunne svare?
Ét punkt fra samrådet undrer Per Nikolaj Bukh særligt.
Da diskussionen bevægede sig ned i den regnskabstekniske sammenhæng mellem kapitalforrentning, takstkalkule og resultatbudget, afgrænsede ministeren flere gange sit svar med henvisning til, at hun ikke er revisor. Det finder Per Nikolaj Bukh utilfredsstillende.
For diskussionen handler netop om økonomiske konsekvenser af Socialministeriets egne regler og vejledninger.
“Hvis ikke ministeriet skal kunne forholde sig til det, når det er deres bekendtgørelser og vejledninger, det handler om, hvem skal så gøre det? Det kan ikke være et svar, at det bliver for regnskabsteknisk.”
Læs også: Derfor strides Folketinget og ministeriet om overskud på sociale tilbud
Det spørgsmål bliver særlig relevant, fordi samrådet ikke fik lukket det konkrete regnestykke, der har fulgt sagen gennem de seneste spørgsmål til ministeren.
Ministeren fastholdt, at et forventet overskud ikke må indregnes i takstgrundlaget. Samtidig kan en kalkulatorisk kapitalforrentning indgå i taksten, selvom den ikke nødvendigvis er en regnskabsmæssig omkostning.
Hvor den kapitalforrentning så ender i et privat tilbuds resultatbudget, blev heller ikke afklaret under samrådet.
Bukh havde set en mulig udgang
Inden samrådet havde Per Nikolaj Bukh ellers hæftet sig ved ministeriets formulering om, at det er “Socialministeriets vurdering”, at et budget med forventet overskud ikke kan godkendes.
Læs også: Professor: Forbuddet mod overskud viser sig at være en fortolkning
Han så den formulering som en mulig vej ud af konflikten. Ministeriet kunne ifølge ham fastholde sin fortolkning uden nødvendigvis at gøre den til en uomtvistelig beskrivelse af retstilstanden. Men sådan oplevede han ikke ministerens svar under samrådet.
Ministerens position var fortsat, at et ønsket eller forventet overskud ikke må indregnes i taksten, at dette har været gældende for private siden 2015, og at en anden praksis derfor ikke har været i overensstemmelse med reglerne.
“Jeg havde egentlig tænkt, at formuleringen om, at det er ministeriets vurdering, gav en mulighed for at komme ud af det. Ministeriet kunne sige: Det her er vores bedste vurdering af reglerne. Men det er ikke der, ministeren lander. Tilbage står stadig billedet af, at man aldrig har måttet budgettere med overskud, og hvis nogen har gjort det, har de gjort noget forkert.”
Men hvad har socialtilsynene så gjort siden 2015?
Netop ministerens fastholdelse af 2015 bliver efter samrådet stadig mere interessant for Per Nikolaj Bukh.
Kristine Daugaard spurgte nemlig under samrådet til socialtilsynenes praksis. Hvis reglerne har været så klare siden 2015, hvorfor har socialtilsynene så tilsyneladende godkendt budgetter med positive resultater?
Ministeriet og ministeren kunne ikke redegøre for den historiske praksis og det betyder, at man nu skal søge yderligere oplysninger om den. Det undrer Per Nikolaj Bukh.
Han har selv, som forsker interesseret sig for socialtilsynenes praksis og holdt sig informeret via deres afgørelser, og han finder det derfor vanskeligt at forstå, at ressortministeriet ikke har et billede af, hvordan reglerne er blevet administreret. Så her vender han ministerens argument om.
Hvis ministeriet virkelig har haft den samme klare forståelse af reglerne siden 2015, mens socialtilsyn og private tilbud har administreret anderledes, opstår spørgsmålet om, hvorfor ministeriet ikke reagerede?
“Hvis det virkelig forholder sig sådan, at ministeriet hele tiden har vidst det, mens stort set alle andre har misforstået reglerne, så ændrer problemet fuldstændig karakter. Så bliver spørgsmålet; hvorfor ressortministeriet ikke har reageret på en praksis, som ministeren nu siger har været forkert?” lyder det fra Per Nikolaj Bukh.
Bukh peger på Rigsrevisionen
Og han går et skridt videre.
Hvis ministeriet gennem en længere årrække har været bekendt med den korrekte fortolkning, men ikke har reageret på en praksis, der ifølge ministerens egen vurdering kan have betydet for høje takster, mener han, at der potentielt kan opstå et spørgsmål om ministeriets varetagelse af sit ressortansvar.
“Hvis ministeriet har kendt reglerne sådan siden 2015 og samtidig har ladet en forkert praksis fortsætte, synes jeg, det er relevant at spørge, om det er et forhold, Rigsrevisionen kunne interessere sig for. Enten har fortolkningen ikke været så klar, som ministeren nu siger, eller også opstår spørgsmålet om, hvorfor ministeriet ikke reagerede,” siger Per Nikolaj Bukh.
Ser en mulig løsning
Trods kritikken er Per Nikolaj Bukhs måske mest interessante konklusion efter samrådet ikke, at fronterne nødvendigvis behøver stå fast. Tværtimod mener han, at der begynder at tegne sig en faglig landingsbane.
Ministerens svar under samrådet konkretiserede kapitalforrentningen en smule. Den kan blandt andet beregnes med udgangspunkt i den kapital, der er stillet til rådighed, og en relevant markedsrente.
Bukh mener, at netop kapitalforrentningen kan være nøglen til at løse konflikten.
Et privat tilbud skal efter hans opfattelse ikke frit kunne lægge et vilkårligt ønsket overskud oven i sine omkostninger. Men investeret kapital skal kunne give et afkast, og afkastet skal kunne beregnes og dokumenteres.
“Hvis man anerkender, at overskud økonomisk kan være udtryk for et afkast på den kapital, der er stillet til rådighed, så begynder tingene faktisk at falde på plads. Kapitalforrentning står allerede blandt de poster, der kan indgå i taksten. Så bliver opgaven at finde ud af, hvordan den skal beregnes.”
Det betyder samtidig, at Per Nikolaj Bukh ikke afviser, at den hidtidige praksis kan have behov for at blive strammet.
Han peger her på, at nogle socialtilsyn kan have været for lidt præcise i deres krav til dokumentationen af de overskud, de har accepteret. Han kan heller ikke udelukke, at nogle afkast kan have været for store.
Men det taler efter hans opfattelse for en bedre og mere transparent beregningsmodel – ikke nødvendigvis for et generelt nej til budgetteret overskud.
“Det kan godt være, at der skal strammes op, og at nogle af de overskud, tilsynene har godkendt gennem tiden, ikke har været klart nok dokumenteret. Måske har nogle også været for store. Det fine ville være, hvis vi fik en konkret kalkulation, så tilbuddene ved, hvad de har at gøre med, og tilsynene ved, hvad de skal kontrollere.”
»Sidste kapitel er ikke skrevet«
Det er netop den løsning, Per Nikolaj Bukh havde håbet, at diskussionen kunne bevæge sig tættere på.
En model, hvor private tilbud kan få et dokumenterbart afkast på den kapital, de stiller til rådighed, samtidig med at socialtilsynene får et klarere grundlag for at gribe ind over for udokumenterede eller urimelige afkast.
Det kunne efter hans vurdering skabe større transparens for både tilbud, tilsyn og kommuner.
Men efter torsdagens samråd er sagen ikke nået dertil.
“Det havde været et fint resultat, hvis man kunne erkende, at muligheden for afkast faktisk er der, samtidig med at der er nogle ting, der skal forbedres og strammes op. Så kunne man komme videre. Men det er ikke der, vi er kommet endnu. Sidste kapitel er ikke skrevet,” slutter Per Nikolaj Bukh.
