Historien om Det nye Sølund i København begyndte allerede i 2012, da politikerne første gang blev præsenteret for idéen om at rive det eksisterende stor-plejehjem ned og bygge et nyt moderne plejecenter ved Sortedams Dossering.
Siden har projektet udviklet sig til en af de mest problemfyldte byggesager i almen plejehjemshistorie.
Læs også: Københavns plejeboligplan på vej mod sammenbrud
Projektet har været præget af mange bump på vejen, herunder flere arkitektkonkurrencer, hvor bygningerne gik fra rent plejehjemsbyggeri til en kombination med ungdomsboliger og så var der naturligvis naboklagerne.
Da man endelig blev enige, var planen, at byggeriet skulle gennemføres i to etaper over fire et halvt år fra december 2020 til april 2026.- Undervejs væltede problemerne igen ind over projektet.
Ekstrakrav udløste kollaps
I december 2020 indgik boligselskabet SAB en totalentreprisekontrakt på knap 800 millioner kroner med entreprenøren Züblin. Kort efter fremsatte entreprenøren ekstrakrav på 314 millioner kroner – svarende til omkring 40 procent af entreprisesummen – samtidig med at man varslede en forsinkelse på 28,5 måneder.
Det fik i maj 2022 SAB til at ophæve kontrakten og smide entreprenøren ud af projektet.
Først i 2023 lykkedes det at få en ny entreprenør på plads. Nordstern overtog herefter projektet og har siden forvandlet byggepladsen fra et stort hul i jorden til egentlige bygninger. (Foto: KAB)
Tre års forsinkelse og prishop
Konsekvenserne af forsinkelsen har været massive.
Byggeriet forventes nu først færdigt i 2029 – omkring tre år senere end oprindeligt planlagt. Samtidig er økonomien eksploderet.
Ved genudbuddet efter bruddet med Züblin, forlød det i første omgang, at byggeriet blev omkring 600 millioner kroner dyrere og nu ville koste 2 milliarder kroner mod oprindeligt 1,4 milliarder, men af en efterfølgende faktaark udsendt af SAB fremgår det, at anlægssummen nu er på 1,7 milliarder kroner – altså en halvering af den oprindelige fordyrelse. Hovedentreprisen udgør officielt nu knap 1 milliard.
Projektet gennemføres fortsat i to hovedetaper. Første etape skal efter planen stå færdig i 2027, hvorefter beboerne flytter fra det gamle Sølund til de nye bygninger. Derefter skal den sidste del af det gamle plejehjem rives ned i 2028, så anden etape kan opføres.
Voldgiftsret giver SAB medhold
Nu er der imidlertid sat punktum i en af de største konflikter i sagen.
Voldgiftsretten for Byggeri og Anlæg har netop afgjort, at SAB var i sin fulde ret til at ophæve entreprisekontrakten med Züblin tilbage i 2022. Det fremgår af et opslag hos KAB, der administrerer SAB.
Kendelsen beskrives som principiel og slår blandt andet fast, at entreprenørens adfærd “ikke var i overensstemmelse med parternes aftale om samarbejde og loyalitet”.
SAB er samtidig blevet tilkendt en større erstatning.
“I SAB er vi naturligvis meget tilfredse med afgørelsen. Sagen er nu afsluttet og viser os, vi traf den rigtige beslutning, da vi valgte at ophæve kontrakten. Nu kan vi koncentrere os om at færdiggøre Det nye Sølund – til glæde for både kommende beboere og lokalområdet,” siger Bjørn Olsen, formand for SAB.
Juridisk principiel sag
Hos SIRIUS Advokater, der har bistået SAB gennem hele forløbet, kaldes afgørelsen principiel.
“Ophævelse er det mest indgribende skridt i et kontraktforhold og det kræver derfor et solidt juridisk og strategisk grundlag før beslutningen herom træffes. Kendelsen bidrager med nyttig afklaring af, hvornår grænsen er nået,” skriver advokatfirmaet i et opslag på LinkedIn om sagen.
Kendelsen behandler blandt andet spørgsmål om loyalitetspligt, samarbejde og konsekvenserne af entreprenørers ekstrakrav i store byggerier.
Sølund er et advarselssignal
Sølund-sagen har tidligere været brugt af OPS-Indsigt som eksempel på, hvordan store såkaldt kommunale plejeboligprojekter kan køre af sporet.
I en analyse fra april 2025 beskrev OPS-Indsigt projektet som “symbolet på en model, på vej mod sammenbrud”.
Analysen pegede på stigende byggepriser, forsinkede plejeboligprojekter og den almene bygge-model blandt de centrale årsager til problemerne i Sølundbyggeriet i København.
Casen fra København er et eksempel på, hvordan byggeri af friplejehjem finansieret og ejet af eksempelvis kapitalfonde, adskiller sig fra plejehjemsbyggeri foretaget af almennyttige boligforeninger i samarbejde med en kommune, hvor bl.a. EU-regulering er anderledes.
Læs også: Prisen på et kommunalt plejehjemsbyggeri stikker af
Det betyder bl.a, at almene byggerier er underlagt et statsligt fastsat maksimumsbeløb for anlægsudgifter pr bolig – en grænse, der i stigende grad er kommet i konflikt med virkeligheden i en by med høje byggepriser til trods for statslig regulering, hver kvartal.
Kort om Det nye Sølund
Det nye Sølund skal, når det engang står færdigt, rumme 360 plejeboliger, 150 ungdomsboliger, en daginstitution og servicearealer fordelt på i alt 38.000 kvadratmeter.
