Kommunerne køber årligt ind for omkring 110 mia. kr. Alligevel er hensynet til små og mellemstore virksomheder (SMV’er) i mange tilfælde hverken systematisk eller strategisk forankret.
Det er hovedkonklusionen i en ny temaanalyse fra SMVdanmark, der har undersøgt, hvordan kommunerne indtænker SMV’er i deres udbudsprocesser.
Kritikken i analysen er kendt og tilbagevendende, men det gør det ikke mindre interessant, at se på i hvilke kommuner, der ifølge undersøgelsen skiller sig ud.
Hvad undersøger analysen?
Undersøgelsen bygger på en aktindsigt gennemført i slutningen af 2025 hos alle landets kommuner
Kommunerne er stillet en række spørgsmål, hvor de er blevet blevet bedt om at svare på, om de eksplicit tager hensyn til mindre virksomheder i forskellige dele af udbudsprocessen – fra fastlæggelse af udbudspolitik til udvælgelse og evaluering af tilbud.
Klik her for at se spørgsmålene
- Når kommunen foretager udbud af indkøb af varer og tjenester, på hvilke områder er der eksplicit taget hensyn til de mindre virksomheder?
Herefter er kommunerne blevet bedt om at svare ja/nej ud for hvert af de efterfølgende punkter:
a. Da den generelle udbudspolitik blev fastlagt
b. Når der udarbejdes udbudsmateriale for vareindkøb
c. Når der udarbejdes udbudsmateriale for køb af serviceydelser
d. Når der udvælges medier/platforme at annoncere/offentliggøre udbud på
e. Når der inviteres til informationsmøder om udbud
f. Når der behandles anmodninger om optagelse på kommunens leverandørlister
g. Når der udvælges leverandører fra leverandørlisterne, som opfordres til at byde på en opgave
h. Når de indkomne bud vurderes og en vinder udvælges
2. Hvor stor en andel af kommunens udbud vurderes at være vundet af små eller mellemstore virksomheder i kalenderåret 2024? (angiv i procent)
Kilde: SMVdanmark.
Svarene er omsat til et indeks fra 0 til 10, hvor 0 betyder, at SMV-hensyn ikke indgår i nogen procestrin, og 10 betyder, at de indgår i alle
69 kommuner har svaret, som det fremgår af kortet nedenfor svaret, mens 29 ikke har deltaget. (artiklen fortsætter efter kortet)
Det skal bemærkes, at analysen måler kommunernes selvoplyste praksis og struktur – ikke hvor mange kontrakter der faktisk vindes af SMV’er. På Sjælland ser vi ligesom i Jylland en spredt tendens, hvor SMV-venligheden stort set svinger med postnummeret.
Fyn i top
Et markant fund er, at de fynske kommuner generelt scorer højt. Nordfyn opnår topkarakter med indeks 10, mens Odense, Svendborg og Faaborg-Midtfyn alle ligger over 8
Ifølge analysen indikerer det, at SMV-hensynet her i højere grad er integreret i faste procedurer og organisatorisk praksis fremfor at bero på enkeltpersoners tilgang
Der tegner sig ikke et tilsvarende samlet mønster i Jylland og på Sjælland, hvor variationen er stor – også inden for samme landsdel
Esbjerg i bund
I den modsatte ende af skalaen finder man en række kommuner med indeks 0 – blandt dem Esbjerg
Det er bemærkelsesværdigt, at netop Esbjerg – Danmarks femtestørste kommune målt på indbyggertal – ifølge analysen ikke indtænker SMV’er i nogen af de undersøgte trin i udbudsprocessen. Det peger på, at størrelse og administrativ kapacitet ikke i sig selv er garanti for en SMV-orienteret tilgang.
Også kommuner som Hedensted, Lejre, Læsø, Lyngby-Taarbæk, Norddjurs, Skanderborg, Thisted, Vesthimmerlands, Vordingborg og Aabenraa placerer sig i bunden
Gribskov: Høj udlicitering – lav SMV-score
Et andet opsigtsvækkende forhold er, at Gribskov Kommune – som ofte fremhæves for sin høje udliciteringsgrad – ifølge indekset placerer sig relativt langt nede i feltet med en score på 3,8
Det illustrerer, at høj udlicitering ikke nødvendigvis er det samme som høj SMV-venlighed. Man kan således have en omfattende brug af eksterne leverandører uden systematisk at indtænke mindre virksomheder i selve udbudsdesignet.
Hvor tages der hensyn – og hvor ikke?
Når SMV-hensyn indgår, sker det primært i de tidlige faser, især ved udarbejdelsen af udbudsmateriale, hvor kommuner eksempelvis kan vælge at undgå uforholdsmæssigt høje krav eller opdele kontrakter i delaftaler.
Til gengæld spiller SMV-hensynet en begrænset rolle i de senere faser – herunder offentliggørelse, evaluering og opfølgning – og mange kommuner har ifølge analysen ikke overblik over, hvor stor en andel af kontrakterne der faktisk går til SMV’er
Metodiske styrker og begrænsninger
Undersøgelsen er ikke den eneste af sin slags. Dansk Industri har i flere år lavet en undersøgelse, der har et bredt perspektiv på erhvervsvenlighed. Styrken i undersøgelsen fra SMVdanmark ligger i at den fokuserer ned i en del af erhvervslivet, samt at den bygger på en landsdækkende aktindsigt og standardiserede spørgsmål, som gør det muligt at sammenligne kommunerne direkte.
Læs også: To konkurrerende analyser giver jyske kommuner topplacering i samarbejde
Endelig så betyder indeksmodellen, at den er enkel og tilgængelig og så afslører den noget interessant. Mange kommuner har ikke overblik over, hvor stor en andel af deres kontrakter der faktisk tildeles SMV’er, hvilket ifølge SMVdanmark vidner om en lav prioritering af området.
Men undersøgelsen har også et par begrænsninger, det er værd at være opmærksom på:
- Der er tale om selvrapportering.
- Svarene er ja/nej – giver ikke indblik i omfang eller kvalitet.
- 29 kommuner har ikke svaret.
- Analysen måler struktur og hensigt – ikke faktisk kontraktfordeling.
Undersøgelsen siger dermed noget om, hvordan kommunerne organisatorisk indtænker SMV’er – men ikke om SMV’er reelt får en større del af de 110 mia. kr. i kommunale indkøb i de kommuner der fx. scorer højt..
Samlet set tegner analysen et billede af betydelige forskelle og en praksis, der mange steder fremstår usystematisk.
