Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fået 8,8 mio. kr. i år og et tilsvarende beløb i 2027 til kontrol med kommunale afregningspriser,
Pengene finansierer dog ikke en særskilt afdeling med medarbejdere, der alene venter på klager fra frit-valgs-området. Kontrolopgaven er integreret i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens center for byggeri, energi, transport og service, som har 22 ansatte, oplyser styrelsen til OPS-Indsigt. Medarbejderne arbejder på tværs af centerets opgaver, og styrelsen har ikke oplyst, hvor mange årsværk der konkret anvendes på kontrollen med afregningspriser.
Så hvordan står det lige til med antallet af klager efter det første år?
Det spørgsmål har OPS-Indsigt rejst over for styrelsen.
Svaret var overraskende: Efter sit første leveår havde enheden fået blot to sager under behandling. Det fremgår af en afgørelse om aktindsigt, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har sendt til OPS-Indsigt.
De to sager vedrører hver sin kommune og behandles efter konkurrencelovens § 11 b. begge sager var fortsat under behandling, da styrelsen besvarede aktindsigten.
Det lave sagstal rejser spørgsmålet om, hvorvidt den nye statslige kontrolfunktion har fået den opgavemængde, som den betydelige bevilling lagde op til?
Konflikterne stopper før KFST
Forklaringen er ikke nødvendigvis, at der kun findes få konflikter om kommunernes beregninger.
Vi skrev i maj måned om, hvordan Dansk Erhverv var ved at etablerede deres egen takstenhed med fire medarbejdere. Enheden hjælper medlemmer med at gennemgå kommunale omkostningsberegninger, vurdere takster og tage dialogen med myndighederne.
Ved lanceringen fortalte organisationen, at den allerede havde fået kommuner til at korrigere beregninger og i nogle tilfælde hæve taksterne markant. Branchedirektør Morten Jung forventede dengang, at indsatsen også ville føre til flere sager hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Branchedirektør i Dansk Erhverv, Morten Jung, fortæller nu til OPS-Indsigt, at Dansk Erhverv længe har haft en række henvendelser og forløb, hvor organisationen sammen med de enkelte medlemmer har taget en drøftelse med de pågældende kommuner.
I et vist omfang har det hjulpet på kommunernes vilje til dialog, når Dansk Erhverv har nævnt muligheden for at sende sagen videre til den statslige kontrolenhed.
Dermed kan kontrolenheden have en virkning, som ikke kan aflæses af antallet af formelle sager: Udsigten til en ekstern undersøgelse kan i sig selv få en kommune til at genoptage dialogen om beregningen.
Det matcher også de historier vi hører til baggrund på redaktionen. De fleste leverandører vil gerne fortælle om deres konflikt med en kommune, men de det er ikke så tit, de ønsker at stå frem.
En sag er på vej
Men ifølge Morten Jung er der også en grænse for, hvor længe Dansk Erhvervs medlemmer kan og vil fortsætte en afklarende dialog med kommunerne.
“Hvis kommunerne blot vedbliver med ikke at have realitetsdrøftelser og trække vores medlemmer rundt i manegen, så er kontrolenheden et værktøj, vi har fået og det agter vi at bruge,” siger han.
Det er aktuelt sket i mindst én sag, som er gået videre til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
“Og så er der ligesom ikke en mulighed for, at kommunen vågner op og pludselig vil realitetsdrøfte en eller anden konkret sag,” lyder det fra branchedirektøren.
Oplysningen peger på, at en formel klage til styrelsen bliver sidste trin i et længere forløb. Først forsøger leverandøren alene og så kommer en advokat eller Dansk Erhverv ind i drøftelserne mhp. at få kommunen til fx. at skabe transparens i beregningerne af kommunens priser.
Kun hvis det ikke lykkes, samles sagen og sendes videre, og det kan være en del af forklaringen på, at kun to sager indtil videre er nået frem til styrelsens egentlige sagsbehandling.
“Man skal her tænke på, at der er jo ingen, hverken kommuner eller leverandører, som har lyst til at bruge og ressourcer på en klagesag. Så det optimale er klart, at kommunerne kommer til bordet,” slutter Morten Jung.
KFST kan ikke oplyse antallet af henvendelser
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i forløbet telefonisk oplyst til OPS-Indsigt, at kontrolenheden har modtaget “flere henvendelser”. Styrelsen kan imidlertid ikke oplyse, hvor mange der er tale om.
Efter OPS-Indsigts anmodning om aktindsigt identificerede styrelsen alene de to verserende sager.
KFST beskriver, at de to sager er fra to forskellige kommuner og dækker følgende fagfelter:
- Hvorvidt værdien af et fritvalgsbevis til brug for personlig pleje, praktisk hjælp og madservice er fastsat i overensstemmelse med reglerne
- Hvorvidt en afregningspris omfattet af frit valg er fastsat i overensstemmelse med reglerne i medfør heraf i lov om friplejeboliger
Det er ikke muligt at fastslå, hvor mange leverandører, der har kontaktet enheden uden at ende med en formel sag, eller hvor ofte en konflikt er blevet løst, inden styrelsen indledte en undersøgelse.
Det gør det samtidig vanskeligt at vurdere, om de få sager er udtryk for en ordning med begrænset aktivitet – eller en kontrolmulighed, der først og fremmest virker forebyggende.
Betalingsproblemer i en gråzone
At der fortsat findes økonomiske konflikter mellem kommuner og private leverandører omkring priser og prisberegning er noget vi ofte hører om til baggrund. I sidste uge blev det så illustreret af Estrids Pleje.
Virksomheden fortalte nemlig NB-Ældre, at der i nogle tilfælde kan gå 10-12 uger, før en kommune flytter en borger til et dyrere plejeforløb efter ældreloven. I ventetiden leverer virksomheden ifølge direktør Kenneth Kammerdahl den ekstra pleje uden yderligere betaling.
Halsnæs Kommune kunne ikke genkende billedet af en typisk sagsbehandlingstid på 10-12 uger og pegede på, at ændringer kræver dokumentation og en konkret, individuel vurdering.
Estrids-sagen handler ikke nødvendigvis om, hvorvidt selve afregningsprisen er beregnet forkert, og den falder derfor ikke uden videre inden for KFST-enhedens opdrag. Men den viser en gråzone, hvor en kommunen anvendelse af plejeforløbene kan få betydning for, om leverandørens betaling svarer til den hjælp, der faktisk leveres.
Efter det første år står den statslige kontrolenhed derfor i en særlig situation: Den har fået et pænt økonomisk løft, men kun få formelle sager. Samtidig tyder erfaringerne fra Dansk Erhverv på, at problemerne eksisterer – men i en del tilfælde bliver håndteret i dialogen med kommunerne, før de bliver synlige i KFST’s sagsstatistik.
