Socialministeriet kunne onsdag fortælle, at 14 kommuner har fået adgang til at låne 500 mio. kr. til etablering af 234 nye kommunale botilbudspladser.
“Flere botilbudspladser giver bedre muligheder for at få den rigtige hjælp første gang. Derfor er det positivt, at kommunerne tager lånepuljen i brug,” lød det fra Socialminister Monika Rubin i pressemeddelelsen.
Men bag ministeriets positive udmelding gemmer sig både en betydelig overefterspørgsel og en række ubesvarede spørgsmål om fordelingen og økonomien i projekterne.
En oversigt over ansøgningerne viser, at 17 kommuner samlet søgte om lånedispensation for 722,9 mio. kr. Der blev dermed ansøgt om næsten 223 mio. kr. mere, end puljen for 2027 rummer. Samtidig stod blot fem kommuner for ansøgninger på tilsammen 546,5 mio. kr. Det er 46,5 mio. kr. mere end hele puljen.
Klik for at se alle 17 kommuners ansøgninger
| Kommune | Ansøgt lånebeløb for 2027 |
|---|---|
| Aarhus | 37,300 mio. kr. |
| Frederiksberg | 57,600 mio. kr. |
| Frederikssund | 18,000 mio. kr. |
| Furesø | 5,500 mio. kr. |
| Gentofte | 67,000 mio. kr. |
| Herning | 40,800 mio. kr. |
| Hørsholm | 15,000 mio. kr. |
| København | 229,600 mio. kr. |
| Køge | 7,500 mio. kr. |
| Mariagerfjord | 18,200 mio. kr. |
| Odense | 96,500 mio. kr. |
| Odsherred | 8,100 mio. kr. |
| Randers | 8,000 mio. kr. |
| Ringsted | 95,785 mio. kr. |
| Silkeborg | 5,000 mio. kr. |
| Sønderborg | 5,000 mio. kr. |
| Viborg | 8,000 mio. kr. |
| I alt | 722,885 mio. kr. |
Bemærk: Oversigten viser de ansøgte beløb. Socialministeriet har oplyst, at 14 kommuner har fået del i puljen på 500 mio. kr., men ikke hvilke kommuner eller hvilke beløb de enkelte kommuner er blevet tildelt.
København indsendte langt den største ansøgning på 229,6 mio. kr. Derefter fulgte Odense med 96,5 mio. kr., Ringsted med knap 95,8 mio. kr., Gentofte med 67 mio. kr. og Frederiksberg med 57,6 mio. kr.
Ministeriet oplyser, at 14 af de 17 kommuner har fået lånedispensation. Det fremgår imidlertid ikke, hvilke kommuner det drejer sig om, hvor meget den enkelte kommune har fået, eller hvor mange pladser hvert projekt skal skabe. Det kan derfor heller ikke ses, hvilke tre kommuner der ikke fik tilsagn, eller om nogle af de godkendte ansøgninger er blevet beskåret.
Godt 2,1 mio. kr. i låneadgang pr. plads
De 500 mio. kr. i lånedispensation skal ifølge Socialministeriet føre til 234 nye pladser. Det svarer til gennemsnitligt cirka 2,14 mio. kr. i låneadgang pr. plads.
Det er ikke nødvendigvis det samme som den samlede anlægspris. Lånedispensationen kan dække hele eller dele af kommunens finansieringsbehov, og projekterne kan være meget forskellige. Nogle kan bestå af forholdsvis almindelige boliger, mens andre kan omfatte omfattende fællesarealer, personalefaciliteter, særlige sikkerhedsforanstaltninger eller indretning til borgere med betydelige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.
Den samlede pris pr. plads kan derfor både være højere end lånebeløbet og variere betydeligt mellem projekterne.
Markedspris peger på lavere pris for selve boligen
Til sammenligning annoncerer den kommercielle markedsplads Modulbyggeri.dk modulære botilbudsboliger til priser mellem 17.600 og 28.000 kr. pr. kvadratmeter. Her vil en bolig på 40 kvadratmeter ud fra disse prisangivelser koste mellem cirka 700.000 og 1,12 mio. kr. En bolig på 50 kvadratmeter vil koste mellem cirka 880.000 og 1,4 mio. kr.
Prisintervallet ligger på linje med vurderinger fra flere private aktører, som OPS-Indsigt har talt med. De ønsker ikke at stå frem, men vurderer, at selve boligen under almindelige forudsætninger kan etableres for omkring én mio. kr.
Det fremgår ikke tilstrækkeligt præcist, om kvadratmeterpriserne fra den private markedsplads omfatter sådan noget som, tilslutninger, rådgivning, myndighedsbehandling og inventar. Hertil kommer udgifter til grund, byggemodning, fællesarealer, personalefaciliteter, udearealer og eventuelle særlige krav til sikkerhed og robusthed.
Prisindikationen dokumenterer derfor ikke, at de kommunale projekter er for dyre. Den viser derimod, at forskellen er stor nok til, at projekternes indhold og samlede økonomi bør kunne efterprøves.
Store kommuner blandt de største ansøgere
Flere af de største ansøgninger kommer fra store eller relativt ressourcestærke kommuner.
København, Odense, Frederiksberg og Gentofte søgte tilsammen om 450,7 mio. kr. Det svarer til godt 90 procent af hele puljen. Medregnes Ringsted, overstiger de fem ansøgninger som nævnt puljens samlede størrelse.
Det rejser spørgsmålet om, hvilke kriterier staten har anvendt ved fordelingen, og om kommunernes økonomiske og likviditetsmæssige muligheder har haft betydning.
En lånedispensation er dog ikke et kontant tilskud. Kommunerne skal selv tilbagebetale lånene, og også økonomisk stærke kommuner er underlagt regler om låneadgang og den fælles kommunale anlægsramme. Samtidig er bygge- og grundpriserne typisk højere i hovedstadsområdet.
Ansøgningernes størrelse viser derfor ikke i sig selv, at projekterne er uforholdsmæssigt dyre. Men ministeriets oplysninger gør det heller ikke muligt at vurdere det modsatte.
OPS-Indsigt har derfor bedt om den konkrete fordeling af de 500 mio. kr. samt oplysninger om antal pladser, målgrupper og økonomi i de enkelte projekter.
Før de oplysninger foreligger, kan offentligheden se, at der skal etableres 234 pladser – men ikke hvad hver af dem omfatter, hvornår de åbner, eller hvad de reelt kommer til at koste.
