Skip to main content

Hele 15 gange har Dansk Industri afdækket, hvilke kommuner der er de mest erhvervsvenlige og de 13 gange er det blevet Ikast-Brande der løber med førstepladsen, men nu har Dansk Erhverv meldt sig på banen med en konkurrerende undersøgelse.

Et af de interessante spørgsmål er om Dansk Erhvervs barometer for vækst og erhvervsvenlig viser det samme?

På det overordnede plan viser de to undersøgelser næsten det samme. Nemlig en dominans af jyske kommuner i top-ti, som dem der enten er mest erhvervsvenlige eller orienterede i retning af at skabe vækst og gode erhvervsforhold.

Men allerede ved uddelingen af første pladsen adskiller de to nomineringer sig. Hos Dansk Industri tildeler man for 13 gang Ikast-Brande førstepladsen, medens Dansk Erhverv udpeger Ringkjøbing-Skjern Kommune.

Det skal her bemærkes, at Ikast-Brande er på en plads som nr. 38 hos Dansk Erhverv, hvor Ringkøbing-Skjern er på en femte plads hos Dansk Industri.

Klik her – Det siger de om vinderne

”Med Ikast-Brande som frontløber, må jeg sige, at kommunerne i Midtvest kan noget, som resten af Danmark kan lære af. Der er simpelthen tale om en helt anden tilgang til erhvervslivet end i landets andre kommuner”, lyder det fra medlemsdirektør i DI Emil Fannikke Kiær i et presseopslag.

Hos Dansk Erhverv mener man, at guldmedaljen, så skal den hænges om halsen på Ringkøbing-Skjern Kommune.

”Det skal den af tre årsager. De gør det godt på tre vigtige erhvervsforhold som levende bymidte, grøn omstilling og velfærd. De er lykkedes med at foregribe nogle af de vigtige udfordringer, som vi som samfund står over. De har meget længe arbejdet med en særskilt handelspolitik og et handelsråd der er adskilt fra erhvervspolitikken og erhvervsrådet,” lyder fra den administrerende direktør i Dansk Erhverv Brian Mikkelsen i et nyhedsopslag.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er ikast-mv-1.jpg

Logo for Ringkøbing-Skjern er til venstre og logo for Ikast-Brande er til højre.

Enig om jysk dominans

På de overordnede linjer er de to erhvervsorganisationer enige om de fire ud af de ti kommuner i Top-ti. (se tabel)

Resultaterne fra de to undersøgelser understøtter, at de jyske kommuner i bred forstand er bedre til at samarbejde med den private sektor end fx de sjællandske.

Udvider vi perspektivet for enighed mellem de to undersøgelser og ser på hvor mange de er enige om i en Top-Tyve, så kan vi mønstre syv kommuner. (Ringkjøbing-Skjern, Herning, Vejen, Lemvig, Billund, Sønderborg, Varde). Placeringerne er man ikke helt enige om, men i store træskolængder udviser undersøgelserne en vis overensstemmelse i deres resultater.

Det skal desuden bemærkes, at ingen af de fire største kommuner havner i Top-Tyve. Faktisk er de fleste langt fra.

Hypede kommuner ligger lavt

Det er værd at bemærke, at kommuner som Kalundborg og Gribskov ligge langt nede i begge undersøgelser.

I både Dansk Erhvervs og Dansk Industris undersøgelse ligger Gribskov Kommune, der er Danmarks mest udliciteringsorienterede kommune ifølge indenrigsministeriets nøgletal som henholdsvis nr. 87 og 90, hvilket må kaldes bemærkelsesværdigt.

Kalundborg Kommune er interessant ift. al den hype der har været omkring kommunen som vækstkommune baseret på bl.a. Novos udbygning, men det lokale erhvervslivs stemmer og tilfredshed slår ikke markant igennem. Her er kommunen nomineret til en plads som henholdsvis nummer 45 og nummer 79.

Mere om DI`s undersøgelse klik her

DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2024, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 15. år i træk DI laver en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.

7479 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.

Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.

Resultaterne er opdelt i 10 kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.

91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De syv kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø, Dragør, Vallensbæk og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.

Læs hele analysen “Lokal Erhvervsvenlighed 2024” her. 

Mere om Dansk Erhvervs undersøgelse klik her

Dansk Erhvervs barometer over forudsætningerne for regional vækst tager udgangspunkt i 11 rammevilkår, der har betydning for deres medlemmers muligheder for at skabe vækst, og hvor kommunerne og regionerne har mulighed for styrke vilkårene for virksomhedernes vækst og udvikling lokalt.

Der er arbejdet og spurgt ind til 11 rammevilkår og opgørelsen af rammevilkårene for alle kommunerne bygger på data og virksomhedssvar for over 70 indikatorer, blandt mindst 30 virksomheder i hver kommune.

Undersøgelsen er ekskl. de fem mindre ø-kommuner.

Du kan læse hele analysen her.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind