Mens debatten om adgang til ny medicin tiltager, tegner to nye opgørelser et billede af et sundhedsvæsen, der holder stramt i økonomien – også når det gælder medicin.
Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Lægemiddelindustriforeningen (Lif), udgjorde medicinudgifterne i 2025 12,2 procent af regionernes samlede sundhedsudgifter. Og ser man over de sidste 15 år, har andelen stort set ikke rykket sig, fremgår det af en pressemeddelelse.
Det bekymrer industrien.
“Når andelen af penge vi bruger på medicin, ikke ændrer sig, tegner det desværre et billede af, at vi i Danmark er tilbageholdende med at investere i ny og bedre behandling til danskerne,” siger Pernille Langgaard Lauridsen, politisk chef for lægemidler i primærsektoren i Lif .
Læs også: Region køber mindre ind hos privathospitaler – trods lange ventelister
Hun advarer samtidig mod konsekvenserne af en stram styring:
“Hvis vi har et alt for ensidigt fokus på at presse priserne og holde udgifterne nede, så risikerer det at ske på bekostning af patienternes adgang til den bedste behandling.”
Regionerne: Vi holder budgettet – præcist
Ser man på regionernes egne regnskaber, er historien en anden.
Her fremgår det, at økonomistyringen i 2025 er så stram, at den samlede drift næsten rammer rammen på decimalen:
“I alt har regionerne brugt 145.029 mio. kr. mod en samlet ramme på 145.054 mio. kr. Dermed svarer det samlede driftsregnskab til 99,98 pct. af den aftalte ramme.”
Samtidig bekræfter regionerne, at medicinudgifterne netop er stabile:
“Udgifterne til medicin var i 2025 stort set på niveau med 2024.” – I alt brugte regionerne 18,15 mia. kr. på medicin i 2025 .
To fortællinger – samme tal
Dermed står to fortællinger over for hinanden:
- Lif ser stagnation og manglende investering i innovation
- Regionerne ser kontrol, prioritering og økonomisk disciplin
Tallene understøtter i virkeligheden begge positioner.
På den ene side er det dokumenteret, at medicin ikke fylder mere i budgetterne – selv om forbruget stiger og nye behandlinger udvikles. På den anden side viser regnskaberne, at regionerne opererer under en meget stram økonomisk ramme, hvor overskridelser reelt ikke er en mulighed.
Samtidig peger Lif på, at prioriteringerne også slår igennem i praksis. I 2025 blev 33 procent af nye lægemidler afvist som standardbehandling, og tilskud til flere nye apotekslægemidler blev afvist med henvisning til prisen .
Stram styring eller systemisk underinvestering?
Set med et OPS-perspektiv rejser udviklingen et mere grundlæggende spørgsmål:
Er det effektiv styring – eller en strukturel underinvestering?
Regionerne demonstrerer en styringsmodel, hvor økonomiske rammer overholdes næsten mekanisk. Men netop den præcision kan også være en del af forklaringen på, hvorfor nye behandlinger har svært ved at finde vej ind i systemet.
Når budgettet ligger fast, og medicin ikke må fylde mere, bliver innovation i praksis et fordelingsspørgsmål – ikke et investeringsspørgsmål.
Og dermed flyttes beslutningen reelt fra marked og udvikling til prioriteringsorganer som Medicinrådet.
Spørgsmålet er, om det er en model, der på sigt presser både innovation og patientadgang – eller om det netop er den disciplin, der holder sundhedsvæsenet økonomisk bæredygtigt.
