Regeringen vil frem mod 2030 give kommunerne adgang til at låne to mia. kr. til at udvide kapaciteten på botilbudsområdet. De første 500 mio. kr. er nu fordelt til 14 kommuner, som ifølge Socialministeriet skal etablere 234 nye pladser.
Læs også: Fem kommuner søgte om mere end hele puljen
Men staten bør stille langt tydeligere krav til dokumentation og efterfølgende kontrol med projekterne, mener Tony Bech, branchedirektør for Velfærd og Samfund i Dansk Erhverv. I et opslag på LinkedIn efterlyser han en national strategi, der rækker ud over ønsket om at opføre flere kommunale tilbud.
“Danmark mangler ikke kun en kommunal kapacitetsstrategi. Vi mangler en national strategi på botilbudsområdet, der kortlægger behovene og understøtter de projekter, der kan skabe den rigtige kapacitet, den nødvendige kvalitet og reelle valgmuligheder for borgerne,” skriver Tony Bech.
Han understreger samtidig, at kritikken ikke er rettet mod kommunale botilbud som sådan. Behovet for flere pladser er så stort, at alle seriøse leverandører kan blive nødvendige.
Efterlyser systematisk opfølgning
Det centrale problem er ifølge Tony Bech, at der ikke gennemføres en systematisk statslig opfølgning på de enkelte pladser, som kommunerne får låneadgang til at etablere. Dermed bliver det vanskeligt at fastslå, hvor stor en del af udviklingen i den kommunale botilbudskapacitet der reelt skyldes lånepuljen.
“Det er slet ikke godt nok, når der er tale om milliarder af offentlige kroner og en betydelig mangel på tilbud til borgere med omfattende behov. Hvis logikken er, at flere kommunale botilbudspladser skulle sikre bedre kvalitet og mindske udgiftspresset på socialområdet, så skal vi da kunne efterprøve det,” skriver han.
Lånepuljen er ikke et traditionelt statsligt tilskud. Kommunerne får adgang til at optage lån og skal selv betale pengene tilbage. Men ordningen giver kommunerne en finansieringsmulighed, som er forbeholdt udbygning af den kommunale kapacitet.
Netop derfor mener branchedirektøren, at der bør fastsættes klare krav til blandt andet økonomi, kvalitet, målgruppe og tidspunktet for ibrugtagning. Han efterlyser faste milepæle og opfølgning på, hvor mange pladser der faktisk bliver etableret, hvem de er målrettet, og hvornår de tages i brug.
Puljen er kun åben for kommunale projekter
Tony Bech rejser samtidig et mere grundlæggende spørgsmål om ejerformen. For hvis formålet er at løse manglen på specialiserede botilbudspladser, bør finansieringen efter hans opfattelse ikke på forhånd være begrænset til kommunale projekter. Staten bør i stedet støtte de projekter, der bedst og hurtigst kan dække det dokumenterede behov.
Det gælder, uanset om tilbuddet bliver kommunalt, regionalt, selvejende eller privat.
“Der er behov for ensartede og gennemsigtige krav til alle projekter, der modtager offentlig støtte. Når alle aktører mødes af de samme høje standarder, kan vi bruge offentlige midler klogere og skabe mere kapacitet for pengene,” skriver han.
Han advarer desuden mod, at ny kommunal kapacitet etableres uden først at undersøge, om relevante pladser og specialiserede kompetencer allerede findes hos andre leverandører.
Uklart, hvad de enkelte projekter omfatter
Kritikken kommer samtidig med, at OPS-Indsigt har gennemgået ansøgningerne til den første del af puljen.
De 17 ansøgerkommuner søgte samlet om knap 723 mio. kr., selv om der kun var 500 mio. kr. til rådighed. Fem kommuner søgte tilsammen om mere end hele puljen.
Socialministeriet har oplyst, at 14 kommuner har fået lånedispensation til i alt 234 pladser. Ministeriets offentliggjorte materiale viser imidlertid ikke, hvilke kommuner der fik tilsagn, hvor store beløb de enkelte projekter modtog, eller hvordan de 234 pladser er fordelt.
Dermed kan offentligheden på nuværende tidspunkt hverken følge prisen, målgruppen eller realiseringen af de enkelte projekter.
For Tony Bech er behovet for flere pladser ikke i sig selv et argument for at stille færre spørgsmål. Tværtimod:
“Flere pladser kan være nødvendige, men før der bygges nyt, skal der være dokumentation for behovet, kvaliteten og effekten på tværs af ejerskabsformer,” lyder det fra Tony Bech.
