Da regeringen i sit nye politiske grundlag skrev, at den vil ”afdække mulighederne for privat medfinansiering af lokalplejehjem”, var det blot én sætning blandt mange forslag på bolig- og ældreområdet.
Men den ene sætning kan vise sig at rumme mere sprængstof, end den umiddelbart giver indtryk af.
For hvis ambitionen føres ud i livet, kan den åbne for en ny måde at finansiere fremtidens plejehjem på – og måske genoplive tanker, som flere kommuner tidligere har forsøgt at realisere uden held.
Professor Ole Helby Petersen, der gennem årtier har forsket i offentligt-private samarbejder, ser umiddelbart positivt på signalet fra regeringen.
”Der er plads til og behov for, at vi løbende eksperimenterer med nye modeller på plejehjemsområdet. Der er mange af modellerne, der fungerer godt, og måske også nogle, der fungerer mindre godt af forskellige grunde, så grundlæggende synes jeg det er godt, at vi ser et nyt initiativ,” siger Ole Helby.
Herlev-modellen skal lovliggøres
Når Ole Helby Petersen læser regeringsgrundlaget, ser han mere end blot endnu en plejehjemsmodel.
Han ser sporene af en debat, som har været undervejs i flere år.
”Jeg tænker, at det her er Herlev-modellen, som er ved at blive født på en eller anden måde ved, at man indskriver den i ny lovgivning,” siger han til OPS-Indsigt.
Henvisningen går til den model som Herlev Kommune i flere år forsøgte at indføre, hvor man kombinerer offentlig drift med privat finansiering af plejeboliger.
Læs også: Fra velfærds-kinderæg til almen løsning: Herlev-modellens livsforløb
Ifølge professoren er der tale om en model, som placerer sig mellem de kendte yderpunkter.
På den ene side findes de kommunale plejehjem, hvor kommunen typisk både ejer og driver. På den anden side findes friplejehjemmene, hvor private aktører både står for investering, byggeri og drift på både pleje og bygningssiden.
Regeringens formulering åbner for en mellemvej, hvor den kommunale drift kan kombineres med privat kapital.
”En egentlig offentlig model, der får noget privat finansiering ind. Eller også kan man kalde det en privat model, der bliver lidt mere offentlig, det afhænger af din vinkel,” siger Ole Helby.
Danmark mangler ikke plejehjemsmodeller
Selv om professoren ser positivt på regeringens åbenhed, er han samtidig langt fra overbevist om, at Danmark nødvendigvis mangler endnu en model i plejehjemssektoren.
Tværtimod beskriver han området som relativt veludbygget.
Danmark har allerede kommunale plejehjem bygget som almene plejeboliger, lokal-plejehjem er også almene boliger, friplejehjem er bygget og udviklet af private aktører, og endeligt findes der selvejende plejehjem i mange kommuner.
Herudover har vi forskellige former for offentligt-private samarbejder som OPP-samarbejdet i Holbæk Kommune med Danske Diakonhjem og konkurrenceudsatte kommunale plejehjem i blandt andet Greve Kommune.
Ikke særligt innovativt
Derfor skal man heller ikke overvurdere nyhedsværdien i selve konstruktionen mener Ole Helby.
”Jeg synes som sagt, man skal være positiv overfor nye ideer, men det her er ikke særligt innovativt. Når det er sagt, så er det trods alt på en eller anden måde i større skala. Men sat på spidsen så indeholder regeringens intention, alle de elementer vi kender så udemærket fra både OPP og friplejehjemsmodellerne,” siger han.
Han peger samtidig på, at forskningen ikke giver noget klart svar på, om offentlige eller private modeller generelt er bedre.
“De største undersøgelser af danske plejehjem giver ikke klare svar på, at en offentlig eller privat løsning er bedst. Det varierer med en hel del nuancer,” fastslår han med henvisning til bl.a. en tidligere undersøgelse.
Den oversete pointe: Pengene kommer altid fra det offentlige
Et af de temaer, som fylder mest i professorens analyse, er den måde plejehjemsdebatten ofte fremstilles på.
For selv når private investorer bygger eller ejer et plejehjem, er det i sidste ende stadig det offentlige, der finansierer hovedparten af regningen.
”Så uanset hvem det er, så er der altid nogle private, der får nogle penge ud af det, og det er det offentlige, som betaler for det,” konstaterer Ole Helby tørt.
Han peger på, at staten og kommunerne finansierer en stor del af boligstøtten til beboerne, mens beboernes egenbetaling kun udgør en mindre del af den samlede husleje i ethvert nyt plejehjemsbyggeri. Helt uanset modellen.
Dermed bliver modsætningen mellem offentligt og privat ofte mindre tydelig, end debatten giver indtryk af.
”Den slags byggerier og plejeinfrastruktur er i høj grad statsstøttet aktivitet.”
Samtidig betyder konstruktionen, at investorerne opererer på et marked med relativt høj sikkerhed.
Behovet for plejeboliger vokser i takt med den demografiske udvikling, og når boligerne først er udlejet, kommer hovedparten af betalingen fra offentlige kasser.
Den egentlige innovation kan ligge i finansieringen
Hvor mange ser regeringens forslag som endnu en diskussion om ejerformer og driftsmodeller, peger Ole Helby Petersen et andet sted hen. Det interessante er efter hans vurdering finansieringen.
I dag er bestemte finansieringsformer ofte knyttet til bestemte plejehjemstyper. Kommunekredit forbindes typisk med kommunale og almene løsninger, mens pensionskasser og andre investorer dominerer på friplejehjemsområdet.
Men hvad nu hvis finansieringen selv blev gjort til genstand for konkurrence?
”Hvis der er en politisk intention om at få konkurrenceudsat finansieringen, så står vi i en meget mere attraktiv situation, hvor en meget stor del af omkostningen til at opfører plejehjem kan konkurrenceudsættes på en måde, den ikke har været før,” siger Ole Helby.
Ifølge professoren kan netop finansieringen vise sig at være det mest interessante element i regeringens udspil. Renten på et byggeri, der løber over 20 eller 30 år, har en enorm betydning for de samlede omkostninger og dermed den husleje, som stat, kommuner og beboere betaler.
Derfor kan konkurrencen mellem forskellige finansieringsformer få større betydning end diskussionen om selve driften.
”Det synes jeg er den største innovation i den her del af regeringsudspillet,” fastslår han.
Næste slag om plejehjemmene handler måske ikke om driften
Regeringen har endnu kun varslet, at mulighederne skal undersøges. Men hvis arbejdet ender med lovændringer, kan konsekvensen blive, at finansieringen af plejehjem i højere grad bliver et marked i sig selv.
Det vil i givet fald flytte noget af debatten væk fra det traditionelle spørgsmål om, hvem der driver fremtidens plejehjem.
I stedet kan den næste store diskussion komme til at handle om, hvem der skal finansiere dem – og på hvilke vilkår.
Klik her: Få overblik ift den finansieringfront Ole Helby skitserer
Tegning genereret med AI på basis af artikelindhold
