Afklaringsforløb skal hjælpe kommunerne med at finde ud af, hvilken hjælp en ældre borger har behov for. Men forløbene har også åbnet en ny strid om, hvornår borgerens ret til frit valg begynder.
OPS-Indsigt har spurgt 19 kommuner, om de anvender afklaringsforløb, og om borgerne kan vælge leverandør under forløbet. Ved svarfristens udløb havde 12 kommuner svaret.
Fem kommuner oplyser udtrykkeligt, at borgeren ikke har frit leverandørvalg under afklaringen. Det gælder Aalborg, Mariagerfjord, Ringkøbing-Skjern, Rødovre og Thisted.
Kommunerne betragter afklaringen som en del af myndighedens sagsoplysning, der ligger før afgørelsen om hjælp efter ældrelovens § 10. Først når borgerens behov er afdækket, og kommunen har truffet afgørelse om et pleje- og omsorgsforløb, træder det frie valg i kraft.
Andre kommuner har indrettet sig anderledes. Her bliver afklaringen omfattet af en afgørelse efter § 10, eller borgeren vælger leverandør, inden behovet afklares nærmere.
Rundspørgen er ikke repræsentativ for landets 98 kommuner, men svarene viser, at kommunerne har valgt forskellige modeller på et område, hvor den kommunale organisering kan få direkte betydning for private leverandørers adgang til borgerne.
Ministeriet: Indholdet er afgørende
Forskellene er blevet særligt aktuelle efter en præcisering fra Børne-, Ældre- og Boligministeriet den 7. august.
Ministeriet oplyser, at ældreloven ikke nærmere regulerer, hvordan kommunen tilrettelægger sin visitationsproces. Men hvis et afklaringsforløb indeholder konkret hjælp som personlig pleje, praktisk hjælp eller rehabiliterende indsatser, skal kommunen efter ministeriets opfattelse træffe en afgørelse efter ældrelovens § 10.
Med afgørelsen følger borgerens ret til frit valg af leverandør. – Ministeriet understreger samtidig, at retten gælder, uanset om kommunen kalder indsatsen et afklaringsforløb eller bruger en anden betegnelse.
Det afgørende spørgsmål er derfor ikke alene, om kommunen opfatter afklaringen som sagsoplysning. Det er også, hvad medarbejderne konkret foretager sig hos borgeren, mens behovet bliver afdækket.
Fem kommuner placerer valget efter afklaringen
De fem kommuner uden frit valg beskriver deres modeller forskelligt.
Mariagerfjord Kommune oplyser, at afklaringen er en del af myndighedsarbejdet og består af »konkret, fysisk afprøvning og instruktion af borgeren«. Formålet er blandt andet at afdække, om borgeren kan udføre personlige eller praktiske opgaver med instruktion, ændrede arbejdsgange eller mindre hjælpemidler.
Ringkøbing-Skjern Kommune beskriver et afklaringsforløb på op til 14 dage. Her undersøger kommunen, hvad borgeren med træning kan blive selvhjulpen i, og hvilken hjælp der efterfølgende skal bevilges.
I Thisted Kommune sker afklaringen i et tværfagligt samarbejde med blandt andre SOSU-medarbejdere, sygeplejersker samt fysio- og ergoterapeuter.
Aalborg Kommune betegner afklaringen som en del af kommunens sagsbehandling og myndighedsansvar og i Rødovre Kommune henviser man til, at forløbet gennemføres som led i sagsoplysningen efter retssikkerhedslovens § 11.
Fælles for de fem kommuner er, at borgeren først får mulighed for at vælge leverandør, når afklaringen er afsluttet, og kommunen har truffet afgørelse om den efterfølgende hjælp.
Syv kommuner vælger en anden model
Faaborg-Midtfyn Kommune har placeret afklaringsforløbet blandt kommunens seks pleje- og omsorgsforløb efter ældrelovens § 10. Kommunen oplyser derfor, at afklaringsforløbet er omfattet af reglerne om frit valg og ikke ligger forud for den egentlige bevilling.
Tårnby og Svendborg oplyser ligeledes, at borgeren har frit valg under afklaringsforløbet. Frederikshavn sikrer valget gennem muligheden for et fritvalgsbevis.
Vordingborg visiterer borgeren til helhedspleje og lader den valgte leverandør medvirke i den efterfølgende afklaring. Holstebro oplyser, at kommunen ikke har et egentligt afklaringsforløb.
Og i Tønder Kommune, hvor den tidligere ældreminister nu er direktør, har man aktuelt ingen privat leverandør, men oplyser, at afklaringsforløbet vil blive omfattet af frit valg, når kommunen har indgået en aftale med en privat aktør.
Frygter en kommunal forlomme
For Dansk Erhverv handler forskellen ikke kun om juridiske definitioner. Den har også betydning for konkurrencen mellem den kommunale hjemmepleje og private leverandører.
Morten Jung, branchedirektør i Dansk Erhverv, mener, at den kommunale leverandør får et forspring, hvis den står for indsatsen i borgerens hjem, inden borgeren bliver præsenteret for det frie valg.
“Det her er jo at give kommunernes egen leverandør en forlomme. Hvis et afklaringsforløb på 14 dage går godt, hvilken ældre person vil så lige vælge, når man pludselig ud af det blå tilbydes et frit valg? Reelt taler vi om, at en bypass af det frie valg,” siger han.
Han efterlyser derfor en tydeligere vejledning til kommunerne fra ministeren.
“Der burde udgå et hyrdebrev fra ministeren, som præciserer reglerne. Når kommunerne indretter sig så forskelligt, er der tydeligvis behov for det,” slutter Morten Jung.
Ministeriet undersøger sagen
OPS-Indsigt har forelagt ministeriet de fem kommuners beskrivelser og spurgt, om fysisk afprøvning, instruktion, træning og tværfaglige indsatser kan gennemføres som sagsoplysning uden en afgørelse efter § 10 og uden frit leverandørvalg.
Ministeriet har foreløbig oplyst, at det arbejder på sagen og vil vende tilbage med et svar.
OPS-Indsigt har også bedt de fem kommuner forholde sig til ministeriets fortolkning og uddybe, hvad borgerne konkret modtager under afklaringen.
Ved redaktionens afslutning havde to af kommunerne svaret. Deres svar og ministeriets kommende vurdering bliver behandlet i en opfølgende artikel.
